Margrethe Vestager: Mange lande kunne få del i efterskatten

Af Claus Djørup
EU-kommissionens konkurrencesag om Apples skattebetaling til Irland indeholder en uudtalt opfordring til de nationale skattemyndigheder om, at det kunne være værd at kigge på indbetalingerne til Apples skattemæssige hovedkontor i Dublin.

Sådanne nationale undersøgeler kunne klarlægge, om der er tale om ren distribution af hardware eller egentlig økonomisk aktivitet, der skaber beskatteligt overskud. I det sidste tilfælde har lande som Danmark, Tyskland og Indien mulighed for at sende en efterregning til Apple for manglende overskudsskat.

Det betyder, at Apples overskud i Irland reduceres tilsvarende, bekræfter konkurrencekommissær Margrethe Vestager.

Hun afstår hun fra at vurdere, om det betyder samlet højere efterregning til Apple, selv om de fleste lande har en højere selskabsskattesats end Irlands 12,5 procent. Nationale skatteregler for bl.a. fradrag spiller også ind.

USA vil måske kigge arrangementet efter angående indtægter fra rettigheder, oplyser Margrethe Vestager. Muligvis selvangiver Apple-koncernen for få rettighedsindtægter i USA efter amerikansk opfattelse. En større beskatning i USA vil reducere den irske efterskat.

Skattefrit salg for 100 milliarder euro
Irland skal opkræve op til 13 milliarder euro (97 mia. kr.) plus renter for ubetalte skatter i perioden 2003-2014. Den effektive overskudsskat i Apples to irske selskaber var 1 % i 2013 og faldt til 0,005 % i 2014.

Det handler skønsmæssigt om en omsætning på 104 milliarder euro (775 mia. kr.), hvis de 13 milliarder euro svarer til en skattesats på 12,5 %.

Irland appellerer
Den irske koalitionsregering appellerede afgørelsen bogstaveligt samtidig med Margrethe Vestagers pressemøde i København fredag 2. september, som mestendels handlede om Apple-skattesagen.

Taoiseach (premierminister) Enda Kenny siger til RTÉ, at kommissionsafgørelsen er et angreb på Irlands suverænitet til at beslutte den økonomiske politik, som er bedst for Irlands befolkning.

– Det er et angreb på Irlands skattepolitik, siger finansminister Michael Noonan til The Irish Times.

De to politikere mener, at EU forfølger Irland. Enda Kenny blev på sit første EU-møde i 2011 blev mobbet af Frankrigs daværende præsident Nicholas Sarkozy, der krævede den irske selskabsskat forhøjet 15 procent som modydelse for EU-redningsplanen for den irske økonomi.

Parlamentsmøde 7. september
Det irske parlament The Dáil indkaldes ekstraordinært onsdag 7. september om Apple-skattesagen. Samme dag er EU-topmødeformand Donald Tusk i Dublin.

Forudsætningen for en flertalsbeslutning kan være dels en undersøgelse selskabsskattesystemet, men dog ikke af satsen på 12,5 %, dels en tilslutning til gennemsigtige og internationale skattestandarder, fremgår det af The Irish Times.

Apples topchef, Tim Cook, vil også appellere kommissionens afgørelse fra tirsdag 30. august, skriver The Seattle Times. Han hævder, at Apple har lagt adskillige milliarder dollar til side, der skal føres tilbage til USA og beskattes der.

Der er altså lagt op til et hårdt retsopgør ved EU-domstolen i Luxembourg.

Ulovlig statsstøtte
Sagen handler om ulovlig statsstøtte og ikke skat som sådan, understreger Margrethe Vestager.

– Sagen handler om særlige fordele til specifikke virksomheder, som ikke er tilgængelige for alle. Den europæiske domstol har for lang tid siden sagt, at det er det samme, om man får en skattefordel eller et bundt sedler i hånden, siger Margrethe Vestager.

– Irerne har givet Apple mulighed for, at en meget stor del af overskuddet være ubeskattet. Apple har konstrueret sig sådan, at når man køber f.eks. en iPhone eller iPad, så er det i de aller fleste gange en kontrakt, man indgår med Apple i Irland.

Statsløst hovedkontor
Der har ikke været økonomisk baggrund for at lade det „meget, meget, meget store overskud“ være ubeskattet, og derfor er det offentlig statsstøtte, fastslår konkurrencekommissæren.

Ifølge irsk lovgivning kunne man frem til 2013 lave et såkaldt statsløst hovedkontor, et ubeskattet hovedkontor, hvor Apple placerede overskud fra salg i Europa, Mellemøsten, Afrika og Indien.

– Der er bare det ved det, at hovedkvarteret kun eksisterer på papir. Det har ingen ansatte, ingen fysisk fremtræden, ingen kontorer og heller ikke reel aktivitet: Det er intet økonomisk rationale, som kan gøre, at man kan tjene så mange penge, anfører Margrethe Vestager.

Den beskattede del af overskuddet – 0,005 procent – skyldes den del af aktiviteterne, hvor der er medarbejdere og kontorer i Irland.

Efterskat
Der er tale om efterskat. Der er ikke sanktioner eller bøder på statsstøtteområdet. Hele beløbet tilfalder Irland, medmindre andre lande gør krav på at beskatte en del af overskuddet.

– Tankegangen er, at du skal tage gaven tilbage, så konkurrenceforholedene bliver genoprettet, hvis du har givet nogen en gave, som gør, at konkurrenceforholdene bliver unfair, forklarer Margrethe Vestager.

Hun medgiver, at det er ubekvemt at tage en gave tilbage.

-Denne sag handler ikke om skattelovgivning. Den handler om statsstøtte, og den handler kun om skat for så vidt skattelovgivningen og skatteafgørelser bliver et redskab til at give statsstøtte. Dette ændrer ikke et komma i den irske skattelovgivning.

Amerikansk høring
EU-kommissionen og omverdenen fik sent kendskab til Apples organisering af overskuddet og faktisk via en amerikansk parlamentshøring, svarer den danske EU-kommissær til amerikansk kritik af, at man griber ind over for en „retroaktivitet“, dvs. en slags tilbagevirkende kraft.

Kommissionen har kun beføjelse til at kigge 10 år tilbage, dvs. Fra 2003, da de første spørgsmål blev stillet i 2013. Perioden 1991-2002 er altså ikke om fattet. (Dj/040916)

www EU-kommissionens materiale om Apple-sagen tirsdag 30. august

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.