Artiklen dækker europaudvalgs-møderne 24. februar og 3. marts med i alt syv mandater:
1) VE-direktiv
2) CO2-krav til lette køretøjer og fossilstop i 2035
3) Udvidelse af POP-listen
4) Sanktioner over for Rusland
5) Bilbatterier (krav til grønlandske mineselskaber)
6) Asylsystem
7) Kønsbalance i store børsselskaber

VENSTRE: DAN JØRGENSENS VE-MÅL ER UAMBITIØST

Af Claus Djørup
Klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) var på nippet til at blive nedstemt i europaudvalget torsdag 3. marts på sit forhandlingsoplæg til VE-direktivet, fordi det ikke er ambitiøst nok. Venstre førte an i kravet om større ambitioner for VE-andelen i 2030.

Flertallet nærmede sig minimum. De fem ja-voterende partier – S, SF, R, K og KD– råder tilsammen over 95 mandater inklusive tre nordatlanter. Hertil kan måske tilføjes et par løsgængere, hvis sagen skulle have været afgjort i folketingssalen og i europaudvalget.

I alt fire partier voterede nej. Foruden Venstre var det Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. De to sidstnævnte var ikke repræsenteret på mødet og tilkendegav ikke deres begrundelser, som næppe har været de samme som Venstres om, at mandatet ikke var ambitiøst nok.

Liberal Alliance, Frie Grønne og Alternativet har ikke medlemmer af europaudvalget.

EU-kommissionen ønsker at øge andelen af VE (vedvarende energi) i energiforbruget til 40 pct. i 2030. Regeringen foreslår 45 pct., mens Venstre slår på tromme for 50 pct.

På transportområdet foreslår kommissionen et bindende CO2-fortrængningskrav på 13 pct. i stedet for den nuværende VE-andel på mindst på 14 pct. Det vil være en fordel for de mere bæredygtige og klimavenlige brændstoffer på bekostning af biobrændstoffer med høj udledning. Dan Jørgensen ønsker dog at stramme fortrængningskravet til 15 pct.

Videre indeholder EU-forslaget skærpede bæredygtighedskriterier vedr. anvendelse af skov- og landbrugsbiomasse.

Reelt flertal for endnu højere VE-andel
Dan Jørgensens aflæsning af forhandlingssituationen er, at kun Luxembourg og Danmark støtter et højere VE-mål i 2030 end kommissionen, som har lagt sig på det mest omkostningseffektive niveau.

Klima- og energiordfører Signe Munk (SF) ville også gerne have 50 pct. VE, og holdningerne må da være mere positive i det øvrige EU i lyset af mangedoblede gaspriser og den forværrede sikkerhedspolitiske situation efter Ruslands invasion i Ukraine.

Klima- og energiordfører Signe Munk fik bekræftet, at Dan Jørgensen vil arbejde både for en højere målsætning og for at Danmark kan forhøje andelen nationalt.

EU-ordfører Anne Sophie Callesen (R ) ønskede at skærpe mandatet fra at lægge vægt på til at lægge stor vægt på 45 pct. Hun ville helst stå udenfor mandatet, men lagde til grund dels klimaministerens vurdering af forhandlingssituationen, dels muligheden for at gå videre nationalt , dvs. et knebent ja.

EU- og energiordfører Katarina Ammitzbøll (K) ønskede også større vægt på VE-andel på 45-50 pct. Hendes ja var også knebent.

-Det er et kæmpe problem, at biomasse stadig regnes som en vedvarende energi, opponerede Søren Bo Søndergaard (EL).

-Det er jeg også bekymret for, svarede Dan Jørgensen, som har lyst til at sætte gåseøje om bæredygtig.

– Det sådan set bæredygtigt, det vi gør i Danmark, fordi vi har indført nogle ret stramme bæredygtighedskriterier, men det ville ikke være bæredygtigt, hvis alle andre gjorde det samme. Det er en anden grund til, at vi skal have max turbo på de andre former vedvarende energi, pointerede Dan Jørgensen.

Christoffer Aagaard Melson (V) foreslår i kontrast til klimaministeren, at gasfyrede kraftvarmeværker får lov at indfyre bæredygtig biomasse.

Søren Bo Søndergaards nej rettede sig ikke mod selve mandatet, men mod situationen, hvor lande risikerer at blive bremset i at fastsætte højere VE-andele. Videre er han ligesom stort set alle i europaudvalget imod delegerede retsakter, som giver EU-kommissionen beføjelser, der kun kan stoppes ved et kvalificeret flertal.

FOSSILSTOP FOR LETTE KØRETØJER SENEST 2035
Noget lettere gik det med mandatet til klimavenligere biler, hvor alene Enhedslisten og Nye Borgerlige voterede nej.

