Elproducenter: Hurtig brintbeslutning nødvendig for adgang til det tyske marked
Af Claus Djørup
De endelige beslutninger om investeringer i infrastruktur til brint – rør til Tyskland – afventer en statsgaranti på op mod 10 milliarder kroner.
Man skulle tro, at den tyske kemi- og stålindustris brinthunger kunne sikre rentabiliteten, når Energinet investerer i transportnettet og senere Evida i distributionsnet. Imidlertid har tyskerne alternativer, der riskerer at hægte Danmark af, kan man dels forstå på vicedirektør Troels Ranis, DI Energi, dels læse ud af økonomi- og klimaminister Robert Habecks rejseprogram.
Jo større rør Danmark kan få koblet til Tyskland inden 2028, desto større mulighed har danske brintproducenter på det store tyske marked, anfører Troels Ranis.
– Uden brintrør er der grænser for, hvor meget grøn strøm, vi kan producere og omsætte til brint. Tyskerne venter ikke på os – så køber de bare brinten et andet sted, erklærede Troels Ranis efter et foretræde i Folketingets energiudvalg den 14. december 2023.
Her førte han ordet for en talstærk deputation, der foruden DI Energi bestod af elproducentfusionsforeningen Green Power Denmark, Brintbranchen, Dansk Erhverv og netværket String (storbyer og regioner fra Hamborg over Øresundsregionen til Oslo).
Medafsendere på budskaberne var Crossbridge, Greengo Energy, Hydrogen Valley, RWE, Vattenfall, Everfuel, Greenlab, NH2 Danmark, Skovgaard Energy, Ørsted, CIP, Eurowind Energy, H2 Energy, Plug Power samt Total Energies.
36″ og aftale før Nordsøudbud
Aktørerne ønsker også at sikre, at hensigtserklæringen, som Robert Habeck (Die Grünen) og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) underskrev den 24. marts 2023 i København, omsættes i en håndfast aftale om idriftsættelse af røret i 2028.
De plæderer for et i begyndelsen overdimensioneret rør på mindst 36 tommer, der svarer til 10 GW brintkapacitet, og en politisk aftale om statsgaranti, der bør træffes inden sommeren 2024 og senest en måned før statens frist for indgivelse af bud på havvind i Nordsøen.
Tyske kontrakter
Tidspresset skyldes, at i 2. kvartal 2024 sætter de tyske brintforbrugere deres kontrakter for forsyning af EU-certificeret brint i udbud.
– Hvis danske virksomheder skal kvalificeres, skal de kunne vise en forpligtet brintinfrastruktur, forklarede Troels Janis i energiudvalget.
Han understreger, at eksport af brint er en forudsætning for at det store udbud af 9 Mega Watt havvind i 2024 med mulighed for ‘op til yderligere 5 MW i ‘overplant’, altså op til 14 MW fortrinsvis til brint og Power to X-brændstoffer.
Tarifrabat
Deputationen anbefalede videre, at Energinet og Evida kan give producenter og aftagere en lempeligere tarif de første 10 år, og de to infrastrukturejere skal følgelig have mulighed for at udskyde deres afdrag på gæld tilsvarende.
– Det handler om, at vi samler alle potentielle PtX-investeringer op i Danmark, og finansielle investeringer, og finansieringen kan vi måske finde gennem Grøn Fond, slutter Troels Ranis.
Minister på vej med brintvilkår
Samme dag forsikrede Lars Aagaard i Folketingets klima- og energidebat, at regeringen arbejder målrettet på snart at kunne præsentere oplæg til økonomiske rammevilkår for rørbunden brintinfrastruktur. Det sker som opfølgning på den første delaftale om ejerskab og drift af dansk brintinfrastruktur.
– Dermed følger vi op på PtX-aftalen fra april, erklærede Lars Aagaard.
EU’s brintbank
Brintbranchen vil i begyndelsen af det nye år opsøge energiudvalget om den Europæiske Brintbank og specielt om ”auction-as-a-service”, der giver mulighed for national støtte til nationale projekter, som ikke har opnået støtte fra Brintbanken.
EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen lancerede den europæiske brintbank EHB (European Hydrogen Bank) i sin årlige statustale den 14. september. Kapitalen er 3 mia. euro eller 22,4 mia. kr., og den er led i Repower EU-planen.
EU-parlamentet vedtog den 14. december en egeninitiativresolution om en væsentlig forhøjelse af brintbankens egenkapital, så den matcher Kinas og USA’s industripolitik.
Brintbanken bør fokusere på sektorer, der er svære at omstille, dvs. tung transport, stål og gødning med betydeligt CO2-fodaftryk, understreger resolutionen, som blev vedtaget med 418 stemmer, 44 imod og 59 blanke, mens resten af de 705 medlemmer var fraværende.
Resolutionen slår tillige til lyd for regionale auktioner for at ”sikre en retfærdig fordeling af ressourcer på tværs af alle medlemsstater”. (Dj/271223)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.