EU-skrotregler udvides med elbiler og økodesign

Af Claus Djørup
Den grønne omstillings kørende bannerførere er alt andet end bæredygtige, når de leveres til en autoophugger.

Det forsøger EU-kommissionen at ændre med et forslag om design og håndtering af udrangerede køretøjer. Det udvider ophuggere og skrothandleres forretningsområde til bilfabrikkernes produktion af elbiler. Affaldshåndtering skal indtænkes i bilens design. Det udvidede producentansvar skønnes at øge en bils pris med 39 euro (291 kr.).

Det tager tre dage at skille en bil ad, fordi elbiler ikke produceres med øje for genanvendelse eller genbrug, påpeger miljøminister Magnus Heunicke (S) om det overmodne behov for nye skrotregler.

– Bilindustrien er uden tvivl en af de mest miljøbelastende industrier i EU, og den står for et enormt ressourceforbrug – stål, aluminium, plastic og sjældne jordarter. Vi skal mindske miljøbelastningen og øge ressourceeffektiviteten i sektoren, erklærer han om sin støtte til EU-kommissionens forslag om bæredygtig bilskrotning.

Magnus Heunicke fik bred opbakning til sit tidligmandat i europaudvalget fredag 13. december. Et mindretal bestående af Liberal Alliance, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og løsgænger Theresa Scavenius voterede nej enten på grund af erhvervsbyrder eller for lidt miljø.

Den globale bilindustri kan altså se frem til nye krav om genbrugelighed og genanvendelighed for at markedsføre køretøjer i EU, hvis og når EU-institutionerne vedtager EU-kommissionens forslag til forordning, der afløser to direktiver fra begyndelsen af 00’erne. Et centralt element er det udvidede producentansvar.

Produktpas og eksportforbud
Det skal være nemmere og tryggere at demontere og reparere biler, og det gælder især batterier.

Der indføres et digitalt produktpas om køretøjets indhold af materialer.

Producentansvaret udvides, så europæiske bilfabrikker og importører får det finansielle ansvar for korrekt indsamling og affaldsbehandling af køretøjer uanset hvor de skrottes i EU.

Det gøres sværere at eksportere udtjente biler ud af EU under dække af, at de er brugte.

25 procent af plastic i en bil skal bestå af plast fra udrangerede køretøjer. Det vil med simpel realskoleregning føre til, at erstatningen for denne bil har 44 % genbrugsplast, og bil nr. 3 har 58 %.

Forbud mod deponering af shredderaffald

Klimaeffekten vurderes til 12 mio. ton CO2e i 2035 i hele EU. Det svarer til ca. en tredjedel af Danmarks nuværende udledning af klimagasser. Videre vil 350 ton kritiske råstoffer blive genanvendt, og det vil skabe 22.100 nye arbejdspladser, skønner EU-kommissionen.

Markedsideologi og planetær grænse
EU-ordfører Alexander Ryle (LA) voterede nej – trods flere gode ting – på grund af skærpede eksportregler, erhvervsbyrder samt delegerede retsakter, som ifølge Mobility Denmark (tidligere De Danske Bilimportører) skaber usikkerhed om den retlige regulering.

I et svar til EU-ordfører Alexander Ryle stillede Magnus Heunicke lavere afgift i udsigt, så det nye producentansvar ikke gør det dyrere at være bilist.

Alexander Ryle hæftede sig ved, at bilindustrien siger, at industrien er langt foran politikerne, og markedet skal nok tilpasse sig, så der er ingen grund til at drukne den i bureaukrati og unødig lovgivning. Genbrug af materialer og kritiske råstoffer bliver billigere og kommer af sig selv på markedsvilkår uden politisk tvang.

– Det står grelt til, og hver dansker forbruger som om vi havde fire jordkloder. Der ville være en prissættelse på de råstoffer, således at det ikke ville kunne lade sig gøre, hvis det frie marked fungerede. Det frie marked fungerer ikke, hvis man vil redde vores klode, svarede Magnus Heunicke.

Magnus Heunicke ønsker, at forordningens trappevise stramninger indføres så hurtigt og stramt som muligt. Samtidig forsøgte han at betrygge Alexander Ryle med, at de nye omkostninger holdes på et fornuftigt niveau.