EU-kommissionen foreslår 2035 som slutdato for produktion af fossilbiler, dvs. stop for produktion af nye personbiler og varevogne kørende på benzin eller diesel. Trods EU-kommissionens ”glædelige og historiske” udspil vil Danmark plædere for udfasning i 2030.

Videre lægger den danske regering stor vægt på, at udfasning af bonus for at producere nul- og lavemissionskøretøjer fremrykkes med fem år til 2025. Heri ligger, at det skal være mindre fordelagtigt for bilfabrikkerne at satse på hybridpluginbiler, der udvander de overordnede CO2-krav.

EU-kommissionens forslag om 2035 risikerer at blokere for Danmark og andre landes klimavenlige tiltag, anførte Søren Bo Søndergaard.

Venstres ja blev givet under forudsætning af muligheden for hurtigere, national udfasning af fossilbiler.

Nye personbiler på EU-plan skal opnå 55 pct. CO2-reduktion i 2030 ii forhold til 2021, mens CO2-udledningen fra varevogne skal reduceres med 50 pct. i 2030 i forhold til 2021, foreslår EU-kommissionen i forslaget om styrkelse af præstationsnormer for nye personbiler og varevognes CO2-udledning.

Kommissionen foreslår tillige, at CO2-udledningen fra både personbiler og varevogne skal reduceres med 100 pct. i 2035 i forhold 2021. Det vil reelt sige en udfasning af nye fossildrevne lette køretøjer.

SOD OG ASKE FRA BRÆNDEOVNE OG HALMFYR
Der er ikke fare for, at revisionen af regler for miljøgifte betyder, at brændeovne skal lukkes, forsikrede Dan Jørgensen og tilføjede med et smil, at han personligt være ked af at miste sin brændeovn.

Dan Jørgensen fik på vegne af miljøminister Lea Wermelin (S) europaudvalgets mandat til EU-kommissionens revision af POP-forordningen om persistente organiske miljøgifte, der omfatter otte stoffer/stofgrupper.

Alene Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige voterede imod.

Markgødning eller deponi
Det drejer sig om grænseværdier for spredning på marker eller om det skal deponeres, og derfor skal de erhvervsøkonomiske tages med, da deponi er dyrere, bekræftede ministeren over for Ulla Tørnæs (V), som spurgte til træflis- og halmanlæg.

Ifølge Miljøministeriet er formålet med revisionen at fastsætte eller revidere allerede eksisterende grænseværdier for indholdet af POP-stoffer i affald, så der opnås den bedst mulige balance mellem tre generelle mål med revisionen: 1) ”overgang til et giftfrit materialekredsløb af høj kvalitet”, 2) ”øget genanvendelse og cirkularitet” og 3) ”nedbringelse af drivhusgasemissioner”.

Konsekvenserne for dansk miljølovgivning er primært knyttet til stofferne dioxin/furaner, som har betydning for behandlingen af aske og sod fra private brændeovne, pejse, mindre pillefyr samt for en delmængde af bioasken fra biomassefyrede anlæg.

Grænseværdier for PFOA, der er et nyt stof på listen, betyder, at en række affaldstyper fremover kan blive klassificeret som farligt affald, oplyser ministeriet.

Byggematerialer
Affalds- og genanvendelsessektoren samt byggeriet skal som noget nyt analysere relevant affald for indhold af bl.a. PFOA og skal bortskaffe farligt affald, hvis indholdet af POP overskrider grænseværdierne.

EU-ordfører Kim Valentin (V) er derfor bekymret for genanvendelse af byggematerialer. Videre kritiserer partiet, at konsekvenserne for sod og aske ikke er undersøgt ordentligt, når det skal behandles som farligt affald.

-Det kan få negative konsekvenser for brændeovnsejere og affaldshåndteringen, som ikke er acceptable, erklærede Kim Valentin.

SANKTIONER
Ugen før på selve krigens første dag – torsdag 24. februar – fik udenrigsminister Jeppe Kofod (S) enstemmig opbakning til sit forhandlingsmandat angående yderligere sanktioner over for Rusland.

Det skete på et lukket møde.

CIRKULÆR ØKONOMI FOR BATTERIER – nye krav til grønlandske mineselskaber
Miljøminister Lea Wermelin fik europaudvalgets mandat torsdag 24. februar til forslaget om en forordning for nye og udtjente batterier, der afløser det nuværende batteridirektiv.

Blandt skærpelserne er en forhøjelse af indsamling fra 45 pct. til 70 pct. i 2030, og batterier skal udstyres med elektronisk registrering (batteripas), hvis kapaciteten er over 2 kWh.

