Anna Falkenberg: EU kan ikke ignorere Færøernes geopolitiske betydning

Af Claus Djørup
Færøerne skal nok få lov at melde sig ind i WTO på den ene eller anden måde. En for Færøerne negativ grundlovstolkning fra et tvistløsningsnævn med tre højesteretsdommere i spidsen ville være et juridisk, ubelejligt bump, der sætter politikere i København og Tórshavn på overarbejde.

De skal nemlig finde en politisk løsning, hvis voldgiftkendelsen holder sig til en streng forståelse af grundlovens § 19 om, at regeringen ”handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender.”

Sambandspartiets Anna Falkenberg er optimist, men hun er dog stadig bange for et nej fra tvistnævnet, hvor der sidder to repræsentanter fra henholdsvis Færøerne og Danmark samt tre højesteretsdommere.

– Der er en juridisk diskussion, som ikke er politisk drevet. Den politiske drivkraft er at finde en løsning. Jeg forstår godt, at Færøerne og Grønland ønsker en større udenrigspolitisk rækkevidde, så jeg deler ønsket, erklærede statsminister Mette Frederiksen (S) i spørgetimen den 26. november.

– Det bliver politik om at ændre juraen, siger Anna Falkenberg efter spørgetimen om et eventuelt nej.

Danmark stemmer blank til forslag om tredjelandes ubæredygtige fiskeri
En anden trussel mod kongerigets indre sammenhold er EU-kommissionens forslag til skærpelse af sanktionsredskaber over for lande, der fisker bæredygtigt. Det er nået til målstregen i Bryssel midt i den årlige sæson for nordatlantiske fiskeriforhandlinger.

Det er uklart, hvorvidt EU-kommissionen har Færøerne og fiskeristriden for godt 10 år siden for øje. I hvert fald stemmer Danmark blank til forslaget, der kunne optrappe en konflikt mellem EU og Færøerne eller for den sags skyld Grønland om fiskeri.

– Regeringen vil afstå fra at stemme af hensyn til rigsfællesskabet, erklærede fødevareminister Jacob Jensen (V), da han fik europaudvalgets ikke udelte opbakning til sit forhandlingsmandat fredag 15. november.

-Det er svært ikke at se forslaget som et politisk signal, idet den nuværende situation, hvor det ikke er lykkes at indgå en kyststatsaftale i Nordatlanten for sild, makrel og blåhvilling. Generelt bør en anvendelse af instrumentet over for tredjelande kun ske som en absolut sidste udvej, når alle forsøg på forhandlingsløsninger er udtømte, fastslog Jacob Jensen.

I givet fald må handelspolitiske foranstaltninger over for samarbejdspartnere være i overensstemmelse med internationale forpligtelser herunder WTO-reglerne om fair og proportionale foranstaltninger, understregede fødevareministeren om forslaget, der skaber et link mellem handels- og fiskeripolitik.

EU må tage geopolitisk hensyn
– Hvordan skal Færøerne opfatte dette signal fra EU – er det en advarsel eller er det overhovedet rettet mod Færøerne, spurgte Anna Falkenberg i statsministertimen.

– Jeg vil nødig udlægge, hvad EU-kommissionen måtte arbejde med, men jeg kan udlægge, hvad den danske regering har tænkt sig at gøre. Vi har stor respekt for fiskeriets betydning på Færøerne. Det er i øvrigt et hjemtaget område, og vi afstår fra at stemme i ministerrådet i respekt for rigsfællesskabet, svarede Mette Frederiksen ligesom fødevareministeren.

– Færøerne har virkelig forsøgt på at stå på den rigtige side hvad angår konflikten i Rusland og Ukraine og har lavet alle de samme sanktioner, som EU har. Det ville være ærgerligt, hvis der nu kom en konflikt mellem Færøerne og EU, kommenterede Anne Falkenberg om faren for en gentagelse af den godt 10 år gamle fiskeristrid.

Hun tvivler dog på, at EU griber til sanktionsinstrumentet, hvis kyststaterne ikke bliver enige om kvotefordelinger for 2025.

– Færøerne har en helt anden geopolitisk betydning i dag end for 10 år siden. Det ved EU godt, slutter Anna Falkenberg.

EU er mindst lige så ubæredygtigt
Skærpelsen af EU’s eksisterende sanktionsinstrument giver mulighed for sanktioner over for tredjelande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri. Kernen er en præcisering af, hvad der forstås ved ”manglende samarbejde”.

EU’s stramninger handler om Færøerne, fordi kystlandene endnu ikke er blevet enige om fiskekvoter, mener Sjúrður Skaale (Javnaðarflokkurin/Socialdemokraterne).

Han anklager i en færøsk pressekommentar EU for selvretfærdighed, når man tiltager sig retten til at bestemme, hvornår Færøerne opfører sig ansvarligt og bæredygtigt.

Det er overhovedet ikke holdbart, at EU hvert år erhverver sig fiskekvoter i Afrika og dermed eksporterer problemet med overfiskeri til tredjelande, samtidig med at man skærper sanktionerne mod de samme tredjelande, riposterer Sjúrður Skaale.

– Færøerne har et stort ansvar for at forvalte havressourcerne bæredygtigt, uanset hvad EU har gjort eller gør. Ikke meget tyder på, at EU forvalter sine fiskebestande mere bæredygtigt end færingerne. Det bør alle parter huske på, nu hvor nye sanktioner kan være nært forestående, slutter Sjúrður Skaale.

Ruslandaftale
Færøernes landsstyremand for fiskeri, Dennis Holm (Tjóðveldi/Republikanerne), fik mandag 25. november langtingets udenrigsudvalgs mandat til den årlige forhandling med Rusland om forlængelse af fiskeriaftalen, oplyser Kringvarp.

Den aftale er i overensstemmelse med EU’s sanktionsregime, og i år vil den nok ende med færre fisk ligesom de øvrige oplæg til nordatlantiske kvoter.

Færøernes rammeaftale med Rusland er fra midten af 1970’erne. (Dj/301124)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.