Alexander Ryle spurgte forgæves til detaljer om, hvad regeringen ønskede at fjerne af byrder i forslaget.

Frie værksteder frygter monopolisering
Det spejler et suk hos de godkendte affaldsbehandlere – Dansk Autogenbrug (DAG) – om enklere krav til dokumentation og indberetning af data.

DAG advarer om risiko for, at bilproducenterne sætter sig på køretøjernes materialestrømme til skade for affaldsbehandlerne. Dette kunne true effektiviteten af og logistikken i indsamling af udtjente køretøjer.

Frygten går på, at bilproducenterne får held til at presse elle udelukke det frie marked for brugte reservedele, skriver branchemagasinet ”Autobranchen”, der dækker tre værkstedsorganisationer på eftermarkedet.

Det er EU-kommissionen fuldt opmærksom på, siger Jaco Huismann, som er medforfatter på de nye skrotningsregler.

Den 7. februar 2025 kommer den internationale onlinevejledning i demontering af biler, IDIS (The International Dismantling System), i en ny version, der bl.a. indeholder en væsentlig forøgelse af information om batterier, skriver magasinet.

Foreløbig endestation
At dømme efter gestik var den mest begejstrede i europaudvalget Lotte Rod, som ser forslaget som et eksempel på det europæiske samarbejde: – Vi har ikke chance for at gøre noget ved dette alene, så i Det radikale Venstre er vi selvfølgelig fuldt med på, at Danmark skal være mest ambitiøs.

– Det er et rigtigt godt forslag, fastslog EU-ordfører Søren Bo Søndergaard til Lotte Rods synlige jubel.

Det lykkedes ham alligevel at votere nej med begrundelsen, at der er tale om totalharmonisering og alt for mange beføjelser til EU-kommissionen (delegerede retsakter).

-Bagsiden af totalharmonisering er, at man ikke har mulighed for at gå videre, og det er et generelt problemet inden for miljøområdet. Alt er blokeret, indtil der skabet et nyt flertal. Jeg er mere ambitiøs end regeringen og Det radikale Venstre, sagde Søren Bo Søndergaard.

Imidlertid kan Magnus Heunicke ikke se, hvor det kunne lade sig gøre, at Danmark indførte egne regler. Forslaget angående bilindustrien er det største skridt inden for cirkulær økonomi og overforbrug af ressourcer, som han har været med til.

Bilindustrien forsinker
Søren Bo Søndergaard fra ikke-billandet Danmark ønsker alligevel for så høj minimumsharmonisering som muligt, der kunne gøre det muligt for en gruppe lande at presse for højere standarder senere. Han har ikke noget konkret i tankerne i forhold til forslaget.

– Det har taget lang tid, fordi de store billande blokerer. Den europæiske bilindustri har længe været total umoderne i forhold til at følge med udviklingen. Vi har tidligere desværre afstået fra at sætte højere krav til dem, uddyber han over for Fagpressebureauet.

Han sad i Bryssel som EU-parlamentsmedlem, hvor der var diskussion om udledningen, og grænseværdierne blev ikke så stramme, som han ønskede.

– Det har forsinket udviklingen. Forslaget er positivt for den europæiske bilindustri, men vi skal se 5-10 år frem. Derfor skal der være mulighed for at gå videre og stille højere krav, siger Søren Bo Søndergaard.

Infrastruktur til cirkulær økonomi
Privatbilismen har taget fuldstændig overhånd. Vi burde fokusere meget mere på kollektiv trafik, for det er ikke særlig smart, at alle menneske kører rundt i et par ton stål, sagde løsgænger Theresa Scavenius som optakt til sit nej-votum.

Kommuner må ikke lave genbehandlingsanlæg, og affaldsmarkedet liberaliseres fra nytår, dvs. affald er et produkt, man gerne vil have brændt af, ræsonnerede hun i sin efterlysning af mere miljø og mindre erhvervspolitik i mandatet.

Har vi overhovedet infrastruktur til at lave denne recirkulation af materialer?