Forslaget stiller krav til batteriernes bæredygtighed og ydeevne. Det omfatter nødvendig omhu (due diligence) ved råstofudvinding, opgørelse af CO2-fodaftryk,kvalitet, holdbarhed og sikkerhed, indhold af genanvendt materiale, begrænsning af indhold af farlige stoffer, samt indsamlings- og genanvendelsesmål, fremgår det af politikernotatet.

Mindretallet imod var Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

SF efterlyser mere grønt indhold
Målene for 2030 er for lave, fastslog naturordfører Rasmus Nordqvist (SF) skuffet. Han ankede over, at regeringen kun lagde vægt på ikke-grønne forhold, dvs. økonomiske konsekvenser, frem for at sikre, at man hverken skambruger ressourcer eller miljøforurener.

Rasmus Nordqvist meldte sig dog på ja-holdet, da Lea Wermelin afviste risikoen for slækkelse undervejs, for tværtimod er der mulighed for skærpelse gennem delegerede retsakt i takt med den teknologiske udvikling – og den teknologiske udvikling forventes ikke at gå baglæns, tilføjede hun.

Danmark eller for den sags skyld andre ambitiøse lande har ikke viden, der kan betvivle kommissionens faglige vurdering af konsekvenser, fastslog Lea Wermelin.

Ingen statskompensation for merudgifter
Venstres Ulla Tørnæs spurgte, om de ca. 60 danske fabrikanter og importører kompenseres for de ekstra udgifter på op mod én million kroner i gennemsnit som følge af krav til erhvervsdrivende i værdikæden, herunder om due diligence (rettidig omhu) . Svaret var nej.

I værste fald vil forslaget betyde en samlet meromkostning på 50-60 mio. kr. årligt til de danske batterifabrikanter, hvis de ikke kan få dokumentation hos underleverandørerne om opfyldelse af kravene, oplyste Lea Wermelin.

Hun regner dog med en langt mindre regning, og desuden vil forøgede omkostninger afspejle sig i produktpriserne.

Forventningen om omkostninger i den lavere ende skyldes, at det ifølge miljøministeren lykkes at lægges forpligtelserne for dokumentation på de led, som har bedst mulighed for at dokumentare kravene, hvilket minimerer omkostningerne for danske virksomheder.

Grønlandske mineselskaber skal dokumentere
Regningen for dokumentation kan derimod havne i Grønland. Fremtidige grønlandske mineprojekter med udvinding af sjældne jordarter nævnes indirekte i Miljøministeriets vurdering. Det sker i forbindelse med due diligence-krav til dokumentation for råstoffer.

-Vil det have positive eller negative konsekvenser for Grønland, spurgte Søren Bo Søndergaard.

-Grønland nævnes, fordi der kan være nogle særlige mineraler i Grønland, men det er svært at sige så meget om, når de ikke er udvundet, svarede miljøministeren.

”Forslagets bestemmelser om due diligence for udvinding af råstoffer til batteriproduktion kan have konsekvenser for Grønland. Eventuelle konsekvenser kan ikke vurderes,” hedder det i politikernotatet.

Transportmidler
Forslaget gælder alle batterier med undtagelse for forsvaret og satellitter:

* Bærbare batterier med en vægt under 5 kg (herunder batterier til lette elektriske køretøjer såsom elcykler)

* Startbatterier til biler med konventionel forbrændingsmotor (bilbatterier/blyakkumulatorer)
* Traktionsbatterier (batterier til elbiler og andre køretøjer)

*Industrielle batterier inkluderer batterier til arbejdskøretøjer samt vand- og luftbåren transport

ASYLFORVALTNING EFFEKTIVISERES
Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fik mandat i europaudvalget 24. februar til en effektivisering af Eurodac, der er en database med fingeraftryk til administration af asylansøgninger.

Enhedslisten og Dansk Folkeparti voterede nej.

Forslaget vedrørende biometriske oplysninger i asyl- og migrationsforvaltningen er omfattet af retsforbeholdet, men kan ligesom det nuværende Eurodac tiltrædes af Danmark på mellemstatsligt grundlag via en parallelaftale.

Mattias Tesfaye kan ikke deltage i vedtagelsen, men må nøjes med at tilkendegive i ministerrådet, at Danmark støtter kompromisforslaget og agter at tiltræde ændringerne.

Udvidelsen vil give et bedre overblik over migrationsmønstre og gøre det muligt at krydstjekke mellem flere systemer, fremhævede han.

Uden dansk tilslutning ville Danmark ryge ud af Dublin-samarbejdet.

Klassisk europæisk flygtningekrise
Ukrainske statsborgere med biometriske pas kan rejse ind i EU uden visum, bekræftede Mattias Tesfaye.

