VENSTRE REJSER FOLKETINGSDEBAT OM MINDRETALSPOLITIK I EU

Af Claus Djørup
Venstre forbereder en europapolitisk folketingsdebat om nationale mindretal. Det sker efter europaudvalgets samråd nummer to om EU-kommissionens afvisning af de europæiske mindretals organisation FUEN, som ønsker et borgerinitiativ kaldet ”Minority Safepack” med indsamling af en million underskrifter.

– Det er ikke acceptabelt, at regeringen ikke vil komme med politiske tilkendegivelser om mindretalsbeskyttelse. Det har alle dage været en mærkesag for Danmark, og om nogen har vi klare budskaber på, hvad man kan gøre for at sikre mindretalsrettigheder, siger europaudvalgsformand Eva Kjer Hansen (V) til Fagpressebureauet.

Forespørgselsdebatten kunne ende med, at et flertal pålægger regeringen at komme med et indlæg ved EU-domstolen til fordel for de nationale mindretal i den retssag, som FUEN anlagde 25. november mod kommissionen.

Forespørgslen bebudes sker efter et dobbeltsamråd i europaudvalget fredag 13. december med handels- og europaminister Nick Hækkerup (S) og undervisningsminister Christine Antorini (S). Det første samråd alene med Christine Antorini blev holdt den 22. november.

DEBAT OM EKSISTENS AF HJEMMEL
Eva Kjer Hansen ønsker, at regeringen intervenerer til fordel for de nationale mindretal i den EU-retssag, som FUEN har anlagt mod kommissionen.

Det er uklart, om regeringen i givet fald vil intervenere til fordel for kommissionen eller FUEN eller finde et tredje udgangspunkt.

– Det er ikke en diskussion om hjemmel. Det, som mindretalsorganisationerne har rejst som en retssag, er indsigelse mod, at kommissionen afviser, at der ikke er et hjemmelsgrundlag. Mit synspunkt er, at der er hjemmel i den nuværende traktat. Jeg vil foreslå regeringen, at man intervenerer til fordel for mindretalsorganisationerne, siger Eva Kjer Hansen.

– Det er trist, at regeringen ændrer kurs i forhold til Danmarks ønske om at varetage mindretalsinteresser, fortsætter Eva Kjer Hansen.

Hun og mindretalsorganisationerne mener, at kommissionens afvisning er politisk af hensyn til bl.a. Frankrig og Grækenland.

REGERINGEN OVERLADER FORTOLKNING TIL KOMMISSIONEN
Undervisningsminister Christine Antorini vil ikke anfægte kommissionens vurdering af, at den ikke har hjemmel i traktaten til at foreslå alle de initiativer, som ligger i underskriftindsamlingen.

– Det er kommissionens opgave at foretage vurderingen af traktathjemmelen for et borgerinitiativ, hvor hverken ministerrådet, EU-parlamentet eller regeringen har en rolle, fastholdt Christine Antorini i samrådet.

OPFORDRING TIL KOMMISSIONEN OM BEDRE VEJLEDNING
Den danske regering kritiserer dog EU-kommissionens svar til initiativtagerne.

Handels- og europaminister Nick Hækkerup (S) har sendt et brev til den slovakiske EU-kommissær med ansvar for interinstitutionelle forhold, Maroš Šefčovič, med en generel opfordring til at vejlede initiativtagerne om, hvad der falder den for og uden for et borgerinitiativ.

Det er langtfra tilstrækkeligt for Eva Kjer Hansen, som opfordrer regeringen til at tage initiativ til en diskussion om mindretalsrettigheder på EU-niveau: – Jeg er paf over regeringens tøvende og firkantede tilgang til denne diskussion.

– Jeg synes ellers, at jeg meget tydeligt gjorde det klart, at regeringen er dybt optaget af at beskytte nationale mindretal og herunder hvordan vi ligestiller det tyske mindretal i Danmark, replicerede Christine Antorini og henviste bl.a. til særløsninger for det tyske mindretals skoler i Sønderjylland.

ENHEDSLISTEN: EU ER SOM KINESISK KEJSERKLOKKE
– Regeringen burde bakke op om dette initiativ (underskriftindsamlingen, red.) og sagsanlægget ved EU-domstolen. Det drejer sig ikke specifikt om det dansk tyske mindretal, erklærede EU-ordfører Nikolaj Villumsen (EL) med henvisning til charteret for fundamentale rettigheder, der er knyttet til Lissabontraktaten.