Magnus Heunicke meldte næsten pas, for det er forsyningsministerens ressort, så Theresa Scavenius blev inviteret til at stille et skriftligt udvalgsspørgsmål. Han kom dog i hu, at Amager Ressourcecenter (ARC) overvejer investeringer i sorteringsanlæg, og på havnen i Esbjerg investerer privat industri i store genbrugsanlæg.

Lange frister
Claus Jørgensen (SF), som er folketingsvikar for Astrid Carøe (SF) og i mellemtiden har overtaget EU-ordførerskabet fra Marianne Bigum (SF), ønskede, at det bliver dansk prioritet at fremskynde et marked for sekundære råstoffer, dvs. et marked for genanvendelige materialer.

Han undrede han sig over, at PFAS ikke nævnes. Magnus Heunickes forklaring er, at forbuddet skal være i kemikalielovgivningen. Danmark, Tyskland, Holland, Sverige og EØS-landet Norge foreslog i januar 2023 et PFAS-forbud.

Claus Jørgensen noterede, at der er overgangsperioder fra et til otte år. I forvejen er lovgivningen 24 år gammel, så han opfordrede til at forkorte nogle af de lange ”indflyvninger”.

MANDATET
Magnus Heunicke ønsker en så tidlig ikrafttrædelse som muligt af den ny forordning KOM(2023)451, der afløser 3R-typegodkendelsesdirektivet (3R er replacement, reduction, refinement / udskiftning, reduktion, videreudvikling) og det nuværende direktiv om udrangerede køretøjer (End-of-Life Vehicles, ELV-direktivet).

Mandatet lægger stor vægt på, at forslaget:
1) mindsker klima- og miljøbelastningen gennem omstilling til en cirkulær økonomi, så europæiske bilproducenter opnår en konkurrencefordel, da forslaget medfører tilsvarende krav for producenter uden for EU

2) ikke medfører unødige erhvervsøkonomiske omkostninger og administrative byrder

Videre lægges vægt på, at:
3a) de statsfinansielle konsekvenser søges nedbragt ved at reducere administrative byrder forbundet med it-implementering og tilsyn

3b) man nationalt kan fastsætte ressortfordelingen mellem markedsovervågning og toldmyndigheder

4a) forslaget vil styrke det indre marked for affald fra køretøjer herved ved også at udvide anvendelsesområdet til den bredest mulige vifte af køretøjer

4b) skærpe reglerne for eksport af brugte og udtjente køretøjer

5a) skærpe kravene til genanvendt indhold af bl.a. kritiske råstoffer

5b) minimere forekomsten af problematiske stoffer

5c) strømline med eksisterende EU-regler for kemi og produkter 6a) indhold og opbygning af det digitale køretøjspas i videst muligt omfang strømlines med øvrige digitale produktpas i EU

6b) der etableres EU-fælles rammer om producentansvaret med mulighed for national tilpasning af konkrete løsninger.

Miljøministeriet og de danske EU-diplomater forventer, at ministerrådet bliver enig under det polske EU-formandskab i første halvår 2025. Så har de en sag mindre at tage vare på under det danske EU-formandskab, medmindre trilogen – forhandlingerne mellem ministerråd, EU-parlament og EU-kommission – kommer til at foregå i 2. halvår.

Tjekkiets bilistparti ‘AUTO’
Claus Jørgensen var med til mødet med tjekkiske kolleger tidligere på ugen og fik oplyst, at Tjekkiet har et parti, der bakker op om forbrændingsmotoren – Motoristerne. På tjekkisk Motoristé sobě og på engelsk Motorists for Themselves. Partiet indgår på europæisk plan i Patrioter for Europa. Partiets enlige MEP er Filip Turek.

Partiets netsted er uden biler og motorveje. Det handler mest om en navneændring i 2022 fra Uafhængighedspartiet til AUTO, der er stiftet af en medarbejder for landets tidligere klimaskeptiske præsident Váslav Klaus, som udgav ”Blå Planet i Grønne Lænker” i 2009. Han blev i øvrigt dyrket af Liberal Alliance i Anders Samuelsens formandstid. (Dj/211224)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.