Føderalistisk EP-valglov støder på dansk veto

Af Claus Djørup
I EU lever fremsatte forslag evigt, hvis de ikke vedtages eller direkte forkastes. De bortfalder hverken ved samlingens eller valgperiodens slutning.

Derfor er europaminister Marie Bjerre (V) og hendes 26 kolleger tvunget til at bruge tid på forslaget til en ny valglov for EU-parlamentet (EP), som parlamentet vedtog den 3. maj 2022.

Et år senere vedtog EU-parlamentet en ny betænkning med tilsvarende indhold den 15. juni 2023, der blev vedtaget af under halvdelen af de 705 medlemmer i det gamle EP. Denne betænkning om antal medlemmer i det nye EP er skrevet af den italienske franskmand Sandro Gozi (Renew) og den rumænske ungarer Loránt Vincze (EPP). De blev begge genvalgt ved EPP-valget den 9. juni i år.

Marie Bjerre og regeringen er durk imod forslaget, og det gælder også oppositionen med skyldig undtagelse for Det Radikale Venstre.

I stedet for et nådestød kommer de 27 regeringer til at forholde sig til forslaget jævnligt, selv om landene ikke ikke kan blive enige om valgretsalder på 16 år, tværnationale kandidatopstillinger og en spidskandidatprocedure, hvor lederen af den største EP-gruppe mere eller mindre automatisk udnævnes til formand for EU-kommissionen.

Det bliver ikke en prioritet hverken under det polske eller det danske EU-formandskab, garanterer Marie Bjerre: – Det er ikke os, der presser på for at dette forslag bliver til noget.

Yderst skeptisk mandat
– Det er et yderst skeptisk forhandlingsoplæg, bekræftede Marie Bjerre, da hun for en sikkerheds skyld søgte mandat i europaudvalget fredag 13. december.

Et mindretal bestående af Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre voterede nej, fordi mandatet enten ikke var afvisende nok eller alt for negativt.

Alternativets holdning til mandatet kendes ikke, da partiet ikke bruger ressourcer på EU-politik på Christiansborg, hvorfor partiet automatisk tilskrives som støtte til regeringens mandat. Partiet er i øvrigt det eneste folketingsparti, som ikke fik valgt et medlem af EP.

Mandat med fem ”udgår”
– Det er et yderst skeptisk forhandlingsoplæg, bekræftede Marie Bjerre.

Det er lettere at optælle, hvad hun støtter end hvad hun forkaster: Bekæmpelse af dobbelt stemmeafgivning, lige adgang til stemmefaciliteter for handicappede, fælles minimums- og maksimumsgrænser for nationale spærregrænser samt opretholdelse af danske valgregler står på plus- eller negativ-negativ-listen.

I mandatet, hvor røde linjer og prioritering af forhandlingskraft prioriteres, lægges afgørende vægt på (dvs. stemmer nej i givet fald):
1) Fælles EU-valgkreds med transnationale kandidatlister udgår
2) Formalisering af spitzenkandidatproces udgår

Videre lægges stor vægt på:
3) Fælles valgretsalder på 16 år udgår
4) Yderligere regler om brevafstemning må ikke svække stemmehemmeligheden
5) Prioritering af public service-mediers valgsendetid til partier udgår

Endelig lægges vægt på:
6) Bevarelse af dansk praksis for valgsteders lukning, frist for oprettelse af valglister og placering af valgdagen
7) Initiativer til bekæmpelse af dobbelt stemmeafgivning
8) Tilladte tidspunkter for kampagneaktiviteter og meningsmålinger udgår

For lidt europæisk i debatten
– Det var godt nok en uambitiøs og tilbageskuende tilgang, regeringen har lagt her. Det Radikale Venstre ønsker at styrke europaparlamentet over for kommissionen, erklærede Lotte Rod (R) i sin ubetingede støtte til EP-forslaget, hvorfor hun voterede nej til mandatet.

Med fælles lister – tværnationale lister – kunne debatten komme til at handle mere om de ting, som EU-parlamentet kan gøre noget ved, og mindre om nationale sager, argumenterede hun.

Lotte Rod brugte den stigende andel af ældre til at støtte lavere valgret – at give de unge en stemme.

– Den demokratiske legitimitet i den måde, som EU fungerer på, skal komme fra medlemslandene, fastholdt Marie Bjerre.

Venstres ubetingede høringssvar
Trods de tunge vægtninger i mandatet konkluderede EU-ordfører Søren Bo Søndergaard, at regeringen er alt for positiv. Han er bl.a. imod at blande sig i andre landes spærregrænse. Han krævede også vægten forstærket til ‘afgørende’ hvad angår brevafstemning.

Han muntrede sig, en underfundigt smilende minister og tilhørere med oplæsning af Venstres høringssvar, som er gengivet i politikernotatet. Det ender med en entydig opfordring til regeringen om at stemme nej ligesom partiet gjorde i EU-parlamentet.

– Det er også vores opfordring. Hvis man søger et mandat, der hedder ”stem imod forslaget”, så har ministeren Enhedslistens opbakning – og Venstres opbakning. Ellers har den det ikke, sluttede Søren Bo Søndergaard.

– Det var et nybrud i politik, bemærkede udvalgsformand Brigitte Klintholm Jerkel (K) og gav ordet til Theresa Scavenius. Hun advarede mod at lade EU-kommissionen komme ud af EU-parlamentet, for derved risikerer man, at partistrategier lammer parlamentet. Så hellere et direkte valg til EU-kommissionen, om end Theresa Scavenius selv tvivler på realismen i det.

