Af Peter von Kohl, gæsteskribent
Med en debat omkring det tyske begreb ”Energiewende” skabte Dansk Industris energisektion onsdag forventninger til politiske løsninger på en række af udfordringer ved implementering af nye energitiltag i EU-området. Det var med debatten om ”backloading” – EU-kommissionen led for nylig nederlag i Europa-Parlamentet med et forslag om en udskydelse CO2-kvoter – en vigtig afklaring af udfordringerne til grøn energi, der her blev forsøgt af DI Energi.
En velbesøgt konference i det nye DI-hus ved Rådhuspladsen i København fik af energi-, klima- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) og Hans van Steen fra EU-generaldirektoratet for Energi redegørelser for henholdsvis de danske og de EU-relaterede synsvinkler på udvikling af grøn energi. Men det var de afsluttende indlæg ved Kathrin Goldammer fra det tyske Institut for Studier af Avanceret Bæredygtighed. IASS, og Carsten Rolle fra Forbundet af Tysk Industri, BDI, der påkaldte sig størst opmærksomhed.
Indstilling er ændret til omstilling
Kathrin Goldammer understregede, at alle dele af det tyske samfund var involveret i ”Energiewende”, som er udtrykket for den igangværende tyske energipolitik siden 1980. Det var alle borgere, alle delstater, alle industrigrene, herunder ikke mindst hele energisektoren.
Hun gennemgik de forandringer i den førte energipolitik i Tyskland, der senest havde medført en total ny indstilling til brug af nye, bærbare energiformer til afløsning senest i 2022 af atomkraft som følge af sammenbruddet som følge af et jordskælv for et par år siden ved den japanske kystby Fukushima.
Afventer politiske svar på investeringsbehov
I forhold til 1990-tallene skal der i 2020 være gennemført en CO2-reduktion på 40 procent og i 2050 på 80 procent i Tyskland, men Kathrin Goldammer efterlyste politiske svar på spørgsmålet om, hvorfra investeringerne i nye energiformer skal komme.
Det skortede på forklaringer, hvordan investeringerne kunne garanteres sikkerhed for de ønskede resultater, ikke mindst i lyset af den nødvendige balance mellem den igangværende udbygning af konventionelle kraftværker (især til kul) og EU’s klimakrav.
Grøn energi grundlag for tysk eksport – savner lagring af strømCarsten Rolle kunne smilende konstatere, at begrebet ”Energiewende” nu var den gængse betegnelse i alle mulige sprog – det kendtes ifølge Rolle ellers kun om ordet ”Kindergarten” for børnehaver.
Han understregede den enorme betydning, som grøn energi-industri var ved at få for tysk eksport. I 2022 forventedes en tredjedel af al tysk eksport at være baseret på den energiform.
Carsten Rolle gjorde det klart, at det var nødvendigt med hurtige svar på udfordringerne omkring lagring af overskydende energi, ligesom transporten af sådan energi endnu stod over for mange hindringer, ikke mindst infrastrukturelle, inden der kunne tales om en profitabel industri.
– Støtteordninger er nødvendige, men vi leder efter de rette ordninger, sagde Carsten Rolle.
Højspændingsnet vigtigere end motorveje
Kathrin Goldammer føjede til, at et grænseoverskridende samarbejde er nødvendigt, men her er det afgørende at finde nye mekanismer, så ordningerne matcher.
Hun vakte stor interesse med en afsluttende bemærkning om, at forudsætningen for rettidige investeringer i grøn energi forudsatte en politisk afklaring af, hvad der er vigtigst – de såkaldte ”Trasser” til transport af energi over store afstande eller nye motorveje! (PvK/150513)