EP-noter: DTL-formands farvelspark til EU-kommissionen

Jørgen Egeskov Jensen: EU-kommissionen overlader transporter til lande, som scorer dårligst på EU’s måltavle for vejtransport. Foto: Fagpressen.eu

Af Claus Djørup
Vognmandsorganisationen DTL’s generalforsamling stod i EU-kritisk tegn med emner som cabotage og social dumping.

- Hvorfor mener EU-kommissionen tilsyneladende, at Bulgarien, Polen og Rumænien, som scorer dårligst på EU’s måltavle for vejtransport, skal overtager transporterne i f.eks. Danmark og i den anledning truer Danmark med traktat-krænkelsessager? sagde den afgående formand, Jørgen Egeskov Jensen, i sin beretning.

- Nogle synes nok, at man til tider kæmper en lidt ulige kamp. Man ved jo, at en vognmand, som har ansat udenlandske chauffører, nok betaler sine chauffører en del mindre om måneden… eller har sat et lille messingskilt og en postkasse op syd for grænsen… eller har fået nogle fandens kloge karle til at jonglere lidt med nogle vikarbureauer og kreative måder at booke chauffører på, fortsatte Jørgen Egeskov Jensen om fiflerier i branchen.

Den afgående formand takkede forhenværende transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) og hendes eftgerfølger Magnus Heunicke (S) for deres engagement i kampen mod social dumping på transportområdet, oplyser DTL i en pressemeddelelse. (Dj/100514)

12. maj: Havne klemt i debat om social dumping
Diskussionen om cabotage og social dumping i irriterer åbenlys havnenes organisation Danske Havne, hvor sekretariatschef Tom Elmer Christensen går så langt som at opfordre til, at man ikke lader “nationale snæversyn og frygt drukne den europæiske integration af gods- og persontransport mellem landene”.

-Meget tyder på, at de fleste danske medlemmer af det kommende EU-parlament vil bruge deres kræfter på at forsvare nationale interesser på bekostning af integration og bedre international udvikling. De vil søge indflydelse i kontrolorganer og arbejde på at afsløre fejl og mangler. Vagthundene vil blive mange, sukker Tom Elmer Christensen i et nyhedsbrev.

-For havne, den maritime serviceindustri og skibsfart vil fælles regler for skibssejlads i alle EU-farvande skabe udvikling og arbejdspladser. Integrationen handler også om fælles regler mod nationale tilskud, f.eks. til engelske og tyske vindmøllehavne, fortsætter han.

Det handler om at skabe fælles europæiske regler og søge fælles internationale regler for miljø, maritim sikkerhed og arbejdsmiljø. Det savner Danske Havne at høre kandidaterne tale for, slutter Tom Elmer Christensen. (Dj/120514)

12. maj: Nej-listen vil ikke bruge kræfter på kemikalier i EU

Folkebevægelsen mod EU’s spidkandidat, Rina Ronja Kari, benytter den nyeste videnskabelige rapport om sædkvalitet til at kræve dansk enegang med forbud mod sædforringende stoffer.

-Det er afgørende, at Danmark får undersøgt og indført forbud mod de kemikalier, der ødelægger mænds sædkvalitet. Vi kan ikke vente på, at EU løser problemet, det går alt for langsomt, skriver Rina Ronja Kari i en pressemeddelelse.

Hendes præmis er, at national og international regulering er godt, mens EU og dermed REACH er skyld i, at voksne og børn udsættes for en masse giftige kemikalier.

- Både i det danske folketing og i EU lukker flertallet øjnene af frygt for at skade virksomhedernes konkurrenceevne, og fordi man ikke tør lægge sig ud med kemikalielobbyen. Selvom nærmest alle partier herhjemme hævder at gå ind for, at Danmark skal kunne vedtage egne forbud, stemmer de ikke for det i praksis, langer hun ud. (Dj/120514)

12. maj: Jesper Jespersen og den tredie europavej
En af landets mest vismandskritiske økonomer og ØMU-skeptiker, professor Jesper Jespersen, udgiver sammen med fagfællen dr. econ Bruno Amoroso en pamflet med titlen “Europa? Den udeblevne systemkritik”.