Tre større vægte = nej
EU-ordfører Alexander Ryle (LA) fortsatte diskussionen om regeringens tolkning af ”stor vægt”, som EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF) rejste fredag 29. november, da it-minister Caroline Stage (M) erklærede, at hun ville stemme nej til forslaget om erstatning for skader fra kunstig intelligens, hvis hendes tre ”stor vægt” ikke blev opfyldt.

Regeringen kan ikke stemme nej, medmindre der i mandatet lægges ”afgørende vægt” på sagen, foreholdt Alex Ahrendtsen to uger før.

Vil Marie Bjerre stemme nej, hvis de to afgørende vægte blev opfyldt og der tilbagestod tre større vægte – kan tre stor vægtninger grupperes til en afgørende vægt og dermed et nej, spurgte Alexander Ryle.

– Det vil være en samlet vurdering, hvor Danmark stadig væk vil kunne stemme nej, svarede europaministeren. I det tilfælde – nej på grundlag af tre uopfyldte større vægte – vil hun vende tilbage til europaudvalget og orientere om det.

Lavere EP-alder vil binde Danmark
Et punkt nærmer sig et sammenstød mellem grundloven og EU-ret, hvis 16 år indføres for valgretsalder for valg til EU-parlamentet.

Søren Bo Søndergaard borede i det statsretlige. De 16 år vil ifølge EP’s forslag ikke være obligatorisk, hvis landets forfatning har en eksakt valgretsalder i forfatningen. Den danske grundlovs § 29 siger imidlertid alene noget om fastsættelse af valgretsalder, der skal ske ved lov og godkendes ved en folkeafstemning.

– Til europaparlamentsvalget vil man (forslaget, red.) gøre det obligatorisk for alle medlemslande, at det skal være 16 års valgret. Det vil binde Danmark i forhold til europaparlamentsvalget, men ikke i forhold til folketingsvalg, oplyste Marie Bjerre.

På papiret har Danmark vetoret mod hele EP-valglovsforslaget. På Fagpressebureauet vover man den vurdering, at en regering næsten uanset partifarve vil undgå en konflikt på det plan og derfor selv stemme for i ministerrådet, hvis det er den eneste snegl, der skal sluges.

Derefter skal folketing og vælgere ved en folkeafstemning godkende den lavere EP-valgretsalder, medmindre kronjuristerne resolverer, at grundlovens paragraf om valgret til folketingsvalg ikke gælder EU-parlamentsvalg.

EU-ordfører Claus Jørgensen (SF) meldte sig på banen med sympati for den lavere EP-valgretsalder.

Dumper i professoral bedømmelse
Institut for Statskundskab ved universitet i Århus er langtfra imponeret over forslagets faglige kvalitet.

”Formålet med forordningsforslaget skal naturligvis vurderes politisk, men det er vores bestemte faglige vurdering, at forslaget til udformningen af reglerne for valg i den foreslåede fælles EU-valgkreds samt forslag til ændringer af nationale regler angående EP-valg er upræcise, fejlbehæftede og ikke altid formålstjenstlige,” lyder dommen.

Mandatfordeling afgøres politisk
EP-valglovsdiskussionen har et fraværende punkt, nemlig tildeling af sæder i EU-parlamentet. Antallet afgøres ved politisk forhandling og ikke efter en matematisk formel, og det ændrer EP-valglovforslaget ikke på.

Sagt på en anden måde ved man ikke på forhånd, hvor mange mandater Ukraine eller andre kandidatlande præcis tildeles ved eventuelt medlemskab af EU – og hvor mange sæder de 27 nuværende medlemslande skal afgive for at kunne være i plenum i Bryssel og Strasbourg.

Ukraines befolkningstal ligger eksklusiv Krim mellem 34 mio. og 41 mio. alt efter hvordan flygtninge og russisk erobrede områder tæller med. Det ville gøre landet til EU’s 5. eller 6. største land. Polen er p.t. femtestørst med ca. 38 mio. indbyggere og 53 EU-parlamentsmedlemmer.

Der opereres med et par principper såsom et land kan ikke have flere mandater end et større land, og større lande skal have forholdsvis færre mandater i forhold end mindre lande.

Resultatet er en blanding af proportionalitet og kvadratrodstildeling, der kaldes faldende proportionalitet, modificeret proportionalitet eller degressiv proportionalitet, som udmønter sig i en let nedadbuet graf for forholdet mellem befolkning og MEP’er. Det vedhæftede diagram er en blandt flere mulige regressionslinjer.

EP’s konstitutionelle udvalg – AFCO – lagde i 2023-betænkningen om mandatforøgelsen op til at igangsætte/genoptage arbejdet med et permanent system til fordeling af pladserne eventuelt i samarbejde med Eurostat.

Ramírezparabolen
Europaparlamentets tekst, som blev vedtaget af under halvdelen af de 705 medlemmer den 15. juni 2023, ”understreger på det kraftigste behovet for i fremtiden at have et permanent system, der er baseret på en klar matematisk formel, og som fordeler EU-parlamentets pladser på en objektiv, retfærdig, varig og gennemsigtig måde under overholdelse af princippet om degressiv proportionalitet som defineret i artikel 1 i afgørelse (EU) 2018/937.”

Ramírezparabolen er et godt bud, som politikere og embedsmænd kan skele til ved justeringer. Den ligger i hvert fald i skuffen et sted i EU-bygningerne. Den er opkaldt efter matematikeren Victoriano Ramírez González. Han udarbejdede i 2007 en formel, som Piotr Dniestrzański fra universitet i Wroslaw omtalte i 2016. (Dj/161224)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.