Henrik Sass Larsen står vagt om NATO og modkøb over for EU-kommissionens forsvarsreform

Af Claus Djørup
EU-kommissionens bestræbelser på at styrke den europæiske forsvarsindustri skal hverken bruges til at svække samarbejdet i NATO eller til at indføre indremarkedsprincipper, som umuliggør krav om industrisamarbejde og modkøb, når et medlemsland afgiver en stor ordre på fly eller andet militært materiel.

Det fastslår erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), som dog må tilrette dansk lovgivning angående det indre marked for forsvarsmateriel. EU-kommissionen har nemlig henvendt sig to gange med ophævelser over den danske lovgivning på dette felt. Derfor forbereder Henrik Sass Larsen et lovforslag, der sikrer overensstemmelse med EU-reglerne, når Danmark kræver modkøb i dansk lovgivning.

Forhandlinger og tekniske afklaringer trækker ud, så han forventer først at fremsætte lovforslaget til foråret.

Erhvervsministeren kan endnu ikke vurdere, hvad det betyder i form af færre eller flere modkøbsordrer.

– Det kan jeg ikke spå om, hvordan det præcis udvikler sig. Målet er, at vi fortsat har en stærk forsvarsindustri i Danmark. Jeg bemærker mig, at 75 procent af industriens omsætning eksporteres, siger Henrik Sass Larsen til Fagpressebureauet.

– Vi lægger vi vægt på fortsat at have modkøb, for det er vigtigt for dansk forsvars strategi og vores industri, at der også findes modkøbsregler, siger Henrik Sass.

TO AFGØRENDE FORBEHOLD
Han fremhæver to ”væsentlige forbehold” over EU-kommissionens meddelelse om forsvars- og sikkerhedsindustrien, hvor regeringen støtter de overordnede målsætninger.

– Den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik skal udvikles i udgangspunkt med det tætte samarbejde med Nordamerika og i regi af NATO, som vi fra dansk side tillægger afgørende betydning, erklærede Henrik Sass Larsen i europaudvalget fredag 20. september.

– Kommissionen skal anerkende, at mindre lande kan være nødsaget til at stille krav om industrisamarbejde og modkøb, hvis de skal opretholde en vis forsvarsindustri og varetage væsentlige sikkerhedsinteresser, fortsatte Henrik Sass Larsen

KONSERVATIVT NEJ TIL AFSKAFFELSE AF NATIONALT INDUSTRISAMARBEJDE OG MODKØB
Partiformand Lars Barfoed (K) støttede regeringens kritik af EU-kommissionens ensidige fokusering på nationale krav om industrisamarbejde (modkøb/offset) som årsag til manglende konkurrence.

– Det er en bastant formulering fra kommissionens side. Det er vitalt for Danmark at opretholde den form for industrisamarbejde, erklærede Lars Barfoed.

FORSVARSSTRATEGI OG JOB
EU-ordfører Nikolaj Villumsen (EL) konstaterede uden forkærlighed for våbenindustrien, at opbakningen i folketinget til det indre markeds liberalistiske principper svækkes, men når man kommer til forsvarsindkøb. Han borede i, om EU-regler stopper mulighed for modkøb og dermed at få arbejdspladser ved modkøb i forbindelse med den kommende flyordre.

– Vi har haft stor glæde af tæt industrielt samarbejde gennem årene, sådan at også dansk forsvarsindustri har en ganske betydelig eksport. Det vil vi fortsætte med at lægge vægt på, for det er vigtigt for dansk forsvars strategi og vores industri, at der også findes modkøbsregler, forsikrede Henrik Sass Larsen.

Danmark kan ikke deltage i samarbejdet om at styrke af forsvarsindustrien i regi af det europæiske forsvarsagentur, understregede erhvervsministeren.

STÆRKE ALLIEREDE SÆTTER GRÆNSER FOR EU’S FORSVARSMARKED
Den danske regering regner med udbredt støtte i ministerrådet til sin skepsis over for udvikling af et åbent europæisk marked for forsvarsmateriel.

Danmark og formentlig de fleste landes opbakning gælder en bedre udnyttelse af EU’s eksisterende politikker på en række områder, der kan styrke den europæiske forsvars- og sikkerhedsindustri, fremgår det af Erhvervs- og Vækstministeriets politikernotat.

BRITISK-FRANSK ALLIANCE OM EKSPEDITIONSKORPS
EU’s førende militære magter, Storbritannien og Frankrig, er på vej ind i et stadig tættere militært samarbejde, som de vil holde EU på afstand af.

De to lande agter at oprette et fælles ekspeditionskorps ”Combined Joint Expeditionary Force” eller bare CJEF i 2016, og de er i begreb med at udvikle et fælles luftvåbensystem “Future Combat Air System”, som skal stå klart i 2030, oplyser den Brysselbaserede nyhedstjeneste Euobserver.com.

En analytiker ved den amerikanske tænketank Carnegie Endowment, Judy Dempsey, giver kansler Angela Merkel en del af skylden for, at det står skralt til med det industrielle forsvarssamarbejde i EU.

– Angela Merkel er nok den kansler i nyere tid, som mindst interesserer sig for forsvars- og sikkerhedspolitik. Tyskland har ikke sin egen sikkerhedsstrategi og har afskrækket EU’s udenrigskommissær Catherine Ashton fra at udforme en europæisk sikkerhedsstrategi, hvilket står i vejen for forsøg i NATO eller EU på at pulje militære ressourcer for at imødegå de voksende udgifter, siger Judy Dempsey ifølge Euobserver. (Dj/260913)