Principbeslutning i 2014 om 2030-mål ville styrke CO2-kvotemarkedet, mener Martin Lidegaard

Af Claus Djørup
Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) satser på, at grundstenen til CO2-systemet efter 2020 kan lægges i perioden mellem det tyske forbundsdagsvalg i september og EU-kommissionens fratræden i efteråret 2014.

Det første skridt tages med en grønbog, som EU-kommissionen ventes at udsende senere i denne måned, og det er også emnet for det uformelle energi- og klimaministermøde i Dublin i næste måned, oplyser Martin Lidegaard: – Hvilke mål skal vi have – skal det være på CO2, vedvarende energi, energieffektivitet eller alle tre og på hvilket niveau?

– Det ville være en lykkelig situation, hvis vi inden denne kommission går på pension kunne tage de første beslutninger om, hvad der skal ske efter 2020 om end ikke andet så bare målsætninger. Det er et lille vindue, for det kan i givet fald først tages efter valget i givet fald, sagde Martin Lidegaard i europaudvalget fredag 1. marts forud for det næster klima- og energiministerrådsmøde den 21. marts.

– Bare det at indikere, at der i 2030 vil være en CO2-målsætning, ville i sig selv sende et vigtigt signal. Hvis vi er heldige, så også størrelsen af den målsætning, fortsatte han. da han løftede fligen for klimaministrenes korridorsnak om en permanent mekanisme, der kan skaffe prisstabilitet.

Idéer om mindstepris og kvotebank – formålet er stabilitet for investorer
Klima- og energiminister Martin Lidegaard støtter EU-kommissionens bestræbelse på at finde en mekanisme, der kan støtte prisen på CO2-kvoter. Det giver mindelser om landbrugsordninger med opkøb og mindstepriser, men Martin Lidegaard vil endnu ikke forholde sig til forslag om CO2-bank, bundpriser eller en rolle for den europæiske centralbank.

– Der florerer alle mulige idéer. Det vil jeg ikke botanisere i andet end at sige, at fantasien er stor, men man skal spørge sig selv, hvordan man kan komme i en situation, hvor investorerne har en lidt større sikkerhed for kvoteprisen, siger Martin Lidegaard til Fagpressebureauet.

– Mange synes, at det er en dårlig idé, men der er også nogle, som mumler om en bundpris eller en mekanisme, hvor man kan købe og sælge. Det har regeringen slet ikke taget stilling til, men det rumler, for det er en svær situation for kvotemarkedet, fortsætter Martin Lidegaard.

Umuligt at skaffe flertal for sletning af CO2-kvoter
– Vores foretrukne løsning vil være permanent annullering af kvoter, så vi fik en 30 procent reduktion i 2020 i stedet for 20 procent. Jeg må bare konstatere efter at have stemt dørklokker rundt i Europa, at det kan vi ikke få flertal for, siger Martin Lidegaard.

Den danske regerings støtte er fulgt af en betingelse om reformer af kvotemarkedet, og her er bl.a. Storbritannien og Frankrig allierede.

Redningsaktion for CO2-auktionering
Liberal Alliance – det eneste parti uden for energiforliget fra 22. marts 2012 – sagde nej til klima- og energiminister Martin Lidegaards (R) forhandlingsposition vedrørende reparation af CO2-kvotehandelssystemet ETS med tilbageholdelse af kvoter kaldet ’backloading’ på kommissionsengelsk.

Sagen er på klimaministerrådsmødet den 21. marts. Mandatet vedrører formelt alene det første af to sammenhængende forslag, nemlig ændringer i kvotedirektivet, der giver EU-kommissionen bemyndigelse til at ændre tidsplanen for auktionering af CO2-kvoter.

Det andet forslag handler om udskydelse af 900 millioner kvoter à ét ton CO2 fra 2013-15 til 2019-20 via en ændring i auktioneringsforordningen, som EU-kommissionen så kan gennemføre ved en afstemning i klimakomiteen. Tilbageholdelsen sker med 400 mio. kvoter i år, 300 mio. næste år og 200 mio. i 2015. De returneres til markedet med 300 mio. i 2019 og 600 mio. i 2020.

– Backloading er det muliges kunst, siger Martin Lidegaard. Han ville helst annullere kvoter og dermed skærpe EU’s mål for CO2-reduktion frem til 2020, men det er der kun lille opbakning til blandt ministerkollegerne.

CO2-pris følsom over for politiske signaler
På den anden side er han overtydet om, at de rigtige politiske signaler kan få CO2-prisen til at stige. Oprindeligt regnede man med en kvotepris på 30 euro per ton CO2, og for tiden ligger den på 4-5 euro: – Der er plads til en højere kvotepris uden at få dramatisk betydning for Europas konkurrenceevne.

Mandatet har ubetinget støtte hos EU-ordfører Lene Espersen (K): – Det er den rigtige vej at gå – også når man ser på det med langsigtede briller. Det er vigtigt, at EU’s klimapolitik ikke lider et afgørende nederlag ved at CO2-markedet kollapser.

EU-ordfører Lykke Friis (V) kan ikke få øje på et alternativ, men hun betvivler forslagets effekt ikke mindst i lyset af, at EU-kommissionen ikke selv kan estimere de kortsigtede priseffekter. Dermed kan man heller ikke vurdere konsekvensen for dansk erhvervsliv.

EU-ordfører Merete Riisager (LA) sagde nej med henvisning til vismændenes vurdering og DI’s beregning af virksomhedernes omkostninger til 300 millioner kroner eller 1,67 øre/kWh: – Klimaet kunne have brug for en mere liberal tilgang, for i øjeblikket bliver der brugt enormt mange ressourcer med en lille effekt.

Samråd 19. marts
To dage før ministerrådsmødet er Martin Lidegaard i åbent samråd i energiudvalget tirsdag 19. marts på foranledning af energiordfører Villum Christensen (LA) om bl.a. CO2-kvoteprisens betydning for elregningen frem til 2020. (Dj/030313)