Vidtgående beføjelser og forfatningsstridighed forkastes som nærhedsargumenter mod forslaget om en europæisk anklagemyndighed
Af Claus Djørup
Det tog kun EU-kommissionen fire uger at genoverveje sit forslag om en europæisk anklagemyndighed og afvise at trække det tilbage. Det fremgår af en orientering fra Folketingets EU-oplysning.
19 af i alt 56 stemmer (hvert land har to stemmer, så der er én til hvert kammer i tokammerlande) udtalte sig imod forslaget. EU-kommissionen vil kun kvittere for 18 indsigelser i nærhedskontrollen.
Forskellen ligger efter alt dømme i Slovenien, hvor der findes et slags andetkammer – et korporativt nationalråd – bestående af diverse udpegede samfundsrepræsentanter. Det anerkender EU-kommissionen som et stemmeberettiget kammer, selv om landets folkevalgte forsamling siger det modsatte. På Wikipedia beskrives det slovenske system som ufuldstændigt tokammersystem.
FORKASTEDE ARGUMENTER
EU-kommissionen afviser halvdelen af argumenterne som irrelevante i sammenhæng med kontrol af subsidiaritet, fremgår det af Folketingets EU-oplysning gennemgang af kommissionens redegørelse. Blandt de forkastede nærhedsargumenter er forfatningsstridighed.
De afviste argumenter koges ned til følgende:
1. forslaget er for vidtgående
2. for vidtgående beføjelser overdrages til den europæiske anklagemyndighed
3. forslaget går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det tilsigtede mål
4. forslaget er i strid med de grundlæggende rettigheder eller nationale forfatninger
5. forslaget forhindrer EU-landene i at tilrettelægge deres efterforskningsarbejde, idet de ikke længere prioritere mellem opgaverne
GODKENDTE ARGUMENTER
De godkendte argumenter om nærhedsprincippet lyder:
1. utilstrækkelig begrundelse for overholdelse af nærhedsprincippet
2. EU-landenes nuværende ordninger skulle være tilstrækkelige
3. manglende merværdi af kommissionens forslag
4. anklagemyndighedens organisation
5. arten og omfanget af anklagemyndighedens kompetencer
Den formelle proces for nærhedskontrollen er hermed sluttet. EU-oplysningen tør dog godt bide en spids på, at udtalelserne fra de nationale parlamenter og kommissionens svar vil få indflydelse på behandlingen af forslaget i ministerrådet og EU-parlamentet.
GULT KORT FRA MINDST OTTE AF 27 LANDE
De 19 stemmer kom fra 14 kamre fordelt på 11 lande, hvoraf otte lande omfatter hele parlamentet og ikke kun et kammer, fremgår det af EU-sekretariatets optælling. En fjerdedel af de samlede stemmer er tilstrækkelig til at udløse et gult kort i denne type sager.
Etkammerlande:
Riksdagen, Sverige (2 stemmer)
Slovenski parlament, Slovenien (2 stemmer, EU-kommissionen siger én)
Országgyűlés, Ungarn (2 stemmer).
Βουλή των Αντιπροσώπων (Vouli ton Antiprosopron), Cypern. (2 stemmer)
Parlament ta’ Malta, Malta (2 stemmer)
Begge kamre i tokammerlande:
House of Lords, Storbritannien
House of Commons, Storbritannien
Eerste Kamer, Holland
Tweede Kamer, Holland
Seanad Éireann, Irland
Dáil Éireann, Irland
Et kammer i tokammerlande:
Sénat, Frankrig
Senát Parlamentu České republiky, Tjekkiet
Camera Deputaţilor, Rumænien
DANMARK IMOD OVERNATIONAL EU-ANKLAGEMYNDIGHED
Danmark er skeptisk over for oprettelsen af en europæisk myndighed, fastslog justitsminister Morten Bødskov (S), da han fremlagde forslaget i europaudvalget fredag 4. oktober 2013. Han blev ikke modsagt, tværtimod.
Den europæiske anklagemyndighed står i Lissabontraktaten og har været på vej siden en grønbog i 2002, men Danmark deltager ikke i vedtagelsen og er heller ikke bundet af forordningen takket retsforbeholdet.
– Hvis forslaget ikke var omfattet af vores retsforbehold, ville det f.eks. betyde, at det var den europæiske anklagemyndighed og ikke den danske, der ville skulle stå for danske straffesager om svig med EU-midler, sagde Morten Bødskov, da han fremlagde forslaget.
DANSK POLITI OG DOMSTOLE OVERTRUMFES
– Det ville også være den europæiske anklagemyndighed, der ville kunne pålægge danske myndigheder at foretage efterforskningsskridt eller anmode danske domstole om f.eks. at give tilladelse til ransagninger, uanset om den danske anklagemyndighed er enig heri, fortsatte justitsministeren.
”Den grundlæggende ordning i det danske retssystem er, at det er det danske politi og den danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforskning, beslutter om der skal rejses tiltale og i givet fald fører straffesager ved de danske domstole, og regeringen er derfor skeptisk over for det element i forslaget, som lægger op til, at Den Europæiske Anklagemyndighed skal kunne efterforske og retsforfølge i de enkelte medlemsstater,” hedder det i Justitsministeriets notat til europaudvalget.
I dag samarbejder og koordinerer EU-landene via politiorganet Europol og statsadvokatorganet Eurojust.
Den danske anklagemyndighed varetager indsatsen mod svig, herunder svig med EU-midler, effektivt og målrettet, pointerer regeringen. Den konkluderer, at oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed ikke vil sikre en mere effektiv beskyttelse af unionens finansielle interesser.
Noget tilsvarende om end stærkere formuleret lyder i Sverige, som i øvrigt ifølge en hollandsk oversigt er det land, som hyppigst påberåber sig nærhedsprincippet. Riksdagen anfører, at det vil få store konsekvenser for svensk lovgivning og svenske myndigheders arbejde, hvis en europæisk anklagemyndighed får enekompetence til at føre sager om svig med EU-midler ved de nationale domstole, skriver Europaportalen.se.
Flere parlamenter mener, at kommissionen ikke i tilstrækkelig grad har argumenteret for, at en europæisk anklagemyndighed kan løse opgaven med at bekæmpe svig med EU-midler bedre end de nationale myndigheder.
BEGRÆNSNING AF KONFLIKTRET FJERNET EFTER GULT KORT
Et gule kort tvinger kun EU-kommissionen til at genoverveje forslaget, og den kunne måske ræsonnere, at de resterende lande er for forslaget om en EU-anklager.
De umiddelbare konsekvenser ville være større, hvis der var tale om et såkaldt orange kort, der kræver halvdelen af de nationale parlamenters opbakning. I det tilfælde kan forslaget stoppes af et flertal i ministerrådet eller EU-parlamentet.
Det er gult kort nummer to. Det første blev udløst af udstationeringsdirektivforslagets indgriben i konfliktretten, som EU-kommissionen opgav. (Dj/011213/131113/021213)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.