Dansk nej til EU-regler om sociale ydelser og fædreorlov

Af Claus Djørup
Den Venstre-ledede regering og Socialdemokratiet, som har historiske rødder i henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne, står sammen imod EU-forslag, der udhuler den danske arbejdsmarkedsmodel.

Socialdemokratiet var eneste parti, der støttede alle tre fortrinsvis negative forhandlingsmandater om bl.a. børnefamilieydelser og eksport af dagpenge, obligatorisk fædreorlov samt arbejdsretlige vilkår, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) forelagde i europaudvalget onsdag 13. juni.

Socialdemokratiets modstykke var Alternativet, der som det eneste parti sagde nej til samtlige tre mandater, vel at mærke ud fra et supereuropæisk holdning. Partiet støtter EU-kommissionens oprindelige forslag.

Danmark kan imødese nederlag i ministerrådet den 21. juni i Luxembourg på to af de tre forslag, der griber ind i den danske arbejdsmarkedsmodel, mens den tredje sag får et vrangvilligt, dansk ja.

Lange udsigter for indeksering af børnecheck
Størst opbakning er der til at stemme nej til forslaget om forordning om sociale ydelser kaldet “883”. Kompromisforslaget indeholder ikke en indeksering af børnechecken, og med danske øjne er optjeningstiden for kort for grænsegængere til at blive berettiget til danske ydelser.

Her sagde Alternativet og Det radikale Venstre nej, som skal forstås som et ja til EU-kommissionens forslag.

– Jeg kæmper for indeksering af børnechecken til det sidste, erklærede Troels Lund Poulsen. Hans allierede er Tyskland, Holland, Østrig og Irland. Indekseringen var aftalt som led i EU’s aftale med Storbritannien, som imidlertid faldt bort ved det britiske nej.

Aller koldeste afvaskning
EU-ordfører Peter Hummelgaard Thomsen (S) ironiserede over blå bloks valgløfte om indeksering af børnechecken, som man ikke er i nærheden af.

– Min gode bekendt Marianne Thyssen (EU-kommissær for arbejdsmarked, red.) tager ikke dette positivt. Jeg har tit fået kolde afvaskninger, men det er da relativt klart sprog, når vi diskuterer det. Kommissionen ved Marianne Thyssen mener, at det overhovedet ikke er noget, man skal forholde sig til, svarede Troels Lund Poulsen.

– Jeg glæder mig over, at Tyskland er blevet mere aktiv i denne sag, tilføjede han

Ved et tilfældigt sammenfald offentliggjorde den tyske forbundsdag kort efter europaudvalgsmødet et spørgsmål fra AfD om indeksering af den tyske børneydelse. Ifølge AfD blev der overført 537 millioner euro (4 milliarder kroner) til 168.400 børn uden for Tyskland i 2016.

Dagpengeeksport
Kompromisforslaget bevarer perioden for at medbringe dagpenge til tre måneder, når man søger job i andre EU-lande. EU-kommissionen har foreslået seks måneder for det som kaldes dagpengeeksport.

Troels Lund Poulsen er utilfreds med, at ledige grænsearbejdere kan få danske dagpenge efter tre måneders bopæl her i landet.

883-forslaget (forordning om koordinering af de sociale sikringsordninger) kan koste statskassen 166 millioner kroner årligt i ekstra udgifter.

LO og FTF leverer argumenter til den negative holdning, som deles af syv af de ni partier. “Danske dagpenge vil i flere østeuropæiske lande udgøre flere gange den arbejdsløn, som vil kunne opnås ved et normalt arbejde i disse lande. Der vil derfor ikke være nogen tilskyndelse til at søge arbejde.”

Desuden vil der i realiteten ikke være kontrolmuligheder i forhold til rådighedsforpligtelsen, når denne kontrol skal ske i et andet land, anfører de to fusionerende hovedorganisationer.

Tvungen fædre- og mødreorlov
Enhedslisten, Alternativet, Det radikale Venstre og SF sagde nej til mandatet angående forslaget om et orlovsdirektiv, der indeholder to måneders barsel til begge forældre. Det er det halve af EU-kommissionens oprindelige forslag, men regeringen lægger op til at stemme nej med støtte fra S og DF.

– Hverken øremærkning eller ydelser er et spørgsmål for EU, sagde Troels Lund Poulsen.

I givet fald skal orlovsloven laves om, men det bliver uden Dansk Folkepartis stemmer, fastslog Kenneth Kristensen Berth (DF).

– Det er også en konkurrenceparameter, at der ikke er for store forskelle i de sociale forpligtelser landene imellem, ræsonnerede Holger K. Nielsen (SF), der er tilhænger fædreorlov som en social overbygning på det indre marked.

– Kvinder tager ni gange mere barsel end mænd, og Danmark er altså langt bag vores nordiske naboer, når det kommer til at sikre en mere ligelig fordeling af barslen. Det skyldes, at vore naboer har øremærket barsel til mænd og vi kan se, at de har taget i mod muligheden med kyshånd, supplerer ligestillingsordfører Trine Torp (SF) i en pressemeddelelse.

Ansættelsesbeviser
Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet sagde nej til mandatet vedrørende forslaget om revision af arbejdsvilkårsdirektivet fra 1991 om bl.a. ansættelsesbeviser, minimumsrettigheder samt nye og atypiske ansættelsesformer.

Her er Troels Lund Poulsen mest positiv og vil stemme ja til det foreliggende kompromisforslag, selv om han helst er fri for mere EU-regulering på dette område, som hertillands klares i de kollektive overenskomster.

Kompromisforslaget giver arbejdsmarkedets parter mulighed for at fravige de foreslåede mindstekrav i de kollektive aftaler, som kan gennemføre direktivet frem for lovgivning.

Sverige har fremlagt forslag om justeringer af forslagets artikel 12 om definition af udstationerede, hvilket skal styrke værnet omkring kollektive overenskomster. Danmark støtter.

Troels Lund Poulsen opfordrer EU-parlamentsmedlem Ole Christensen (S) til at støtte regeringens og sin partiformand Mette Frederiksens (S) holdninger. Ole Christensen er det eneste danske medlem af EP’s arbejdsmarkedsudvalg.

“Helt, helt, helt, helt, helt forkert retning”
DF’s EU-ordfører indledte sine spørgsmål med at erklære, at de tre forslag alle er eksempler på, at “EU går i den helt, helt, helt, helt, helt forkerte retning”. Derfor bakkede han op om de to deciderede nej-mandater og afviste det sidste måske-mandat.

– Det er et frontalangreb mod den danske arbejdsmarkedsmodel. Alt dette burde være national kompetence, sagde Kenneth Kristensen Berth. (Dj/170618)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.