Fiskeri kan fortsætte i norsk farvand

OPFØLGNING 22. december: UK og EU indgik 21. december aftalen om fiskekvoter for 2022. Den største ændring både procentvis og mængdemæssigt er reduktionen af sperling med 58 pct. til knap 50.000 ton.

OPDATERING – Makrelstriden mellem Irland og Danmark er det ene hængeparti i fiskeriaftalen onsdag formiddag 14. dec. Det andet hængeparti er fiskeriet i britisk farvand, som fortsætter med foreløbige kvoter i de første tre måneder af 2022. Torskefiskere kan få ekstra 300 kg per fartøj i Kattegat, hvis de deltager i et overvågningsforsøg, oplyser fødevareminister Rasmus Prehn i en pressemeddelelse. (Dj/151221)

EU-AFTALER MED NORGE OG UK OM FISKEFORVALTNING
Rettelse og tilføjelse: EU, Norge og UK’s aftale om forvaltningsplan indebærer ikke i sig selv adgang til hinandens farvande. EU har indgået en sådan kvotefordelingsaftale med Norge, men ikke med Storbritannien. Der udestår fortsat en aftale mellem EU og Storbritannien, oplyser fiskeriminister Rasmus Prehn (S) søndag i en pressemeddelelse.

Aftalen med Norge indebærer, at danske fiskere får præcis den samme mængde de næste 12 måneder som de fik i år, hvor de ikke kunne fiske i første kvartal på grund af en manglende aftale, oplyser fiskeri- og erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen (V).

-Der er skåret 25 pct. på EU-Norges-aftalen, og det er ret voldsomt. Fiskerne er dybt begymrede for, om det er en ny norm, siger han. (Dj/131221)

AFTALER INDGÅET EFTER MANDAT I EUROPAUDVALGET
Af Claus Djørup
EU, Storbritannien og Norge undertegnede fredag 10. december en aftale om forvaltning af fællesbestandene i Nordsøen.

Norge har tillige indgået en aftale med Færøerne om 2022-kvoter i hinandens farvande, oplyser fiskeri- og havminister Bjørnar Skjæran i en pressemeddelelse den 8. december.

Nyheden om EU-aftalen kom så sent, at den ikke nåede frem til europaudvalget fredag, da fødevareminister Rasmus Prehn (S) forelagde mandatet til fiskeriforhandlingerne med primært Norge og Storbritannien om fiskekvoter i Nordøstatlanten, Nordsøen Skagerrak, Kattegat og andre EU-farvande bortset fra Østersøen.

Venstre klar til handelssanktioner mod Norge – regeringen mere langmodig
Her var Venstre er klar til fiskerikrig med Norge, hvis den årlige kvoteaftale ikke kom i hus inden årsskiftet.

Partiets EU-ordfører, Kim Valentin (V), opfordrede til at øge presset på Norge ved at true med begrænset adgang til EU’s marked, hvis der ikke indgås en aftale inden 1. januar 2022.

– Vi vil ikke stå i den situation, hvor Norge har alle trumferne på hånden, erklærede Kim Valentin.

Det var fødevareminister Rasmus Prehn (S) foreløbig ikke med på. Dels ønskede regeringen ikke at optrappe konflikten med Norge, dels lander norske kuttere en del fisk i nordjyske havne, hvilket giver arbejdspladser.

– Det er klart, at vi har et blik for, om det bliver nødvendigt at lægge et yderligere tryk. Vi ser helst retablering af det gode samarbejde Norge og Danmark imellem, men vi tager ad notam, hvad Venstre siger. Det er et værktøj i værktøjskassen, som kan blive relevant at tage op på et tidspunkt, svarede Rasmus Prehn.

Enstemmigt mandat – med yderpunkter – til 2022-kvoter
Det lykkes for Rasmus Prehn at hive både Venstre og Enhedslisten indenbords, så han fik et enstemmigt mandat i europaudvalget fredag 10. december til forhandlingerne i fiskeriministerrådet, der begynder søndag 12. december.

Yderpunkterne – som rummes i opbakningen til mandatet – er Venstres ønske om flere bifangsttorsk som i Kattegat, mens Enhedslisten vil ned på nul fiskede torsk.

Rasmus Prehn tog det som udtryk for balancen i mandatet, hvor der tages behørigt hensyn til miljø og bestande uden at være alt for nidkær.

Med hensyn til torsk i Kattegat understregede Rasmus Prehn, at det er vigtigt at genopbygge bestanden, samtidig med at bifangstkvoten for torsk tillader fiskeri efter andre arter.

Videre skal der være supplerende foranstaltninger med krav om redskaber med høj torskeselektivitet eller deltagelse i et projekt med elektronisk monitorering med kamera.

Risiko for ensidigt fastsatte kvoter
Der er risiko for, at der ligesom for et år siden ikke indgås aftaler inden årsskiftet. Det vil igen medføre overfiskeri, selv om alle kyststater erklærer, at de holder sig inden for den videnskabelige rådgivning.

Hvis det ikke lykkedes at opnå enighed om kvoterne med Norge og Storbritannien rettidigt i konsultationerne, vil den danske fiskeriminister støtte, at EU fastsætter foreløbige fiskerimuligheder.

Irland kæmper for danskeres makrel
Fordelingen har makrel- og sildekvoter i EU har ligget nogenlunde fast i 40 år, men det rører Brexit op i.

– Her er det vigtigt at forsvare vores historiske rettigheder – den relative stabilitet. Det kan blive rigtig svært, og vi så ved det sidste rådsmøde, at der var de indledende øvelser fra Irland i forhold til navnlig makrel, påpegede Rasmus Prehn.

Så mange fisk som muligt
– Venstre er meget bekymret over for fiskeriets status i Danmark, indledte Kim Valentin sin begejstringsløse opbakning til mandatet.

For flere arter er der forskel på den biologiske rådgivning, forvaltningsplaner og EU-kommissionens anbefaling, bemærkede Venstres ordfører:

– Der skal sikres et større hensyn til fiskeriet inden for de rammer, som forvaltningsplanerne rummer. Det vil give mulighed for større kvoter for en række arter i forskellige farvande, sagde Kim Valentin.

Udpint bestand
Enhedslisten siger ja, fordi regeringen i overvejende grad følger den videnskabelige rådgivning om bæredygtig udtag fra verdenshavene, meddelte EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL).

Bifangstkvoten for torsk i Kattegat er dog tornen i Enhedslisten øje, eftersom den videnskabelige rådgivning fraråder alt fiskeri på den udpint bestand, mens EU-kommissionen alligevel vil tillade 97 ton.

Færøerne, Grønland, Norge og UK
”Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2022 med en række tredjelande for så vidt angår fiskerimuligheder, herunder Norge, Storbritannien, Færøerne og Grønland.

Forslaget fordeler desuden de kvoter, som vedtages blandt andet på årsmøder m.v. i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav), IATTC (Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis) m.fl.

Endelig fordeles de kvoter, der aftales i kyststatsforhandlinger om makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling,” hedder det i politikernotatet. (Dj/111221)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.