Omkring 13.000 ukrainere har opholds- og arbejdstilladelse hertillands ved krigsudbruddet.

Mattias Tesfaye bekræftede over for Jens Rohde (KD), at Ukraine er et nærområde.

-Vi fik Genèvekonventionen og det europæiske asylsystem netop på baggrund af krig i Europa, fordi der var behov for at beskytte de mennesker, som på vort kontinent var forfulgt. Nu er vi er i noget så tragisk som en klassisk europæisk flygtningekrise, og der må Danmark bidrage og ikke undslå os vort ansvar, erklærede Mattias Tesfaye.

LIGESTILLING UDEN BLÅ BLOK
Trine Bramsen (S) debuterede som ligestillingsminister i europaudvalget 24. februar, hvor hun præsenterede en kovending – eller kajakvending, som det er sagt i tv-serien ”Borgen” – ved forelæggelsen af sin forhandlingsposition til EU-kommissionens direktivforslag fra efteråret 2012 (gentager: 14. november 2012) om ligeligere kønsfordeling i store børsselskabers bestyrelser.

Hendes første ligestillingsmandat delte europaudvalget op i rød versus blå blok. Et stort mindretal bestående af Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige voterede nej.

Danmark er ikke længere med i det blokerende mindretal i ministerrådet. Det er den ny tyske regering og Holland heller ikke, og dermed kan forslaget vedtages med kvalificeret flertal.

10 års stilstand
-Udviklingen siden direktivforslaget blev fremsat for 10 år siden er gået for langsomt, erklærede Trine Bramsen.

Ved udgangen af 2027 skal store børsnoterede selskaber opnå en målsætning om, at det underrepræsenterede køn udgør mindst 40 pct. af bestyrelsesmedlemmer eller 33 pct. af både direktions- og bestyrelsesmedlemmer.

Videre indføres en regel om præference/fortrinsret, så ved lige kvalifikationer vælges den fra det underrepræsenterede køn.

Direktivet vil omfatte 40-45 danske selskaber.

Der er ingen sanktioner ved ikke at nå direktivets mål, kun for ikke at følge proceduren.

-Der er altså ikke tale om et kvotedirektiv, understregede Trine Bramsen.

V og K: Det er kvotepolitik
-Direktivet vil i praksis virke som en kvoteløsning. Kvoter er et indgreb i ledelsesretten og fri erhvervsdrift, sagde ligestillingsordfører Maja Torp (V) i sin afvisning.

-Det er i strid med nærhedsprincippet og lægger op til kvoter, som vi er imod, forklarede EU- og menneskerettighedsordfører Katarina Ammitzbøll (K) om sit nej.

-Venstre og Konservative stiller sig sammen med især østeuropæiske lande, der er ved at lave forbud mod abort og på ligestillingsområdet trækker i en helt anden retning, noterede Trine Bramsen.

-Ministeren bør vide, at nogle af os er meget aktive på ‘rule of law’, replicerede Katarina Ammitzbøll (K), som frabad sig, at modstanden mod en kønsnorm på 40 pct. ligestilles med hvad der sker i Ungarn og Polen.

-Det er glædeligt at høre, at Konservative bakker op om det pres, vi alle skal lægge pres mod de lande, som forringer kvinders vilkår. Jeg er ked af at stå i samme gruppe som de lande, som forringer kvinders rettigheder, lød Trine Bramsens duplik.

To lovforslag – tilfældigt sammenfald
Enhedslistens Søren Bo Søndergaard mistænkte regeringen for at komme direktivforslaget i forkøbet ved at udnytte dets undtagelse gennem to lovforslag fra henholdsvis erhvervsminister Simon Kollerup (S) om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn og fra ligestillingsministeren om måltal og politik for kønssammensætningen i ledelser og bestyrelser i offentlige institutioner og virksomheder.

-De danske lovforslag er blevet forsinket som følge af korona. Derfor er det et tilfælde, at der er sammenfald, svarede Trine Bramsen

-Jeg køber fuldstændig ministerens forklaring om, at danskerne er blevet forsinket og franskmændene har fremrykket det, og så er det faldet sammen lige nu. Så står vi tilbage med spørgsmålet: Regner ministeren med, at bliver Danmark undtaget fra direktivet, kvitterede Søren Bo Søndergaard.

-Jeg tvivler på, at vil vil blive holdt udenfor, hvis vi fortsatte i samme tempo som de seneste 10 år. Der har været afholdt et uformelt møde med EU-kommissionen, som mente, at Danmark sandsynligvis ville kunne falde under undtagelsesbestemmelsen, svarede Trine Bramsen. (Dj/080322)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.