- Den indeholder det tredje standpunkt – EU-realisme: hvad EU-samarbejdet kan og ikke kan i dagens (og morgendagens) Europa. Hvor ville et mere regionaliseret samarbejde være at foretrække – også på valutaområdet? forklarer Jesper Jespersen.

EU er på vej mod handlingslammelse og risiko for opløsning, og det kommende parlamentsvalg vil demonstrere disse tendenser, advarer de to forfattere i deres opråb til de dominerede deltagere i EU-debatten om fornyet fokus på fredens og solidaritetens Europa.

”Vi beder Bruxelles-eliten og ’nej-sigerne’ om at besinde sig; for ellers falder EU fra hinanden, hvilket ville være en ulykke for alle; for Europa er uomgængelig,” skriver Jesper Jespersen og Bruno Amoroso. (Dj/120514)

11. maj: Europæere gider ikke stemme i Danmark
Indenrigsministeriets opgørelse over optagne på valglisterne til EU-parlamentsvalget 25. maj bonner ud med 4.140.061 personer.

Det er 15.940 flere end til folkeafstemningen samme dag. Forskellen udgøres af herboende udlændinge, som har stemmeret til EP-valget og har tilmeldt sig valgsystemet.

Det gør stedse færre borgere fra det øvrige EU. De 15.940 vælgere fra de andre 27 EU-lande er lidt færre end for fem år siden trods netto tilflytning.

Andelen af valglisteoptagne EU-borgere er 12,2 procent af hele gruppen. For fem år siden tilmeldte 17,1 procent (16.776) sig, og for 10 år siden var andelen 26,5 procent (15.572 vælgere blandt andetlandsborgere).

EU-medborgernes andel af vælgerkorpset er faldet fra 0,41 procent i 2009 til 0,39 procent i år, oplyser indenrigsministeriet. Tyskere, briter og svenskere udgør de mest valgaktive udlændinge. (Dj/110514)

11. maj: Patentmodstandernes tærskel er over 1¼ million stemmer
Nej-siden skal mønstre mindst 1.237.237 stemmer ved folkeafstemningen 25. maj for at kunne vælte loven om dansk tilslutning til den fælleseuropæiske patentdomstol.

Det er nemlig kravet i grundlovens § 42, stk. 5 om, at et nej-flertal skal udgøre 30 procent af de stemmeberettigede.

Indenrigsministeriets opgørelse over antal vælgere på valglisten er 4.124.121 statsborgere.

En lav valgdeltagelse vil gavne ja-siden, hvis der ellers er et nej-flertal. En opinionsmåling 24. april viste et solidt ja på over to en halv gang nej. (Dj/110514)

10. maj: Patentdebatter med nej-vicespidskandidater
Den 14. maj diskuterer Folkebevægelsen mod EU’s nr. 2 på EP-kandidatlisten, Lave K. Broch (N), og erhvervsordfører Benny Engelbrecht (S) patentdomstolen på Linak i Nordborg.

Mødet arrangeres af CO-industri og Dansk Industri, som begge anbefaler et ja ved folkeafstemningen den 25. maj.

De arrangerer også mødet den 18. eller 19. maj på Grundfos med energi- og klimaordfører Jens Joel Nielsen (S) og og Anders Primdahl Vistisen (DF). Sidstnævnte er nr. 2 på DF’s EP-kandidatliste og står til at blive medlem af EU-parlamentet.

