Energiministeren vil besøge de to atomkraftudviklere

Af Claus Djørup
SVM-regeringens konklusion på Folketingets atomkraftdebat fredag 17. november findes i slutningen af de tre partiers vedtagelse: ”I Danmark kan sol- og vindenergi lige nu og i en overskuelig fremtid udbygges hurtigere og billigere end atomkraft. Folketinget noterer sig og støtter, at myndighederne følger udviklingen af energiteknologier generelt.”

1985-beslutningen står altså ved magt, men modstanden er ikke længere så bastant som dengang eller i Tyskland i dag.

Forespørgselsdebatten var på initiativ af Liberal Alliance, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige og handlede reelt om, hvorvidt to københavnske atomkraftudviklingsselskaber skal have tilladelse til at producere strøm under afprøvning af deres små modulære reaktorer (SMR).

Fejlen fra 1985 amputerer myndighedernes viden og evne til at beregne optimum – vi leger købmænd uden at kende alle varer på hylden, og vi uden for det kollektive net ikke kan have atomreaktorer tændt til test og forskning, sagde debattens initiativtager, Steffen W. Frølund (LA).

Strøm fra nye atomkraftværker i Europa er cirka dobbelt så dyr som den strøm, som danske solcelleanlæg og vindmølleparker leverer, replicerede Rasmus Horn Langhoff (S).

Minister inviterer sig selv
Hvad kom der så ud af debatten?

Blå oppositionspartier fik markeret, at de ved et regeringsskifte er klar til at indlemme kernekraft i energiforsyningen.

Energiministeren fik sendt en føler afsted til de to københavnske atomteknologiske virksomheder – Seaborg Technologies og Copenhagen Atomics – om, at han gerne lader sig invitere på en kop kaffe og besigtigelse.

-De nye atomkraftteknologier er stadig i deres vorden. Kun ganske få modulære reaktorer (SMR’er) er i drift, primært russisk og kinesisk teknologi. Vi kan derfor ikke sige, hvad deres reelle potentiale bliver i en vestlig kontekst, sagde Lars Aagaard.

De har et et stykke udviklingsarbejde at gøre endnu, før det er relevant at gå ind i en overvejelse om at ophæve 1985-beslutningen, fastslog nhan.

Forbud mod strømproduktionen
Det danske atomkraftforbud gælder alene etablering af kraftværker, altså elproduktionstilladelse, ikke bevillinger til forskning. DTU forsker, og i 2017 tildelte Innovationsfonden således en halv milliard kroner til et af de to danske SMR-udviklere, oplyste han.

Linea Søgaard-Lidell (V) talte varmt om sin egen indsats som EU-parlamentariker for atomkraft i EU og globalt, men afviste konventionel atomkraft hertillands. Hun kritiserede den tyske lukning af sine a-værker.

– Det er beundringsværdigt, at Sverige har valgt at satse mere på atomkraft, og omvendt bekymrer det mig, at der er europæiske lande, der vælger at gå den modsatte vej, selv om de i dag har kernekraft til rådighed. (…) I dansk kontekst er kernekraft stadig mere fugle på taget end reel klimahandling, erklærede Henrik Frandsen (M).

Danmarksdemokraternes standpunkt er baseret på notatet ”Fakta om Atomkraft i Danmark” fra november 2022 af 16 energiforskere, erklærede Lise Bech. Hun ser dog intet problem i at undersøge det.

Uden statsstøtte
Mona Juul (K) vil ikke udelukke en grøn energiform, men lade markedet skal afgøre det.

– Mit udgangspunkt er ikke, at staten skal støtte kernekraft, man at lade give markedet frit inden for sikkerhed og danske rammer for en sikker grøn og billig elproduktion. Vi står med 4. generations reaktorer med et helt andet perspektiv, sagde hun.

Søren Egge Rasmussen (EL) holdt sig til, at Klimarådets rapport konkluderer, at elforsyningssikkerheden kan sikres med gasturbiner i de otte dage, hvor spidslast vil være et problem.

Han ærgrede over kun at have fået lejlighed indtil den fredag formiddag til at forhandle i to timer om fremtidens energisystem i den uge, mens han brugt seks timer på at diskutere atomkraft.

Glasørkener eller a-kraft
Morten Messerschmidt (DF) og Pernille Vermund (NB) vil skåne naturområder ved at etablere SMR’er: Store naturområder bliver glasørkener

Med et lille antal mindre kraftværker ville man kunne sikre rigeligt med strøm til danskerne uden at ødelægge naturen med gigantiske solcelleørkener, sagde NB’s formand.

Hun foreslog, at de to klimaministre (den anden er globalklimaminister Dan Jørgensen (S)) hinanden under armen for at hjælpe de to særegne virksomheder med at levere løsninger til andre lande.

Det sker allerede, kan man forstå på Lars Aagaard, for de pågældende virksomheder kan få assistance fra danske ambassader til eksportarbejde.

Afstemningen
Ved afstemningen tirsdag formiddag (21. november) blev regeringspartiernes vedtagelsesforslag vedtaget. Alternativet, som ikke deltog i forespørgselsdebatten, støttede tillige med løsgænger Jon Stephensen.

De øvrige partier stemte nej med sam løsgænger Lars Boje Mathiesen.

