Margrethe Vestager: Ens ØMU-regler er en styrke. Foto: Fagpressen.eu
Af Claus Djørup
Uddannet cand. polit, sekretariatschef i Økonomistyrelsen og økonomiminister samt formand for økofin under det danske EU-formandskab. Det er en sværvægter i praktisk økonomisk politik og svoren EU-positiv, som bliver den næste danske EU-kommissær.
Margrethe Vestager flytter om på den anden side af bordet, mens den danske regering stadig overvejer tilslutning til bankunionen og i øvrigt kæmper for at bevare realkreditsystemet intakt.
Hun kan forvente en central placering i den europæiske økonomiske diskussion, der kan koges ned til sparepolitik kontra investeringer. Hun ville nok sige “og”.
Fleksibilitet i dansk version
Hendes seneste optræden som minister var fremlæggelsen af Økonomisk Redegørelse tirsdag 26. august i forbindelse med fremsættelsen af finanslovforslaget. Her skøjtes på kanten af EU-kriterierne.
De grænser er så stramme, at flere lande såsom Frankrig og Italien ønsker større fleksibilitet. Det ligger ikke til Margrethe Vestager, hvis der med fleksibilitet menes at give køb på ØMU-kriterierne.
Finanslovforslaget kunne have været et signal til de stats- og regeringschefer, som finder statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) for markedsliberal, at der bliver råd til velfærd når man reformerer. Danmark undgår at skære ned og opretholder købekraft og offentlige udgifter.
Budgetloven og ØMU begrænser fiskal letsindighed
Det offentlige underskud på den såkaldt strukturelle saldo – en beregningsmæssig størrelse med rensning af konjunkturudsving – må højst udgøre en halv procent af bruttonationalproduktet. Videre må det faktiske underskud ikke overstige 3,0 procent.
Det udnyttes fuldt ud i finanslovforslaget for 2015. Regeringen har selv valgt 0,5 procent, selv om der oprindeligt var mulighed for at indmelde et højere loft.
Uanset at regeringen ikke kunne drømme om et større underskud, så ser det pænere ud, hvis kanten blev rykket ud til eksempelvis 0,75 procent. Sådan ser Margrethe Vestager imidlertid ikke på det.
– Vi fortryder ikke, for de to grænser så at sige matcher hinanden. Det giver plads til, at de automatiske stabilisatorer kan virke – hvis ledigheden bevæger sig, kan de offentlige finanser bevæge sig med, svarede Margrethe Vestager ved præsentationen af Økonomisk Redegørelse.
Sund påmindelse
– Det er sundt for alle at blive mindet om, at der bør være grænser, hvis man fører en ansvarlig økonomisk politik. De grænser skal ikke være dybere end, for det ville afspejle, at vi fik en større gældsætning, ræsonnerede Margrethe Vestager med en sætning, der nok kan genbruges i Bryssel.
Den danske gæld ligger på et håndterbart niveau, fastslog hun.
– De aller, aller, aller fleste offentlige udgifter kan begrundes, men renteudgifter er ærgerlige. Hvis man kan holde sin gæld på et håndterbart niveau, kan man også holde sine renteudgifter på et håndterbart niveau, lød det igen med et EU-anvendeligt ræsonnement.
Underskud skal ud af verden
EU’s finanspolitiske underskudsgrænser og tærskler er for stramme for Danmark, fordi der ikke tages højde for store tilgodehavender, siger vismændene i deres forårsrapport fra maj.
Det drejer sig først og fremmest om udskudt skat på pensionsformuerne. Vismændene ønsker, at dette kæmpe aktiv kan modregnes i den offentlige gæld og afkastet i den offentlige saldo.
Det ligger ikke lige for, vurderer vismændene selv. ØMU-regler tilpasset Danmark står i hvert fald ikke på Margrethe Vestagers dagsorden, men langsigtet balance i 2020-planen og gerne et strukturelt overskud.
– Vi taler om underskud som en eviggyldig ting. Jeg synes, at det er vigtigt at følge planen og komme hen til, at tingene balancerer. Det ville også afspejle, at dansk økonomi var et sted, hvor vi ikke havde uudnyttet kapacitet og endnu flere kunne være i beskæftigelse, sagde Margrethe Vestager.
Ville regeringen havde haft fremsat et endnu lempeligere finanslovforslag, hvis det var muligt?
– Underskud skal lånefinansieres, så nationen lever stadig en smule over evne, men det er ansvarligt, fordi genopretningen fortsat kræver den bund i vores økonomi, sluttede Margrethe Vestager.
Margrethe Vestagers stedfortræder
Helge Vagn Jacobsen er rykket op som førstestedfortræder i Nordsjællands Storkreds, efter at Helle L. Mølvig har overtaget Christian Friis Bachs folketingsmandat.
Radikale opstillede fire kandidater i storkredsen, og de to stedfortrædere når altså at blive ordinært folketingsmedlem inden næste folketingsvalg, fordi de to valgte med kort mellemrum udnævnes til en international toppost. (Dj/310814)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder er redaktionelt materiale og må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.