Italien lægger op til fortsat sordin på mælkeproduktionen. Foto: Fagpressen.eu
Kamp for og imod udbudsstyring i landbrugsministerrådet – Dan Jørgensen står fast på frit mælkemarked med blød overgang
Af Claus Djørup
Fødevareminister Dan Jørgensen kolliderer med EU-formandslandet Italien og andre støttevenlige lande, når landbrugsministrene diskuterer mejerisektoren på deres EU-rådsmøde mandag 14. juli.
Italien forsøger at opretholde udbudsstyring ved at snige en ny form for kvoter ind i et kompromis på baggrund af en EU-kommissionens rapport om udfasningen af mælkekvoter per 1. april 2015.
– Regeringen er grundlæggende uenig i, at der er behov for at indføre redskaber, der skal modvirke en markedsbaseret udvikling af mælkeproduktionen efter kvoternes ophør, erklærer Dan Jørgensen i sin skriftlige forelæggelse til europaudvalget.
Dan Jørgensen – væk med mælkekvoter. Foto: Fagpressen.eu
– Regeringen lægger vægt på, at der sikres en blød landing i alle medlemsstater. Regeringen ser gerne, at det sker i form af en tilpasning af fedtreguleringen, fastslår Dan Jørgensen.
Det sidste betyder, at danske landmænd og effektive landmænd i andre EU-lande skal have lov at levere mere.
Den bløde landing vil gøre det muligt for landmænd i alle medlemslande at forberede sig til et landmandsliv uden kvoter og udnytte den stærke internationale efterspørgsel på mejeriprodukter.
Dansk landbrug frygter fortsat begrænsning af produktion
Det er et ekko af holdningen på Axelborg, hvor kravet er stop for superafgifter og afkapitalisering af mælkekvoter om ni en halv måned.
Det huer ikke Landbrug & Fødevarer, at der rundt i Europa argumenteres for nye produktionsbegrænsende instrumenter til erstatning af mælkekvoterne.
L&F er også bekymret over presset for at modvirke øget produktion i de områder, der har potentiale til at øge mælkeproduktionen efter 1. april 2015, fremgår det af Fødevareministeriets politikernotat.
Danske mælkebønder producerer “for meget”
Dansk landbrug har de seneste år produceret for meget mælk og mejeriprodukter i forhold til kvoterne, hvilket kostede en såkaldt superafgift på cirka 210 millioner kroner i kvoteåret fra 1. april 2013 til 1. april 2014.
I øjeblikket lyder prognose på knap to procent over landekvoten, så endnu en superafgift truer, medmindre fedtreguleringen ændres.
Mælkekvoter koster ikke alene bod ved overskridelse, men holder produktionen nede og prisen oppe, hvilket igen koster arbejdspladser. (Dj/110714)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.