Nikolaj Villumsen lignede EU-kommissionen og adgangen til indsamling af én million underskifter med klokken (det er en tromme ”deng wen gu”, der fungerede som en slags ombudsmandsinstitution eller whistleblower, red.) i det kinesiske kejserpalads, som man skulle ringe med for at få kejseren til at opfylde ens ønske: – Der var bare aldrig nogen, som kunne komme ind i kejserpaladset, og underskriftindsamlingen minder mere og mere om det.

– Jeg var en af dem, der diskuterede Lissabontraktaten og sagde, at charteret for fundamentale rettigheder er en fis i en hornlygte. Det lader til, at regeringen giver mig ret, hvis der ikke er hjemmel i traktaterne for EU til at tage sig af mindretallene, og så er charteret for fundamentale rettigheder ikke relevant i forhold til mindretallene, konkluderede Nikolaj Villumsen.

NICK HÆKKERUP: OPPOSITION SJAKRER MED HJEMMEL
– Man kan ikke sjakre med hjemmelsgrundlaget, som Enhedslisten lægger op til. Hjemmel er ikke elastik i metermål. Hjemmelsgrundlaget skal under ingen omstændigheder være afhængig af ens politiske observans, riposterede Nick Hækkerup, som mindede om Enhedslistens generelle modstand mod at udvide EU-beføjelser.

– Vi spørger til regeringens holdning til hjemmelsgrundlaget, og regeringen er enig i kommissionens afgørelse. Så beder jeg bare om at få begrundet, hvordan man er enig i kommissionens afgørelse, pointerede Eva Kjer Hansen.

DANSK FOLKEPARTI: UDNYT HJEMMEL TIL FORDEL FOR FUEN
EU-ordfører Pia Adelsteen (DF) er ligesom Nikolaj Villumsen positiv over for at deltage i forespørgslen, men hun vil først drøfte det i gruppen.

En dansk intervention ved EU-domstolen skal være til fordel for de nationale mindretal og ikke EU-kommissionen, mener Pia Adelsteen.

– Det undrer, at regeringen ligesom mener ingenting. Det berører også os – det danske mindretal i Tyskland. Jeg ønsker ikke at give EU mere magt, men hvis EU har hjemmel til at gøre noget for mindretallene, skal man også gøre det, siger Pia Adelsteen.

SYDSLESVIGSK OPFORDRING TIL AKTIVERE MINDRETALSPOLITIK I EU
Generelsekretær i Sydslesvig Forening, Jens A. Christiansen, opfordrer regeringen til at tage politisk stilling til en mere aktiv mindretalspolitik i EU i stedet for at holde sig til proceduredrøftelser.

– Jeg mangler en tilkendegivelse fra regeringen om, at mindretalspolitik er et væsentligt element i det europæiske værdifællesskab. Politisk er det vigtigt med et positivt signal, og det bør regeringen og Danmark have baggrund for netop med udgangspunkt i det dansk-tyske grænseland. Fredspolitik og mindretalspolitik er to sider af samme medalje, siger Jens A. Christiansen.

FUEN ER IKKE SEPARATISTER
– Årsagen til EU-kommissionen holdning er selvfølgelig, at mindretal og mindretalsforhold et ømtåleligt tema i EU. Frankrig og Grækenland fører ikke en positiv mindretalspolitik, men jeg tror også, at mange europæiske politikere og folk i administrationen ikke ved ret meget om nationale mindretal. De tror, at det er løsrivelsesbevægelser og separatister.

– I FUEN-sammenhæng er vi netop bevidste om, at nationale mindretal og regionale kulturer er med til binde Europa sammen og med til danne et fundament for det europæiske værdifællesskab. Vi har ingen intentioner om at flytte grænser og gå imod integration. Vi er det kit, der holder sammen på et europæisk hus, slutter Jens A. Christiansen. (Dj/151213)

www
FUEN/FUEF/FUEV (Federal Union of European Nationalities/Den Føderalistiske Union af Europæiske Folkegrupper)
Minority Safepack-initiativet
EU-kommissionens afslag

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.