Mandat til forhandlinger om EU’s tilslutning til menneskerettighedskonvention
Af Claus Djørup
En dom ved Sø- og Handelsretten kan indklages for menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, men ikke en konkurrencebøde fra EU-kommissær Margrethe Vestagers direktorat i Bryssel.
Går EU-domstolen virkelig i så små sko, at fordi man ikke selv har kompetence, så skal heller ingen andre have kompetence?
Det lød nærmest som et medgivende suk over EU-domstolens jaloux ageren, da justitsminister Nick Hækkerup (S) omformulerede et spørgsmål i europaudvalget fredag 4. oktober om den langtrukne sag om EU’s tiltrædelse slutning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) .
Her fik han godkendt et supplerende forhandlingsmandat til det oprindelige mandat fra 28. maj 2010, da Lars Barfoed (K) var justitsminister.
Det opdaterede mandat gælder et nyt udkast til betingelserne for tilslutning til EMRK, som imødekommer EU-domstolens indvendinger.
Lissabontraktaten foreskriver, at EU bliver en del af konventionen. Det giver ansatte og udsendte samme retssikkerhed i EU’s tjeneste som i national tjeneste, da samtlige medlemslande er konventionslande.
Forskellen er, om borgere og virksomheder kan klage til menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg over EU f.eks. om en afgørelse på konkurrenceområdet eller om EU-forordninger, som medlemslandene har gennemført korrekt.
Det virker besynderligt, at en virksomhed kun kan klage til menneskerettighedsdomstolen over en dansk dom, men ikke over rettergangen i EU, hvor bøderne ofte er mange gange større. Det betyder, at man som dansk virksomhed er dårligere beskyttet, hvis EU kommer efter en med krav om bøde og straf end hvis det er Danmark, bemærkede EU-ordfører Jan E. Jørgensen (V).
EU-domstolen vil bevare forrang
EU-domstolen vil imidlertid ikke affinde sig med, at den europæiske menneskerettighedsdomstol får forrang til at dømme i EU-relaterede sager. I december 2014 fastslog EU-domstolen, at udkastet til tiltrædelsestraktat ikke var foreneligt med EU-retten.
Hvert enkelt EU-land skal tage for givet, at de andre medlemslande overholder EU-retten ved f.eks. udlevering til strafforfølgelse. Det er princippet om gensidig anerkendelse eller gensidig tillid. Det konflikter med konventionens forpligtelse for landene til at kontrollere, at de andre lande overholder de grundlæggende rettigheder.
Den konflikt er ikke løst i tiltrædelsestraktaten, påpeger EU-domstolen i sin legalitetsprøvelse.
Videre – og her folder jalousien for ikke at sige misundelse sig ud i fuldt flor – har EU-domstolen kun begrænset kompetence angående EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP).
– Dette medfører, at der kan være handlinger eller undladelser, som kan blive prøvet af menneskerettighedsdomstolen, men hvor EU-domstolen ikke har kompetence til at foretage en prøvelse. Herved vil domstolsprøvelsen blive overladt til en domstol, der er ekstern i forhold til EU, lød Nick Hækkerups gengivelse af EU-domstolens indvendinger.
Det sidste løses ved, at der er områder inden for FUSP, hvor man er afskåret fra at klage til menneskerettighedsdomstolen på områder, hvor EU-domstolen ikke har kompetence. Det kunne f.eks. være i forbindelse med EU-missioner i tredjelande.
Menneskerettighedsdomstolen får heller ikke mulighed for at fortolke EU-ret.
Nej fra Dansk Folkeparti
– Vi er langt fra mål, understregede Nick Hækkerup med blik for alle de parter, som skal godkende det endelige resultat. Eksempelvis kræves enstemmighed blandt Europarådets 47 medlemslande inklusive Storbritannien, Rusland og Tyrkiet.
Ni partier nikkede ja til mandatet. Dansk Folkeparti var ene om at afvise mandatet.
– Man tager nonchalant på, at man udvider kompetencen formodentlig for begge domstole og oven i købet siger, at det ikke medfører ændringer for gældende dansk ret, sagde EU-ordfører Morten Messerschmidt (DF) .
– Det er ikke mere end fire dage siden, at Danmark tabte en sag ved menneskerettighedsdomstolen ved en 4-3 afgørelse, hvor man kategoriserer det som tortur at udlevere en kurder til Tyrkiet, som har psykiske problemer ud over at være stærk kriminel. (…) Det vil medføre ændringer i administrativ praksis og til tider også lovgivningsmæssigt, mente Morten Messerschmidt.
Aktivistiske domstole
Ikke direkte, da Danmark og de øvrige medlemslande ikke er pligtsubjekter for EU’s tiltrædelse, men retstilling i Danmark kunne nok påvirkes indirekte via domstolenes fortolkning, svarede Nick Hækkerup.
Han sluttede sig til de frustrerede.
– Nogle gange afsiger EU-domstolen domme, som man ikke lige havde set komme. (…) Jeg er også bekymret over den aktivisme, som ikke bare vises ved EU-domstolen, men også den aktivisme, der i nogle sammenhænge er udvist fra den europæiske menneskerettighedsdomstol, sagde justitsministeren.
Enhedslistens dilemma
Enhedslisten balancerede gennem mødet og endte med at sige ja til mandatet ligesom i 2010.
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) står i et dilemma. Han er imod, at effekten af EU’s tiltrædelse til EMRK gøres mindre i forhold til dengang, da han som EU-parlamentsformand sammen med bl.a. Morten Messerschmidt var med til at forhandle aftalen om EU’s tiltrædelse af konventionen.
Den aftale forkaster EU-domstolen, fordi højere beskyttelse på menneskerettighedsområdet ikke må stride mod EU-rettens forrang, anførte Søren Bo Søndergaard bekymret.
På den anden side vil han ikke blokere for, at man kan komme videre med tiltrædelsen.
Søren Bo Søndergaard advarer om, at en udvandet tiltrædelsestraktat kunne bruges af SNG eller andre russisk eller tyrkisk ledede samarbejdsorganisationer til at holde menneskerettighedsdomstolen væk. (Dj/061019)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.