Da EU sendte rigsfællesskabet i fisk … (embedsmænd i færøudvalget 20. august) . Foto: Fagpressen.eu
Af Claus Djørup (Denne artikel er en forkortet udgave af en artikel i Sermitsiaq)
Det er ikke i strid med grundloven, at Danmark deltager i EU’s blokade mod færøske sild og makrel. Der findes simpelt hen ikke et princip i grundloven om lige behandling, der kan anvendes i det aktuelle tilfælde, hvor færøske kuttere formenes adgang til danske fiskerihavne.
Det fastslog justitsminister Morten Bødskov (S) i et offentligt udvalgsmøde i Folketinget 20. august mindre end en time efter at EU-fiskerikommissær Maria Damanaki meddelte, at handelsrestriktionerne træder i kraft den 28. august.
– Der foreligger ikke retskildemæssigt grund for at antage, at der skulle gælde en generel lighedsgrundsætning på grundlovsniveau i en situation som den foreliggende, lyder Justitsministeriets vurdering.
Hjemmestyreloven kan heller ikke bruges til at stoppe Danmarks deltagelse i EU’s sanktioner mod en del af kongeriget. En paragraf i denne grundlæggende lov for Færøerne handler om, at der ikke må diskrimineres mellem færinger og andre danske statsborgere. Det er imidlertid en regel, der udelukkende sigter på færøske myndigheders lovgivning og forvaltning.
På bundlinien kan eller vil regeringens fremmeste jurister ikke finde argumenter i dansk forfatningsret for at holde Danmark ude af sanktionerne.
Tværtom argumenterer justitsministeren for sanktionernes gyldighed, da Danmark har overdraget suveræniteten på fiskeriområdet til EU i henhold til grundlovens § 20.
Rigsunion
Når denne sag har lagt sig, er den et godt udgangspunkt til at diskutere en formel ordning, der genspejler den statsretspolitiske virkelighed, mener Sjúrður Skaale (Javnaðarflokkurin/Socialdemokratiet).
– Grundloven beskriver en enhedsstat – én stat, et land med én regering, ét parlament, én udenrigspolitik. I virkeligheden er der tre parlamenter og tre regeringer. Nu har vi en international konflikt, hvor Færøerne står på den ene side og Danmark må stå på den anden side. Det er et eklatant eksempel på, at grundloven ikke beskriver rigsfællesskabet. Grundloven nævner ikke rigsfællesskabet med ét ord. Enten har vi rigsfællesskabet eller grundloven, vi kan ikke have begge dele, sagde Sjúrður Skaale.
Forbud mod import og transit
Kommissionens handelsforanstaltninger over for Færøerne indebærer forbud mod import af sild og makrel fra de atlantoskandiske bestande, der er fanget under Færøernes kontrol, samt fiskeprodukter der indeholder eller er fremstillet af disse fisk.
Foranstaltningerne omfatter tillige et forbud mod brug af EU-havne for fartøjer, der fisker i silde- og makrelbestande som er under Færøernes kontrol. Det betyder, at visse færøske fartøjer kun i nødstilfælde må lægge til i EU-havne, oplyser fiskerikommissær Maria Damanaki.
Ingen dansk EU-ulydighed
– Danmark agter at følge sanktionerne. Når sanktionerne er trådt i kraft, er vi juridisk forpligtet til også at håndhæve dem. Mangelfuld gennemførelse betyder, at kommissionen vil kunne indlede en sag om traktatkrænkelse mod Danmark, og det vil højst sandsynligt gå hurtigt, pointerede fødevareminister Karen Hækkerup (S), som er klemt mellem Færøerne og EU.
Hun vil dog ikke give et bud på, hvad konsekvensen kunne være af en sådan retssag ved EU-domstolen i Luxembourg.
Udenrigsministeriet yder diplomatisk og juridisk bistand til Færøerne, samtidig med at den sydligste del af kongeriget efterlever sanktionerne.
Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) skrev straks til kommissionsformand José Manuel Barroso og dels gjorde opmærksom på Færøernes notifikation om en voldgiftsret i regi af FN´s havretskommission, dels bad om at få sanktionerne suspenderet
Karen Hækkerup håber, at tvungen bilæggelse af tvisten giver et godt incitament til at finde en løsning. (Dj/250813)