Vestager: Russisk gas passer dårligt til energi- og klimamål
Af Claus Djørup
EU-kommissionen mangler simpelt hen hjemmel angående søværts gasledninger. Følgelig kan kommissionen ikke stoppe Nordstream II uanset hvor uønsket Gazproms projekt er sikkerheds- og energipolitisk i Berlaymont.
EU-lovgivning vedrører kun gasledninger i land og ikke til søs. Margrethe Vestager og hendes kommissærkolleger leder derfor efter noget mere effektivt end at påbegynde en flerårig lovgivningsproces.
Det mest effektive, som energiunionskommissær Maroš Šefčovič og klima- og energikommissær Miguel Arias Cañete er kommet op med, er forslaget om mandat til kommissionen til at forhandle med russerne om håndtering af projektet.
Som den danske EU-kommissær udtrykker det: -EU-kommissionen søger rådets (EU-topmødet, red.) opbakning til et forhandlingsmandat med Rusland for at finde et rum, som den gasledning kan være i.
Usikkert om Tyskland ønsker EU-forhandler
– Det er ikke givet, at vi får et mandat, for landene ser forskelligt på det. Hvis der er opbakning, kan vi starte en forhandling, der gør, at Nordstream II ikke ender i et lovmæssigt vakuum, sagde konkurrencekommissær Margrethe Vestager fredag 7. april, altså to dage før den danske energiministers meddelelse om et lovforslag (se nedenfor).
– Der er nogle ting, vi plejer at interessere os for ved rørledninger (på land). Her har vi ikke bare skyggen af lovgivningsmæssigt grundlag at gøre det. Derfor dette forslag om at gøre noget andet, forklarer Margrethe Vestager.
– Nogle af de hensyn i lovgivningen, der vedrører gasledninger i øvrigt, er lagt ned i lovgivningen med god grund. Det er de samme ting, som mine kolleger gerne vil drøfte med russerne – spørgsmål om adgang, ejerforhold, sikkerhed, miljø.
– Jeg ved ikke, om nogen har ment om Nordstream II kan stoppes. Det bliver set primært som et kommercielt projekt. Det ændrer bare ikke på, at der skal være en ramme omkring det, fordi kommercielle projekter af den type kan heller ikke eksistere i et vakuum, fortsætter Margrethe Vestager.
Energipolitisk modstand uden juridisk fundament
EU’s mål for energi og CO2-reduktion harmonerer ikke med endnu en russisk gasledning i Nordsøen, medgiver Margrethe Vestager.
– Ingen i kommissionen synes, at det harmonerer. Juncker har sagt det meget tydeligt, at Nordstream II er ikke et projekt af europæisk interesse, siger hun.
Forestiller medlemslandene sig, at man skal købe mere russisk gas? spørger Margrethe Vestager retorisk.
– Vi har en strategi om, at vores energiforsyning skal komme fra stadig flere forskellige steder. I øjeblikket er cirka 30 % af den gas, der bruges i Europa, russisk. I nogle lande er 100 % af deres gas russisk især i central- og østeuropæiske lande.
– Vi har alle ligesom skrevet under på et mål, at vi gerne vil være mindre afhængige af russisk gas. Diskussionen fremadrettet er, om man er villig til at betale for den uafhængighed.
Hvem køber al den gas
– Når man ser på gasmarkedet i Europa, så er Nordstream II ikke det mest interessante, men om der kunder til at få gas den vej rundt, anfører Margrethe Vestager. Det handler om volumen.
EU-kommissionens afgørelse angående OPAL-ledningen (Ostsee Pipeline Anbindungsleitung), der løber fra Nordstream I ved Lubmin og langs den tysk-polske grænse til det mellemeuropæiske gasnet, vil give russerne ret til at bruge Nordstream I’s kapacitet i større omfang mod at konkurrenter kan bruge OPAL.
Afgørelsen vedrørende Gazproms monopol i Øst- og Centraleuropa er anket, men ellers er det afgørende spørgsmål for konkurrencekommissæren, om der er afsætning.
– Hvem er kunderne til den gas, som måtte komme denne vej rundt? Vi har sådan set en fælles strategi om at blive mere uafhængige af russisk gas, slutter Margrethe Vestager.
Den grønne linje er den planlagte rute for Nordstream II. Den blå linje er Nordstream I. Illustration fra ansøgningen til Energistyrelsen.
Energistyrelsen skal kun vurdere miljøspørgsmål, og et afslag betyder blot, at Gazprom kan ændre linjeføringen og undgå dansk territorium.
Mandat til EU-kommissionen til at forhandle med Rusland betyder i kommissionens optik, at det ikke overlades til de enkelte lande at tage stilling til forhold, som de alligevel ikke kan varetage.
Danmark og Sverige har presset for at få EU-kommissionen engageret i godkendelsen eller afvisningen af Nordstream II, og resultatet er kommissionens forslag om et forhandlingsmandat til sig selv om betingelserne.
Dansk støtte til EU-regulering og russermandat
Den danske regering støtter, at EU-kommissionen går ind i sagen, bekræftede energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i en pressemeddelelse søndag 9. april.
“Kommissionen ser behov for ny EU-lovgivning for rørledninger på havområdet. Derudover vil EU-kommissionen bede medlemsstaterne om et mandat til at forhandle en aftale mellem EU og Rusland om Nord Stream 2. Regeringen vil i udgangspunktet se positivt på begge dele,” hedder det.
Lovgrundlag udvides
Lars Chr. Lilleholt bebuder tillige et lovforslag, der giver regeringen hjemmel til at inddrage udenrigs- og sikkerhedspolitiske hensyn i vurderingen af transitledninger.
Socialdemokratiet og Det radikale Venstre støtter et sådant lovinitiativ, skriver Der Nordschleswiger og andre medier.
Lars Chr. Lilleholt har imidlertid endnu ikke besluttet, om den netop indsendte ansøgning om Nordstream II skal vurderes udenrigs- og sikkerhedspolitisk. Under alle omstændigheder behandles ansøgningen administrativt efter de gældende regler.
“Nord Stream 2 AG” vil lægge 139 km på dansk havbund. Den samlede længde er 1200 km og koster 60 milliarder kroner. Udgangspunktet i Rusland ligger tæt ved grænsen til Estland. Den eksisterende Nord Stream I springer i havet på den anden side ved Ruslands grænse til Finland. De mødes ude i Den Finske Bugt og følges til Lubmin. (Dj/130417).
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.