Idrætsforeninger og medier rammes af spam- og cookieregler i forslaget til e-dataforordning. Foto: Fagpressen.eu

Claus L-J og Brian M: Spamregel skal ikke bruges mod fodboldklubber

Af Claus Djørup
Claus Larsen-Jensen (S) kalder det et helvede, der er på vej ind over fodboldklubber og øvrige foreningsdanmark.

Truslen ligger i forslaget til e-dataforordning om håndtering af elektroniske kommunikationsdata, der som noget nyt indfører, at henvendelser fra politiske organisationer og almennyttige foreninger omfattes af spambestemmelsen.

– Det er et sandt helvede i praksis at skulle håndtere for organisationer. Det betyder, at en organisation ikke længere må tilbyde nogen som helst noget som helst tilbud om at deltage i noget som helst – debatmøde, studietur, kursus – inden man på forhånd har sikret sig accept, foreholdt Claus Larsen-Jensen i europaudvalget fredag 2. marts.

– Enhver se, at det totalt smadrer foreningsdanmarks måde at fungere på. Det påfører organisationerne en arbejdsbyrde af dimensioner, besvær og omkostninger. Det bliver man nødt til at få pillet ud, fortsatte Claus Larsen-Jensen.

Han opfordrede erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) til at kommunikere klart, at mange foreninger og organisationers igangværende arbejde med privatlivsbeskyttelse er spild af tid, for de vil være undtaget fra spambestemmelsen i den endelige forordning.

Det er Brian Mikkelsen såmænd med på.

– Det bør være aktiviteten bag og ikke organisationen i sig selv, der skal være afgørende. Jeg mener ikke, at den lokale fodboldklub skal overveje, om materiale, der sendes ud til medlemmer, er forbudt efter spambestemmelsen, svarede Brian Mikkelsen.

Det bekræftende genmæle er den socialdemokratiske politiker tilfreds med i første omgang. Det handler nemlig ikke blot om dansk foreningsliv.

– Det vil ramme alle foreninger i EU, og det vil medføre store protester, siger Claus Larsen-Jensen.

Lille flertal for mandat
Socialdemokratiet sikrede flertal for Brian Mikkelsens forhandlingsposition. Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Venstre og SF sagde nej.

Mikkel Dencker (DF) har ikke tiltro til, at det lykkes den danske regering at vælte EU-parlamentets ønske om en cookievæg som standard. (En ”cookie wall” indebærer, at en bruger ikke kan få adgang til f.eks. en hjemmeside uden at give samtykke til, at brugerens data må anvendes af netstedet).

– Der er ingen garanti for, at politiske partier og almennyttige organisationer ikke bliver kategoriseret som spam, sagde Mikkel Dencker.

ÅBF-partier: for lav privatlivsbeskyttelse
Alternativet, Det Radikale Venstre og SF sagde nej til mandatet i europaudvalget 2. marts i utilfredshed med, at forhandlingspositionen er for erhvervsvenlig på bekostning af privatlivsbeskyttelse.

De tre partier støtter EU-parlamentets skabelon “privacy per default”, dvs. ingen cookies uden brugerens aktive tilvalg.

Rasmus Nordqvist (AL) kræver højeste standard for privatlivsbeskyttelsen.

Holger K. Nielsen (SF) kritiserede regeringen for dels at tage for stort hensyn til erhvervslivets interesser, dels at modarbejde at der hvert halve år skal gives mulighed for at trække sit samtykke tilbage.

Enhedslisten var fraværende og indforskrives følgelig med ja til mandatet.

Forhandlinger mellem EU-landene frem til juni
Forordningsforslaget med titlen “vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse af persondata ved elektronisk kommunikation” har berøringsflader med og er en tilpasning til persondatabeskyttelsesdirektivet, der træder i kraft 25. maj.

Særforordningen om e-kommunikation vil først træde i kraft senere. Det bulgarske formanskab prøver at få en fælles holdning til juni, hvorefter det skal forhandles med EU-parlamentet.

OTT-tjenester omfattes
“Nye digitale internetbaserede kommunikationstjenester, de såkaldte Over-The-Top-tjenester (OTT-tjenester), som f.eks. WhatsApp, Facebook Messenger, Skype, Gmail og iMessage, vil blive omfattet af reglerne i det omfang, der sker behandling af elektronisk kommunikationsdata,” fremgår det af politikernotatet.

Trafiktælling kun med tilladelse
I lyset af den danske frisætning af data kommer der en slæde ind over i e-databeskyttelsesforordningsforslaget. Eksempelvis er det forbudt at indsamle oplysninger baseret på mobiltelefoners sendemastsignaler til trafiktællinger til myldretidsregulering, medmindre brugeren er orienteret og kan fravælge at deltage.

Datatilsynet får opgaven med at føre tilsyn både med den generelle databeskyttelse og særreglerne i e-databeskyttelsen. Det betyder, at erhvervs-, energi- samt konkurrence- og brugerstyrelsens tilsyn med e-databeskyttelsesreglerne overlades til Datatilsynet.

Danske Medier: Samtykke udhuler annonceindtægter
Danske Medier advarer mod forslagets samtykkekrav, der vil fjerne en vigtig del af digitale medier og tjenesters indtægtsgrundlag.

“Der bør i stedet være et princip om, at de, der indsamler og anvender data, skal gøre dette ansvarligt. Danske Medier foreslår endvidere at lempe reguleringen, således at samtykkekravet erstattes af en oplysningspligt for den dataansvarlige ved behandling af data, der ikke er persondata,” hedder det i politikernotatet om Danske Mediers høringssvar.

Brian Mikkelsen: e-dataregler kan hæmme medier
Det høringssvar havde Brian Mikkelsen åbenbart nærlæst inden europaudvalgsmødet.

Han er modstander af, at browseren på forhånd er indstillet på nej til cookies (cookie wall). Det vil gøre det mere besværligt for forbrugerne, for man ikke se hvor indstillingerne ændres. Derimod skal forbrugeren have muligheden for at tage stilling nemt.

– Vi er enige med kommissionen om, at det forbud (en cookie wall) vil være et for stort indgreb i f.eks. hjemmesideejeres rettigheder og muligheder for at agere online. Jeg er bekymret for den hjemlige mediebranche, som er ret udfordret på deres aktivitetetsudvidelsesmuligheder. De flytter aktiviteter fra print til netmedier, sagde Brian Mikkelsen.

-Jeg er helt grundlæggende bange for, at det rykker tæppet væk under de brancher, som primært er baseret på annoncer til at generere indtægt, at det vil betyde ret store konsekvenser for vore medier i Danmark.

Brian Mikkelsen: Fravalg frem for tilvalg
– Jeg er også bekymret for, at man fratager brugerne nogle muligheder for selv at vælge, og det vil betyde noget for folks adgang til nyheder, hvis man laver en blokade fra start af. En sådan blokade vil gå ud over brugervenligheden, siger Brian Mikkelsen.

Forslaget giver brugeren mulighed for at give samtykke, fremhævede Brian Mikkelsen. Han er tilhænger af netbrugerens eget fravalg frem for tilvalgsmetoden.

– Hvis det er teknisk muligt, vil brugeren efter forslaget kunne give samtykke til cookies gennem browserens privatlivsindstillinger. Som noget nyt skal udbydere af internetbrowsere sikre, at brugerne aktivt tager stilling til, om browseren skal være indstillet til at blokere visse typer af cookies, oplyste han.

Statistik-cookies ikke kan bruges uden samtykke, hvis de indeholder personfølsomme data, bekræftede Brian Mikkelsen. (Dj/040318)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.