Juncker får klare sin fond selv

Jakob Ellemann-Jensen og Morten Østergaard er enige: Intet ekstra dansk bidrag til investeringsplanen på over 2,3 billioner kroner. Foto: Fagpressen.eu


Statskassen lukket for ekstra EU-bidrag til EU-kommissionens investeringsplan

Af Claus Djørup
Danmarks støtte til EU-kommissionens investeringsplan hænger på, at der ikke sendes en ekstra regning til København.

EU-kommissionens ny formand, Jean-Claude Juncker, får kun dansk støtte til at tømme skuffer og gemmer i Berlaymontbygningen for ledige penge til en investeringsfond på 315 milliarder euro (2347 milliarder kroner).

Regeringen vil ikke støtte forslag, der vil øge EU’s budget til flere investeringer, da dette alt andet lige vil betyde et øget dansk EU-bidrag, fastslår økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R), som ellers er positiv over for investeringsplanen.

– Strategien er øget efterspørgsel og øget beskæftigelse i Europa, og det er et relevant hensyn, siger han forud for økonomi- og finansministermødet 9. december og EU-topmødet 18. december.

De tre EU-negative partier imod

Morten Østergaard måtte nøjes med de fem EU-aftalepartiers støtte til forhandlingsmandatet angående investeringsplanen, da han fredag 5. december fik opbakning i europaudvalget til sin forhandlingsposition.

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten sagde nej. De tre EU-skeptiske partier har enten mistillid til, at EU kan mobilisere kapital hvor markedet ikke kan, eller at der investeres skævt i forhold politiske målsætninger

Fondens lagkagebund eller sæk med sædekorn er 21 milliarder euro til garantier for de resterende op til 294 mia. euro.

Uklarhed om 8 mia. euro

Den europæiske investeringsbank stiller med 5 mia. euro, mens EU-budgettet tegner sig for 16 mia. euro.

De første 8 mia. euro hentes i det eksisterende budget med 2 mia. euro fra den såkaldte budgetmargin, 2,7 mia. euro fra allerede afsatte midler i Horizon 2020-programmet til forskning, innovation og teknologiudvikling samt 3,3 mia. euro i Connecting Europa-faciliteten til transport-, energi- og digital infrastruktur.

Den sidste halvdel af de 16 mia. Euro er en reservationskonto, som medlemslandene forpligtes at fylde op om nødvendigt.

Det sidste er et af de mere uklare punkter, hvor Morten Østergaard skal begrænse risikoen for et dansk merkontingent. Den danske andel af 8 mia. euro er omkring 1,2 milliarder kroner.

– Hvor man finder de resterende 8 mia. euro? Jeg er glad for at høre, at ministeren lægger op til, at det skal ske som omprioriteringer, så der ikke er tale om eurobonds eller kommer med hatten i hånden til de enkelte medlemslande, erklærede EU-ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V).

Hvad får man for 47 mia. kr.
Oplægget indeholder langsigtede investeringer for 240 mia. euro i transport, energi, digital infrastruktur, uddannelse, forskning samt miljø.

De sidste 75 mia. euro investeringer i små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og de større såkaldte mid-cap selskaber.

Danmark står snarere til mere end mindre end de cirka 47 milliarder kroner, som er Danmarks andel. Det svarer til jernbaneinvesteringerne i Togfonden DK plus en hærvejsmotorvej og måske lynbredbånd i Vestjylland for resten.

Til sammenligning koster Femertunnelens kyst-til-kyst 46 mia. kr. i aktuelle priser.

Utroværdigt med privat gearing på 15
– Det virker urealistisk at rejse op mod 315 mia. euro til en sådan fond. Der mangler troværdighed omkring dette projekt, sagde EU-ordfører Mette Bock (LA).

Hun tror ikke på, at investeringer kan sættes i gang via EU, når langt den største del af midlerne skal komme fra den private sektor.

EIB har eksempler på endnu større gearing, og derfor mener kommissionen, at planen er realistisk, oplyste Morten Østergaard og tilføjede: – Det vil virkeligheden fortælle os på et tidspunkt.

Per Clausen: Juncker leger julemand. Foto: Fagpressen.eu

Statsstøtte til atom- og motorvejsprofitter
– Man flytter bare rundt på nogle penge og håber, at der så kommer flere penge fra private investeringer. I stedet for at lade Juncker rende rundt og spille julemand uden at have noget med skulle de enkelte lande kunne spille en mere offensiv rolle med at skabe arbejdspladser og åbne for investeringer, sagde Per Clausen (EL).

Han foretrækker investeringer i grøn omstilling for skatteborgernes penge frem for at yde statslig sikkerhed for private investeringer i atomkraftværker og motorveje.

Lempe ØMU-kriterier for investeringer
Statslig låntagning ville være billigere, og ØMU-kriteriet kunne lempes for samfundsrentable infrastrukturprojekter, foreslog Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Junckers investeringsfon skal ses som en hjælpende hånd, der kan aktivere den ledige kapital, svarede Morten Østergaard.

– Danmark har en høj kreditværdighed, men det er ikke tilfældet alle vegne. Dette kan hjælpe til at skabe en ansvarlig ramme, hvor ellers rentable kan finde finansiering, som de ikke kan finde hver for sig. Det gør det mere attraktivt at medfinansiere, når bidrag fra EU’s budget og EIB stilles forrest i risikoen, replicerede Morten Østergaard.

Investorer holder sig tilbage
– Der er kapital, men den er ikke ude at arbejde i tilstrækkelig grad. Der investeres også for lidt privat i Danmark og for lidt til at opretholde kapitalapparatet, fortsatte Morten Østergaard.

Investeringsplanen giver store muligheder for at udbygge det grænseoverskridende højspændingsnet bl.a. til fordel for nordeuropæisk vindmøllestrøm, fremhævede Morten Østergaard. (Dj/071214)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.