Landbrugets klimatilbud til verden: Flere danske malkekøer

Områdedirektør Niels Peter Nørring, viceformændene Steen Nørgaard Madsen og Lars Hvidtfeldt samt afdelingsleder Jens Astrup Madsen: Produktionen øget 22 % og dirvhusgasudledningen mindsket med 16 % på 25 år. Foto: Fagpressen.eu

Klimaslagsmål mellem bønder, biler og boliger om 2030-mål

Af Claus Djørup
Axelborg har et tilbud, som hjemlige klima- og naturaktivister og udenlandske landmænd nok ikke køber på stående fod:

- Det lykkelige ville faktisk være, hvis en af verdens mest klimavenlige fødevareproduktioner kunne øge emissionerne målt i CO2-ækvivalenter ved at flytte mælkeproduktionen op på 800.000 stykker malkekvæg i stedet for at snakke om 550.000 eller 650.000 køer i 2030-fremskrivningen, lyder Axelborgs tilbud om bidrag til lavere globalt klimatryk.

Det ville være muligt, dersom de netop påbegyndte forhandlinger om EU’s såkaldte vinterpakke (eller ren energi-pakken) om klima- og energipolitikken i 2021-2030 får et kvotesystem særligt for landbruget – en landsektorsøjle.

Ræsonnementet kan illustreres med placeringen af datacentre ved Tjele og i Odense. De øger det danske energiforbrug og CO2-udledning, men mindsker samlet klimabelastningen ved at flytte forbruget fra et mindre VE-holdigt land til Danmark.

Tilsvarende med malkemaskiner, der drives med en høj andel af vindmøllestrøm i Danmark, mens strømmen i eksempelvis Polen produceres med kul.

Agrokvotesystem
Forslaget om en landsøjle indgår i energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts (V) forhandlingsposition, men han står næsten alene med forslaget, der ville gøre det dyrere for de fleste landmænd rundt i EU – og billigere for danske – at reducere udledningen yderligere af metan fra koprutter, lattergas fra gyllebeholdere og CO2 fra jorden.

- Vi argumenterer for, at landbruget får sin egen søjle, som vil sikre ens konkurrencevilkår på tværs af EU, siger næstformand i Landbrug og Fødevarer, Lars Hvidtfeldt, som stod i spidsen for Axelborgs deputation til Christiansborg den 23. marts om vinterpakken.

- Vi har en fælles landbrugspolitik og et fællesmarked. Derfor er det vigtigt, at reguleringsmekanismerne er ens for alle lande. En landsøjle vil betyde, at andre lande kan begynde at høste de lavthængende frugter som vi har gjort, siger Lars Hvidtfeldt.

Transportsektorens tur
Axelborg plæderer også for en mild behandling af landbruget, når det nationale mål for reduktion i ikke-kvotesektoren på formentlig 39 % i 2030 fordeles i forhold til 2005. Det er blandt de aller højeste nationale mål udmeldt af EU-kommissionen.

Det er først og fremmest er transportsektoren og bygninger, som må holde for, da landbruget i modsætning til bilerne har mindsket sin CO2-udledning i 1990-2005, anfører Landbrug & Fødevarer om den interne danske fordeling.

I den periode faldt landbrugets udledning af drivhusgasser med én procent om året, altså 15 procent. Siden det nye referenceår 2005 er den faldet samlet én procent, dvs. 16 procent 1990-2014. Det viser ifølge Lars Hvidtfeldt, at dansk landbrug har høstet de lavthængende reduktionspotentialer.

Faldet er en afledt konsekvens af effektivere ressourceudnyttelse, for der er ikke et klimamål i landbrugsproduktionen. Produktionen steg tilmed 22 procent i den periode på et kvart århundrede.

- Der har ikke været de store kvantespring de senere år. Derfor gør det så ondt på os, når de andre lande, vi konkurrerer med, slet ikke har leveret den klimaindsats som os frem til 2005, siger Lars Hvidtfeldt.

Tid, fleksibilitet og f&u
Med andre ord kan der være stor forskel på landmænds klimaaftryk rundt i EU og underforstået størst i Danmark, hvilket Axelborg oversætter til ringere konkurrencevilkår.

- Vi har brug for længere tid for at nå de mål. Vi har brug for de fleksibilitetsmekanismer (LULUCF-kreditter, red.), der er lagt op til, og vi har behov for strategiske, målrettede forsknings- og udviklingsprogrammer om håndteringen af de mål, vi bliver mødt med, når man er færdig med at forhandle i Bruxelles, siger Lars Hvidtfeldt.

Lille fald i fossile brændstoffer
Biogas er et klimavenligere brændstof, som landbruget kunne hjælpe transportsektoren med. Så gør det ikke så meget for Lars Hvidtfeldt, at landbruget ikke får godskrevet den tilhørende CO2-reduktion.

Forpostfægtningerne om fordelingen af CO2-reduktioner i ikke-kvotesektoren – bønder, biler og boliger – frem til 2030 er altså i gang, selv forhandlingerne nok først afsluttes om et par år.

Frem mod 2030 forventes energiforbruget til transport at forblive stort set uændret, hedder det i Energistyrelsens “Basisfremskrivning 2017” fra 13. marts.

Fossile brændstoffer dækker i 2030 92 procent af energiforbruget i transportsektoren mod 95 procent i dag. Energiforbruget til flytransport stiger med cirka 12 procent i perioden grundet øget efterspørgsel.

Klimarådet præsenterede 15. december et værktøj ”Effektive vej til drivhusreduktion i landbruget”, der kan bruges til at opgøre den enkelte bedrifts udledning af drivhusgasser samt prissætte udledningerne til brug for tilskud, afgift eller omsættelige kvoter. (Dj/280317)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.