To partier deltog ikke i vedtagelsesforslag, nemlig Danmarksdemokraterne og Alternativet. Sidstnævnte stillede ligesom Radikale Venstre ikke med en ordfører i folketingssalen, men stemte som eneste oppositionsparti for SVM-vedtagelsen.

Libertal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige foreslog i deres vedtagelsesforslag et ”opgør med forbuddet mod, at atomkraft kan indgå i dansk energiforsyning”.

SF, Enhedslisten og Radikale støttede i deres forslag, at ”myndighederne følger teknologiudviklingen inden for energiproduktion, energibesparelser og energilagring.”

Signe Munk (SF) pointerede det sidste ord. Energilagring vil i sagens natur mindske behovet for ny produktionskapacitet til at fylde huller i de mest kritiske spidslastperioder.

A-KRAFTUDVIKLERE: TILLAD TEST AF NYE REAKTORER

Optaktshøring foregik samtidig med svensk pressemøde om 260 milliarder danske kroner i statsstøtte til kernekraft

Dagen før – torsdag 16. januar – sad et par danske danske udviklere af små modulære reaktorer i København og appellerede Folketinget om lov til at foretage test med nukleart materiale, selv om SMR’er ikke kommer til at indgå i det danske energisystem, altimens den svenske regering oppe i Stockholm præsenterede planen for etablering af ny atomkraft med en kreditpulje på 400 mia. skr. (260 milliarder danske kroner) i ryggen.

Seaborg Technologies og Copenhagen Atomics må ty til udlandet for at foretage test med fissilt materiale, som landet ligger nu.

Seaborg Technologies, som har et koreansk partnerskab, kigger til bl.a. Sydøstasien, der forventes at være et marked.

Copenhagen Atomics fokuserer på England og Schweiz eller blot at sætte reaktoren på en lastbil og køre over Øresundsbron til en nordsvensk lokalitet.

1985-loven er en hæmsko
– 1985-loven skal ændres, så der er plads til vores arbejde. dag er der fri forskning i atomkraft, men der er stadig benspænd i et forbud, hvor man de facto som en autoimmun refleks nærmest siger nej tak. Det gør vores arbejde sværere, når vi gerne vil teste og eksportere vores reaktor til kommercielle dialoger i andre lande, siger adm. dir. Navid Samandari, Seaborg Technologies.

– Vi appellerer til, at der skal være forskningsmuligheder og testfaciliteter. Vi har ikke mulighed for at starte vores testreaktor i Danmark, fordi det ikke kan godkendes, så vi er nødt til at gå til et andet land, der har en godkendelsesmyndighed, istemmer økonomidirektør Mike Christiansen, Copenhagen Atomics.

– Vi kunne også gøre det på Barsebäck, tilføjer han, men nok mest for at illustrere, at kravet til sikkerhedsafstand er så små, at afprøvningen kunne foretages på det nedlagte atomkraftværks parkeringsplads eller inde i en af de afmonterede haller.

Mike Christiansen håber, at folketingsdebatten fredag munder ud i, at atomkraft ses som en energiform, som vi skal være med til at bringe til markedet, ikke at den nødvendigvis skal være en del af den danske energipolitik.

Dyb strid om pris
Klimarådets næstformand, Niels Buus Kristensen, afskrev atomkraft økonomiske fordele i forhold til udbygning med sol og vind: Atomkraft har ingen klare omkostningsfordele.

Prisen for de modulære atomanlæg er 2½-3 gange højere end industriens egne angivelser, påpegede energiplanlægningsprofessor Brian Vad Mathiesen på høringen.

– Den traditionelle atomkraft blev opfundet i 1960’erne. Det svarer til at sammenligne en hestevogn med en Tesla. Brian Vad Mathiesen kigger kun på de teknologier, der er til rådighed i dag. Vi kommer med noget helt nyt, og det kan laves langt billigere, og også billigere end sol og vind. Til Brian Mathiesens forsvar har han ikke adgang til vores data, replicerer Mike Christiansen.

Barsebäck genopstår andre steder i 2035
Atomkraft bliver omdrejningspunktet for den svenske klimapolitik, hvor man går efter nul i 2045, men sandsynligvis slækker på CO2-reduktionen frem til 2030. I 2035 skal der være ny atomkraft på plads, der svarer til to fuldskalareaktorer senest i 2035.

-Vi leverer en perlerække række beslutninger, der skal bane vejen for ny atomkraft. Sverige lægger grunden til igen at blive en førende atomkraftnation og en magtfaktor for den grønne omstilling i Vesten, erklærede energi- og industriminister Ebba Busch (KD) ved præsentationen torsdag 16. november.

Den svenske regerings forslag om statslige kreditgarantier for 400 mia. skr. for atomkraft rækker ikke. Der tales om direkte statsdeltagelse.

”De statslige kreditgarantier alene vil ikke være nok til at stimulere nyproduktion. For at styrke vilkårene og give yderligere incitamenter til at investere i atomkraft skal en efterforsker foreslå en risikodelings- og finansieringsmodel, hvor staten deler risikoen,” hedder det. (Dj/221123)

www
Folketingsdebatten (de første 161 minutter
Link til debatten og vedtagelsesforslag
Webvideo fra atomkrafthøringen
Materiale fra atomkrafthøringen 16. november
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.