Endelig arrangerer de to organisationer mødet 21. maj hos Bavarian Nordic i Kvistgård ved Helsingør med udenrigsminister Martin Lidegaard (R) og EU-ordfører Pia Adelsteen (DF). (Dj/100514)

10. maj: EP-kandidat får støtte til kritik af EU’s marokkopolitik
Udvalgsbehandlingen af Enhedslistens beslutningsforslag om anerkendelse af Vestsahara som en selvstændig stat med navnet Den Saharawiske Arabiske Demokratiske Republik er endt med en såkaldt beretning, hvor et bredt flertal ønsker større bestræbelser for at finde en fredelig løsning på Marokkos besættelse af området. Dansk Folkeparti er ikke med i flertallet.

Det konservative Folkeparti slutter sig til Dansk Folkeparti på et enkelt punkt, så de seks øvrige seks partier står bag afsnittet, der støtter, at regeringen stemte nej i efteråret 2013 til EUʼs nye fiskeriaftale med Marokko.

Udviklingsordfører Christian Juhl (EL), som er EP-kandidat for Folkebevægelsen mod EU, benytter lejligheden til at kritisere EU’s aftaler med Marokko.

- EU har spillet en meget problematisk rolle i denne konflikt, idet man har indgået fiskeri- og handelsaftaler, der omfatter de besatte territorier. Også her handler det derfor om at give EU-linjen modstand for at skabe retfærdighed, skriver Christian Juhl i en pressemeddelelse om udenrigsudvalgets beretning.

- Beretningen sender et klart signal til den marokkanske besættelsesmagt om, at vi ikke vil se gennem fingrene på Marokkos gentagende brud på basale menneskerettigheder. Samtidig klargøres det, at man fra dansk side fortsat er kritisk over for EU’s indgåelse af en fiskeriaftale, der støtter op om Marokkos besættelse, så det er bestemt en god start, slutter Christian Juhl. (Dj/100514)

10. maj: Jens Rohde indbringer Venstre-støttet lovforslag for EU-kommissionen
MEP Jens Rohde (V) ønsker EU-kommissionens vurdering af lovforslaget om et center for cybersikkerhed, som bygger på på en aftale mellem seks partier (alle minus Enhedslisten og Liberal Alliance).

- Masseovervågning hører ikke hjemme i et retssamfund. (…) Jeg er meget betænkelig ved regeringens udspil, skriver civilretsudvalgsmedlem Jens Rohde og tilføjer, at han i flere år har beskæftiget sig med og forhandlet EU´s kommende lov om databeskyttelse, som han selv har fremsat mere end 350 ændringsforslag til.

- Regeringen bør afvente en ny lov om Center for Cybersikkerhed, indtil der i Europa ligger en aftale om databeskyttelse klar, og indtil en ny international aftale om bekæmpelse af cyberkriminalitet er forhandlet på plads, fortsætter Jens Rohde.

Folketinget førstebehandlede lovforslaget fredag 9. maj, og her bebudede Troels Lund Poulsen (V) et selvstændigt betænkningsbidrag fra Venstre, som stemmer ja. (Dj/100514)

10. maj: LA gør grin med DF i skat-for-grænsebom udtalelse
Anders Samuelsen (LA) efterlyser i en pressemeddelelse svar fra Lars Løkke Rasmussen (V) på, om han vil forhindre en grænsebom på bekostning af en eventuel afskaffelse af topskatten.

Det er Liberal Alliances reaktion på, at EP-spidskandidat Ulla Tørnes (V) udtalelse, at Venstre efter et folketingsvalg siger klart nej til grænsebomme, dvs. nej til Dansk Folkepartis mærkesag.

- Så længe en grænsebom ikke generer trafikanterne, er den trods alt så harmløs, at vi gerne indgår en byttehandel med topskatten. Alle, der deltager i et flertalssamarbejde, skal have noget ud af det, og hvis en bom er DF’s pris for eksempelvis at komme topskatten til livs, så tager vi gerne en snak om det, skriver Anders Samuelsen.

I øvrigt har Lars Løkke Rasmussen for nylig til konservativ fortrydelse udpeget bundskatten frem for topskatten som mål for skattesænkninger. (Dj/100514)

7. maj: Patentstemmer optælles først på valgaftenen
Indenrigsministeriet anbefaler kommunerne at klare optællingen af folkeafstemningen først om aftenen den 25. maj, fordi resultater fra EU-parlamentsvalget tidligst må offentliggøres kl. 23, oplyser ministeriets chefvalgkonsulent Nikoline Nyholm Miller.

