EU-kommissionens udspil om fælles tilgang til Covid-19 handler om smittetærskler i de nationale rejsevejledninger, anvendelse af ens farvekoder og forudsigelighed om indgreb og konsekvenser.

Danmark tester 17 gange mere end EU-kommissionens forslag til fælles testniveau

Af Claus Djørup
Udenrigsministeriets kort over orange og gule landes smittetal er næppe identisk med bare et andet EU-lands tilsvarende afgrænsninger. Det kludetæppe af rejserestriktioner forsøger EU-kommissionen at gøre mere ensartet.

Tre kommissærer – sundhedskommissær Stella Kyriades, retskommissær Didier Reynders og indrekommissær Ylva Johansson – fremlagde fredag 4. september et oplæg til koordinerede, forudsigelige og gennemskuelige principper for Covid-19-foranstaltninger:

* Fælles kriterier og tærskler for rejserestriktioner
* Ens farvekoder til beskrivelse af kriterierne
* Fælles ramme for foranstaltninger vedr. rejsende fra højrisikoområder
* Klar og rettidig information om rejserestriktioner

Hovedkriteriet er incidens 50 og karantæne som sedundært middel
Udspillet om en fælles tilgang til rejserestriktioner begrundes med EU’s bevægelsesfrihed.

Indrejsende fra EU-lande med en forekomst over 50 per 100. indbyggere på en uge (incidens) skal placeres i karantæne eller endnu bedre aflevere en negativ koronatest ved ankomsten. De skal ikke nægtes indrejse selv fra et højrisikoland inden for EU/Schengen/EØS.

Fælles kriterier og tærskler for rejserestriktioner baseres på et områdes (der tales om ”area” og hverken land eller region) nysmittede per 100.000 indbyggere inden for 14 dage.

Det suppleres med henholdsvis antal positive koronavirusprøver og antal test udførte test inden for syv dage.

EU-kommissionen har diskuteret en periode på 14 dage koronakarantæne, men den undlader at specificere et antal dage i sit udspil.

Minimum for testkvantitet langt under dansk niveau
Et ankomstland skal afstå fra restriktioner, hvis afrejselandet tester mere end 250 personer per 100.000 indbyggere (en kvart procent) om ugen, og a) incidensen er under 50 eller b) de positive prøver er under 3 % af udførte prøver.

Til sammenligning foretog de danske sundhedsmyndigheder 4.225 prøver per 100.000 indbyggere i de seneste syv statistikdøgn, hvor det samlede antal prøvetagninger var 245.054 (35.000 dagligt) eller 4,2 procent af befolkningen. Det er 17 gange flere end kommissionens forslag til minimum.

Sundhedsminister Magnus Heunickes ambition er endnu flere og i første omgang 50.000 om dagen eller 350.000 om ugen, hvilket er 24 gange mere end kommissionens foreslåede minimum. (Redaktionel note: Sammenligningen bygger på antagelse om 5.800.000 indbyggere i Danmark og ikke Danmarks Statistiks aktuelle tal).

Den danske tærskel for incidens er 20/30 % per 100.000 indbyggere i ugegennemsnit over to uger og en andel positive prøver under 5 %.

Danmark fjernes fra otte landes indrejseforbud
Konsekvensen for Udenrigsministeriets landkort fra torsdag 3. september ville være, at kun Spanien, Andorra og Monaco ville være tilbage som dansk orange, som altså i EU-kommissionens taksonomi er rød.

Frankrig, Belgien, Kroatien og Rumænien er blandt de syv lande, som ville blive fjernet fra restriktionslisten, selv om de fortsat er EU-orange med krav om positivtest eller karantæne.

Samtidig ville Finland og syv andre lande skulle fjerne restriktioner over for indrejsende fra Danmark.

EU-kommissionen vil friholde medarbejdere med vigtige funktioner, udstationerede, studerende og journalister fra kravet om karantæne, dvs. de kan kun underkastes krav om en positivtest.

Vestager: Fælles tilgang muliggør planlægning
– Ingen har hverken lyst eller råd til at lukke ned igen. Jeg tror, at alle har én impuls, og det er at der skal styr på den virus, og indtil vi har vaccinen må vi bruge de gængse midler; spritten, afstanden, maskerne – men vi bliver nødt til at gøre det på en mere fælles måde, sagde EU-kommissær Margrethe Vestager fredag 4. september umiddelbart før den officielle lancering af forslaget om mere ensartet håndtering af Covid-19.

– Det der er gult i et land kan være rødt i et andet. Det forvirrer alle mennesker. Sidst og ikke mindst: hvad er konsekvensen – hvad skal man gøre, hvis man rejser ind fra rød zone – skal det være en opfordring, obligatorisk eller kan man teste sig ud af det?

– Vi anerkender, at det er super svært at blive enige om. Jeg kan ikke regne ud, hvad der er det rigtige at gøre, og jeg tror, at mange mennesker har det ligesom mig – at man bliver super forvirret over, hvad det rigtige er at gøre, fortsatte den danske EU-kommissær.

– Hvis vi kan få det strømlinet, så kan vi give hinanden tiltro til, at man godt kan lægge planer, for hvis der sker et eller andet, så kan man regne konsekvensen ud. Der er brug for en større grad af forudsigelighed. Man holder selvfølgelig mere tilbage, når man ikke kan regne konsekvensen ud.

– Selv om det bliver anbefalinger, tror vi ikke at det bliver nemt at følge for alle, sluttede Margrethe Vestager.

Heunicke skeptisk over for karantæneregel
Det sidste kan blive svært for hendes hjemland. I hvert fald er sundhedsminister Magnus Heunicke forbeholden i et notat forud for et uformelt, virtuelt møde for EU’s sundhedsministre under ledelse af formandslandet Tyskland.

– Regeringen har ikke taget stilling til mulighederne for en fælles tilgang til test- og karantæneforhold i forbindelse med indrejse som foreslået af formandskabet, fastslår Magnus Heunicke.

– Der vurderes at være en række væsentlige udfordringer forbundet med en generel karantæneregel (med eller uden test), som vil give en uhensigtsmæssig ufleksibilitet for såvel borgere som erhvervslivet.

– Samtidig er der en række væsentlige problemstillinger bl.a. juridiske forbundet med at indføre krav om karantæne eller test, som vil medføre en markant administrationsbyrde. Der vil også skulle tages højde for, at eventuelle nye tiltag om test af indrejsende kan udfordre testkapaciteten, slutter Magnus Heunicke. (Dj/050920)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.