Lavere EP-spærregrænse i 2019

Den danske EP-valgdag bliver sandsynligvis 26. maj næste år. Foto: Fagpressen.eu.

Dansk støtte til EP’s fordeling af britiske sæder

Af Claus Djørup
Et enstemmigt folketing bakker op om EU-parlamentets forslag om en udvidelse af antal medlemmer med 27 til 705, når de 73 briter er væk. Det nuværende præ-Brexit europaparlament reduceres netto med 46 pladser.

Støtten blev givet som et ja bordet rundt til udenrigsminister Anders Samuelsens (LA) forhandlingsmandat i europaudvalget mandag 19. februar forud for EU-europaministerrådsmødet (GAC) 27. februar.

Danmark er blandt de 14 lande, som tilgodeses. Frankrig og Spanien får hver fem mere, mens de danske europaparlamentarikere øges med én til 14.

Yderpunkterne Tyskland og Malta fastfryses med henholdsvis 96 og seks.

Kvadratrodsprincip
Princippet i fordelingen af MEP’ere på de enkelte medlemslande er degressiv proportionalitet, hvilket kan forklares som kvadratroden af befolkningstal, dvs. der skal flere vælgere til et mandat i store end små lande.

Tilpasningen og opretning af skævheder i mandatfordelingen er dog ikke baseret på en decideret matematisk formel, oplyste Anders Samuelsen.

Grundprincippet er, at intet land må have flere mandater end et andet land med større befolkning.

Indtil videre er det nemlig ikke lykkedes at blive enige om en matematisk formel til permanent fordeling af EU-parlamentspladser.

Ingen mister mandater, for så ville det i realiteten være umuligt at ændre sammensætningen, påpegede han. Derfor genfordeles godt en tredjedel af de eksbritiske sæder.

Danmark forfordelt i forhold til Bulgarien
En af de fjernede skævheder tilgodeser Sverige, som trods højere folketal har et mandat mindre end Ungarn. Nu tildeles de begge 21.

Frankrig og for den sags skyld også Storbritannien har for få mandater i forhold til Tyskland målt på befolkning per MEP. På den konto er Italien ligeledes forfordelt i forhold til Spanien, Holland i forhold til Rumænien, Sverige selvsagt i forhold til Ungarn, Danmark i forhold til Bulgarien samt Irland i forhold til Slovakiet og Finland.

Gennemsnitligt er der 631.641 borgere per MEP efter Brexit. Kun de fem største lande – Polen, Spanien, Italien, Frankrig og Tyskland – ligger over gennemsnittet. Danmark har 407.208 borgere per EP-mandat.

Spærrezone mellem 6,7 og 5,6 procent
Spærregrænsen ved den d’Hondtske metode (kommunal- og EP-valg, divisorerne 1, 2, 3, 4, 5 osv.) er en zone mellem to værdier. Ved folketingsvalg anvendes en fast spærregrænse på to procent og en anden valgmatematik.

Det første mandat er sikret ved EP-valget 23. maj næste år, når man har mindst 1/15 af stemmerne, dvs. 6,667 % mod 7,143 % ved 13 mandater. Nævneren er antal mandater plus én under forudsætning af, at der ikke opstår en lodtrækningssituation.

I 2014 var faldlemmen/repræsentationstærsklen uafvendelig for partier uden for valgforbund ved 1/17, dvs. 5,882 %. Nævneren er summen af mandater og antal lister minus én. Med uændret antal lister et ekstra mandat vil faldlemmen blive sænket til 5,556 % næste år.

De fem lister/valggrupper i 2014 (valgresultat 25.maj 2014):
1. Valgforbundet S + R + SF (19,1 % + 6,5 % + 11,0 %)
2. Valgforbundet V + K (16,7 % + 9,1 %)
3. Dansk Folkeparti (26,6 %)
4. Folkebevægelsen mod EU (8,1 %)
5. Liberal Alliance (2,9 %)

Næste år opstiller formentlig tre yderligere partier: Enhedslisten, Alternativet og Nye Borgerlige.

Ekstra mandat afhænger af Brexit
Ved EP-valget i 2014 ville Venstre havde haft vundet et 14. mandat ifølge Fagpressebureauets egen beregning.

Det 14. danske mandat er først valgt, når briterne har rømmet kontorerne i parlamentsbygninger. Udtrædelsesdatoen er 29. marts 2019 kl. 23 Londontid, dvs. knap to måneder før EP-valget den 23.-26. maj, men det kunne jo ske, at brexit blev udskudt eller annulleret.

Transnationale lister er til Anders Samuelsens lettelser taget af bordet efter at være blevet nedstemt af EU-parlamentet selv den 7. februar.

Partistøtte omlægges til fordel for store EP-partier
Dansk Folkeparti og Enhedslisten sagde nej til mandatet vedrørende en omlægning af finansieringen af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde til fordel for de store EP-partier, mens der blev nikket samtykkende fra de øvrige syv partier.

Regeringen er skeptisk over for at sænke medfinansieringsgraden.

Videre fremhæver Danmark, at tekniske kontrolkrav ikke må gavne ældre partier på bekostning af nyetablerede partier.

Endelig er regeringen helst fri for, at adgang til finansiering gøres betinget af medlemspartiernes opgørelser af kønsfordelinger online. (Dj/250218)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.