EU-forslag om konkurrencekontrol antaster grundloven

Konkurrencemyndigheders retsvælde styrkes over for delinkventer

Af Claus Djørup
Administrative og civile bøder strider mod grundloven og dansk retstradition. Derfor volder det hovedbrud herhjemme, at EU-kommissionen har stort flertal for sine bødetyper i forslaget om EU-landenes myndigheders samarbejde og håndhævelse af konkurrencereglerne.

Regeringen forsøger at forhandle sig frem til et kompromis, så direktivforslaget (kaldet ECN+, European Competition Network plus) kan omsættes i dansk ret uden risiko for at tabe en grundlovssag i højesteret.

- Kravet om indførelse af administrative eller civile bøder er svært foreneligt med det danske retssystem, fastslog erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), da han i europaudvalget fredag 24. november fik bred opbakning til en forhandlingslinje, der sigter på at undgå et direkte sammenstød med grundloven.

Det foreslåede bødesystem vil betyde, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udstyres med grundlovsstridige beføjelser til dels kan pålægge virksomheder administrative bøder, dels anmode domstolene om at pålægge bøder i civile sager.

Syv partier bag mandatet

Syv partier støttede mandatet, mens Dansk Folkeparti og Enhedslisten sagde nej.

Kenneth Kristensen Berth (DF) vil ikke være delagtig i noget, som kunne ende med at stride mod dansk retstradition og grundlovens ord og ånd.

Søren Bo Søndergaard (EL) er bl.a. imod, at den foreslåede totalharmonisering vil betyde en lempeligere dansk lovgivning.

Afstår fra trussel om dansk nej
Brian Mikkelsen lægger “betydelig vægt” (men ikke “afgørende vægt”) på, at det endelige forslag ikke indeholder krav om, at nationale konkurrencemyndigheder kan pålægge administrative bøder eller anmode domstole om at pålægge bøder i civile sager.

- Det vil sende et signal om, at vi melder os ud af forhandlingerne, hvis vi lægger afgørende vægt på, at kravet om bødetyper tilpasses danske bekymringer, vurderer erhvervsministeren.

Modstanden i ministerrådet mod dette for Danmark ømtålelige punkt er nemlig så lille, at han næppe kan danne et blokerende mindretal. De fleste lande anvender allerede administrative eller civile bøder og opfylder dermed direktivforslaget.

Opretholde flest mulige retsgarantier

- Vi er i dialog med en række lande og kommissionen, hvor det fra dansk side fremføres, at håndhævelsen kan forbedres på anden vis, pointerer Brian Mikkelsen.

- Det er regeringens største prioritet at opretholde flest mulige retssikkerhedsgarantier, som anvendes i den nuværende strafferetspleje, hvis det ikke lykkes at få kravet om administrative eller civile bøder ud af direktivteksten.

- Det bliver kompliceret bl.a. fordi det endnu ikke er klart, hvad EU-kommissionen mener med “ikke-strafferetlige bøder”, som er direktivets ordlyd for det, vi i dag kalder civile bøder. Derfor kan vi ikke sige noget nærmere om, hvordan et sådant krav vil blive gennemført teknisk i dansk ret.

Grundlovens magtdeling
EU-kommissionen har ikke pligt til at undersøge, om forslag er foreneligt med de enkelte medlemslandes forfatninger. Derfor er det Danmarks problem, hvis et direktiv eller forordning indeholder grundlovsstridige elementer.

Grundlovens § 3 handler om magtens tredeling. 3. punktum lyder: “Den dømmende magt er hos domstolene.”

Det grundlæggende princip i dansk retspleje er, at strafferetslige sanktioner pålægges ved domstolene, som den tidligere justitsminister Brian Mikkelsen udtrykker det.

Bøder er et strafferetligt instrument i Danmark. Derfor tales der om bod og ikke bøde i civile søgsmål om erstatning.

Stor forskel på bødeforlæg og administrativ bøde
Der findes danske eksempler på, at en myndighed kan udstede et administrativt bødeforlæg, men bødesanktionen kan kun tvangsinddrives ved at anlægge en retssag.

En konsekvens af EU-forslaget om effektivere håndhævelse bliver, at balancen mellem konkurrencemyndighed og bødemodtager (den sigtede) forrykkes til førstnævntes fordel. Herefter skal delinkventen selv gå til domstolene for at undgå at betale en administrativ eller civil bøde.

I dag er det statsadvokaturen for særlig økonomisk og international kriminalitet, SØIK (tidligere bagmandspolitiet), som rejser tiltale og udsteder bødeforlæg i konkurrencesager.

Nationale bøder sættes op
Bortset fra grundloven falder ECN+-forslaget i Brian Mikkelsens smag.

Direktivforslaget suspenderer nationale frister for forældelse, hvis en sag tages op af et andet EU-lands konkurrrencemyndighed eller EU-kommissionen.

- Der skal ikke være lande, hvor virksomheder kan søge ly for konkurrenceregler, siger Brian Mikkelsen.

Han støtter, at nationale bødelofter skal være på mindst 10 procent af den globale omsætning, samt at moderselskaber kan pålægges bøder for datterselskabers EU-konkurrencelovovertrædelser.

Straflempelse til flere som belønning
Videre ønsker han, at alle virksomheder kan ansøge om straflempelse som belønning for samarbejdsvillighed og ikke kun den første, der giver oplysninger i en konkret sag.

Han vil arbejde mod strukturelle forbud, dvs. påbud i konkurrencesager om at frasælge dele af virksomheden. Det er tilstrækkeligt for erhvervsministeren, at konkurrencestyrelsen kan pålægge adfærdsmæssige påbud om eksempelvis at ophæve en konkurrencebegrænsende aftale.

Endelig Brian Mikkelsen mandat til at lægge ”betydelig vægt” på, at Danmark kan bevare det grundlæggende princip om fri bevisførelse i civilsager.

Han forventer, at EU-parlamentet stemmer om ændringsforslag i januar.

Forhandler med Margrethe Vestager
- Der må være en vis forståelse i konkurrencekontoret i kommissionen for dansk grundlov, og man burde på en eller anden måde kunne få det formuleret, så det lade sig gøre, ræsonnerede Rasmus Nordqvist (AL) med underforstået henvisning til, at konkurrencekommissæren er Margrethe Vestager.

- Jeg har aftalt at snakke yderligere med den danske kommissær på området for at prøve at overbevise hende om, at vi har en speciel situation, svarede Brian Mikkelsen.

Margrethe Vestager mødtes i øvrigt med europaudvalget umiddelbart før Brian Mikkelsens forelæggelse. På det møde bag lukkede døre var der ingen særlig diskussion om ECN+, erfarer Fagpressebureauet. (Dj/261117)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.