Kritisk mandat til EU-regnskab – som sædvanlig

Hver 21. EU-udbetaling er fejlbehæftet

Af Claus Djørup
Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) må kun undvære Enhedslistens opbakning til sit stærkt kritiske mandat til godkendelsen af EU’s 2013-regnskab. De to andre EU-skeptiske partier, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, nikkede ja i europaudvalget fredag 6. februar.

Den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som helhed er faldet marginalt fra 4,8 procent i 2012 til 4,7 procent 2013, hedder det.

– Det er utilfredsstillende, at revisionsretten har måttet afgive en negativ erklæring om seks ud af syv udgiftsområder, og at den samlede fejlrate fortsat ligger et godt stykke over væsentlighedstærsklen på to procent, sagde Morten Østergaard.

– Enten må man gøre det mere simpelt, eller man må sætte mere kompetente mennesker til. Jeg vil foreslå, at man vælger begge tilgange, istemte EU-ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V).

– Listen over problemer er meget, meget lang, og fejlene er rigtig mange, og grundlæggende mener vi, at EU-budgettet forvaltes forkert. Det er desværre et tilbagevendende problem, sagde Nikolaj Villumsen (EL). (Dj/090215)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.