Det lokale resultat oplæses på de respektive optællingssteder. Denne offentlige handling må ikke transmitteres eller offentliggøres på anden måde end ved trediemandsreferat før kl. 23:00:00 på grund af EU-embargoen, der blev vedtaget i 2002.

Fire lande er omfattet af daglange embargoer. Holland og Storbritannien afvikler valget den 22. maj, og i Tjekkiet og Slovakiet slutter valghandlingerne lørdag 24.maj.

Danmarks Radio offentliggør sandsynligvis en exit poll (valgstedsmåling) ikke at forveksle med en exit prognose.

Mandag optælles de personlige stemmer, så den endelige fordeling af de 13 danske pladser i EU-parlamentet er klar senest tirsdag 27. maj.

Resultatet af folkeafstemningen om den fælles patentdomstol offentliggøres løbende som normalt efter valgstedernes lukning kl. 20. (Dj/070514)

7. maj: DF-forslag om et 5. forbehold
Dansk Folkepartis beslutningsforslag om et velfærdsforbehold følger en ny procedure, hvor forslaget går direkte til udvalgsbehandling uden en førstebehandling i folketingssalen.

“Folketinget pålægger regeringen på Danmarks vegne at indlede forhandlinger i EU om et velfærdsforbehold, således at Danmark fortsat kan opretholde de optjeningsprincipper for sociale ydelser, som Folketinget uafhængigt af EU måtte finde rimelige,” lyder forslaget med betegnelsen B117, som europaudvalget skal behandle.

- Det forkert og urimeligt, at EU og EU-domstolen kan afgøre, hvornår danske velfærdsydelser såsom eksempelvis børnepenge, SU, dagpenge, kontanthjælp m.v. skal udbetales til EU-borgere bosiddende i andre europæiske lande, skriver EU-ordfører Pia Adelsteen (DF) i forslaget. (Dj/070514)

3. maj: Nogle af SF’s valgplakater får tale
SF bryster sig af at være det første parti herhjemme, der gør brug af “talende valgplakater” gennem en teknik, der på it-dansk kaldes augmented reality.

Det gælder imidlertid kun fem første kandidater, nemlig Margrete Auken, Tonni Hansen, Anne-Mette Wehmüller, Christine Sidenius og Teis Tolstrup, bekræfter partiets pressetjeneste.

Man nedtager (downloader) en såkaldt app, retter smartphonen i retning af hvilken som helst SF-plakat med de fem app-kandidater for at se vedkommende bevæge sig og tale i plakaten. Kandidatens budskab afhænger af valgplakaten, og de forskellige film varer 30-60 sekunder, oplyser pressetjenesten.

Det gælder ikke de 15 øvrige kandidater: Jacob Isøe Klærke, Fathi El-Abed, Halime Oguz, Meta Fuglsang, Allan Norre Pedersen, Rune Bai Nielsen, Charlotte Broman Mølbæk, Michael Thomsen, Søren Gytz Olesen, Jan Kjær, Jørgen Jørgensen, Troels Schmidt, Lau Tambjerg, Annemette Schønberg Johnsen samt Anne Lise Holst Jensen.

- SF har en ambition om at gøre vores kommunikation mere levende og vedkommende for vælgerne. Det er særlig relevant til et valg til europaparlamentet, hvor interessen måske ikke er lige så stor som til et folketingsvalg, forklarer spidskandidat Margrete Auken i pressemeddelelsen. (Dj/030514)

3. maj: S-kandidat foreslår trepartsplan for ratjob

- Jobbene fosser ud af landet, og udenlandske chauffører sætter sig på mere og mere kørsel i Danmark. Hvis vi ikke træffer en beslutning om for alvor at ændre tingene, så stopper den udvikling ikke, citerer MEP Ole Christensen (S) fra sin egen tale ved chaufførdemonstrationen på Christiansborg Slotsplads lørdag 3. maj.

