Folketingsflertal støtter græsk låneløsning

Eurogaranti for dansk bidrag til græsk overgangslån

Af Claus Djørup
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har stor opbakning i Folketinget til, at Danmark bidrager med en milliard kroner til et ekstraordinært nødlån til Grækenland.

Det drejer sig om 1050 millioner kroner, som er Danmarks andel af det såkaldte brobygningslån på 7,16 mia. euro (godt 53,3 mia. kr.), som de 28 EU-lande yder via EFSM (europæiske mekanisme for finansiel stabilisering).

Det kortvarige brobygningslån skal holde den græske økonomi kørende, indtil resten af de 19 eurolandes aftale er på plads.

Styrkeforholdet er 3:2. De lånepositive partier er Socialdemokratiet, Det radikale Venstre, Alternativet, SF samt Venstre har tilsammen 105 mandater, som står over for 70 låneskeptiske mandater i europaudvalget. Ingen af de fire nordatlanter er medlem af udvalget.

Ja-blokken er larmende tavs, fordi i europaudvalget regnes man automatisk i opbakningen til regeringens position, medmindre man siger udtrykkelig fra. Derfor hører man mest til modstanderne.

Enhedslisten: Kun hjælp til ny drakmer
Det overraskende votum kommer fra EU-ordfører Rasmus Jarlov (K), der bryder EU-aftalepartiernes rækker ved at meddele, at Det konservative Folkeparti ikke støtter.

Enhedslisten vil kun sige ja til at anvende EFSM-midler, dersom det sker som hjælp til udtræden af euroen.

Uspiseligt bidrag til sydeuropæisk overforbrug
Liberal Alliance siger nej med argumentet, at det er brud på en garantien til Storbritannien.

– Det sætter en meget uheldig præcedens, da det er helt uspiseligt, at danske skatteborgere skal medfinansiere sydeuropæisk overforbrug, skriver EU-ordfører Christina Egelund (LA).

– Når man vælger at anvende EFSM til at yde brofinansiering, så viser man i EU en grundlæggende mangel på forståelse for de mange europæere, der er kritiske over for det fælles europæiske projekt, slutter Christina Egelund.

DF mumler et slags nej
Dansk Folkepartis melding kan egentlig regnes som et ja-votum, for det er ikke et fuldtonet nej. Partiet vakler og hælder mest mod et nej.

“DF ser også med bekymring på den præcedens, som denne model kan have i forhold til udsigten til, at andre eurolande måske kan ende i en lignende situation indenfor de kommende år,” lyder meldingen fra det næststørste parti.

Kontant sikkerhed mod misligholdelse
Ikke-eurolandene og herunder Danmark får sikkerhedsstillelse hos eurolandene for, at EFSM-lånet er risikofrit for statskasserne.

“Med denne sikkerhed vil ikke-eurolandene således ikke kunne lide tab, hvis Grækenland ikke tilbagebetaler EFSM-lånet,” konkluderer finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Den største del af sikkerheden er der 1,84 mia. fra den europæiske centralbank ECB’s profit på græske statsobligationer opkøbt under et tidligere opkøbsprogram for udsatte eurolandes statsobligationer, fremgår det af Finansministeriets notat.

Den anden del af sikkerhedsstillelsen betyder, at brobygningslånet øges med 160 millioner euro fra 7 mia. til 7,16 mia. euro. Sikkerheden udgøres af likvide midler, som eurolandene allerede tidligere har reserveret til Grækenland. De placeres på en konto administreret af ECB.

Eurogruppen respekterer EU28
Videre har de ni ikke-eurolande fået lovning på, at i fremtidige lignende situationer skal ordninger være på plads, der beskytter ikke-eurolande mod finansielle forpligtelser ved landeredninger. EU-kommissionen vil fremsætte et forslag om ændring af EFSM-forordningen.

Eurolandenes finansministre er tillige blevet aftvunget, at de offentligt vil kommunikere, at ikke-eurolandene har haft en meget konstruktiv tilgang til forhandlingerne om et EFSM-lån til Grækenland.

Det er afsæt for forsikring om, at EU19 ikke vil beslutte noget af betydning for hele EU, uden at EU28 er med.

“Eurogruppen bekræfter, at alle anliggender af generel relevans, herunder EU’s budget og EFSM, skal drøftes og besluttes i Rådet, hvor alle EU-lande er repræsenteret,” hedder det. (Dj/180715)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.