- Vi står overfor et valg. Hvis der fortsat skal være danske chauffører på vejene, så skal der gøres noget. Jeg arbejder intensivt – og i samarbejde med transportminister Magnus Heunicke (S) – for at presse EU-kommissionen, europaparlamentet og andre medlemslandes regeringer til at tage problemet alvorligt, erklærer Ole Christensen.

Han opfordrer politikere på tværs af partiskel i folketinget og EU-parlamentet samt arbejdsgivere og fagbevægelsen til at lave en konkret plan for, hvordan danske chaufførjob fastholdes. (Dj/030514)

3. maj: Enhedslisten frygter patentransagninger
EU-ordfører Nikolaj Villumsen (EL) kræver, at erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) forholder sig til kritikken fremført af to immaterielretskyndige universitetsjurister i Information om den fælleseuropæiske patentdomstol, selv om dagbladet citerer ministeren for en afvisning.

Patentdommerne kan hurtigt ende som små konger, der sender politiet ud for at ransage virksomheder i strid med gældende regler, advarer juristerne.

- Ministerens manglende svar i artiklen er endnu et eksempel på, at man helt lukker øjnene over for al kritik af patentdomstolen, skriver Nikolaj Villumsen i en pressekommentar.

Enhedslisten er bekymret for, at patentdomstolens konstruktion som specialistdomstol vil betyde, at den ikke kan spille den nødvendige vagthundsrolle over for særligt problematiske patenter såsom gen-sekvenser. (Dj/030514)

30. april: N foreslår erklæringsgaranti om strejkeret

Folkebevægelsen mod EU’s spidskandidat, MEP Rina Ronja Kari, bruger 1. maj til at udæske en garanti fra de øvrige spidskandidater om, at de ikke stemmer for en ny traktat, der ikke sikrer strejkeretten.

- Jeppe Kofods (S) forslag om garanti for strejkeretten er truet af EU’s grundlov, Lissabon-traktaten, som socialdemokraterne sagde ja til i 2008, skriver hun i en pressemeddelelse.

N-listen er ude efter MEP Morten Messerschmidt (DF).

- Morten Messerschmidt stemte 26. februar for en begrænsning af de jernbaneansattes strejkeret, da EU-parlamentet vedtog af den 4. jernbanepakke, som betyder mere liberalisering af togdriften fra 2019. Dermed angriber han den danske arbejdsmarkedsmodel, og de danske togmedarbejderes muligheder for at kæmpe for anstændige løn- og arbejdsvilkår. Et alvorligt og utilgiveligt svigt af Messerschmidt.
Heldigvis blev angrebet på strejkeretten nedstemt, skriver kandidat Erik Bach. (Dj/300414)

29. april: LA ønsker vejledende folkeafstemning om velfærdsforbehold
Liberal Alliances EP-spidskandidat Christina Egelund foreslår en folkeafstemning om et socialt forbehold, hvilket Dansk Folkeparti og Enhedslisten er med på.

Der skal i givet være tale om en vejledende folkeafstemning, hvor vælgerne tilkendegiver, “hvorvidt man ønsker EU-regler for dansk velfærd eller om kompetencen udelukkende skal ligge i Folketinget”, dvs. EU-domstolen skal/skal ikke kunne afgøre, hvem der har ret til børnefamilieydelsen.

- Folkeafstemningen skal give regeringen et mandat til inden for et år at forhandle retten til velfærdsydelser tilbage til Folketinget. Hvis den frist ikke overholdes, skal den danske regering ved en erklæring over for EU-kommissionen og de andre EU-lande meddele, at EU-retten på dette område ikke længere har forrang i Danmark og at Folketingets love gælder, forklarer Christina Egelund i en pressemeddelelse. (Dj/290414)

Comments are closed.