Karina Lorentzen: Halve svar nærede falsk håb for chauffører, som fratages levebrødet på grund af ny lovregel. Foto: Fagpressen.eu
Halve forklaringer dækker over dansk forsømmelse i Bryssel
Af Claus Djørup (Artikel fra Transportmagasinet.dk)
Et videnskabeligt svar fra justitsminister Karen Hækkerup (S) overbeviser retsordfører Karina Lorentzen (SF) om, at der ikke kan gøres mere for at hjælpe chauffører med en gammel epilepsidiagnose. De er pludselig ramt af det nye EU-krav om, at man skal have været både anfaldsfri og medicinfri i 10 år for at kunne få og bevare et stort kørekort.
Karina Lorentzen er utilfreds med, at ministersvaret angående risici skulle trækkes ud af ministeren og ikke for længst indgik i debatten.
– Så havde vi ikke haft behov for så mange omgange omkring denne problemstilling. Vi har stillet et hav af spørgsmål, men jeg kan godt se, at slaget er lidt tabt. Hvis vi havde fået dette svar for længe siden, havde vi undgået at give håb til mennesker, som virkelig håbede på en løsning. I stedet har vi fået nogle halve forklaringer på, hvad der skulle til for at få dispensation, siger hun.
– Jeg må bøje mig for det sundhedsfaglige, men det har ikke været trukket ind i debatten, fortsætter Karina Lorentzen ærgerlig.
Forsømte overgangsordning
– Jeg undrer mig over, at man ikke forhandlede en overgangsordning hjem. Man må have vidst, at man havde nogle chauffører, som kørte på de gamle regler og hvis levebrød afhang af det, siger Karina Lorentzen, som tillige er formand for Folketingets retsudvalg.
– Jeg er ikke længere fortrøstningsfuld i forhold til, at vi kan rykke det. Det ser ud som om, at en valid, sundhedsfaglig undersøgelse underbygger det, som justitsministeren siger. Jeg har også forstået, at EU-reglerne gør det umuligt at lave en overgangsordning, slutter Karina Lorentzen.
Risiko først faldet til 2 % efter 10 år
Der er ikke foretaget en særlig dansk analyse af den videnskabelige baggrund for EU’s epilepsiregel, bekræfter Sundhedsstyrelsen, som leverer indholdet i Karen Hækkerups afvæbnende svar.
“Udgangspunktet i reglerne i EU-direktivet er, at for store køretøjer skal risikoen for et epileptisk anfald være under 2 % per år. (…) For personer, der har haft epilepsi, men som er ophørt med den forebyggende behandling, har man ud fra den eksisterende videnskabelige litteratur om emnet konkluderet, at man først efter 10 års observation kan regne med, at risikoen for et epileptisk anfald er under 2% per år, hvilket, som anført ovenfor, anses for at være den acceptable risiko for førere af Gruppe 2-køretøjer,” meddeler Sundhedsstyrelsen.
Regeringen vil ikke
– Jeg har ikke opgivet kampen, men jeg har opgivet håbet, fordi vi har en justitsminister, der hverken vil det ene eller det andet, siger trafikordfører Kim G. Christiansen (DF), som har kørt epilepsisagen parallelt med Karina Lorentzen.
Der er mulighed for at dispensere, men man svarer, at det er for ressourcekrævende at finde ud af, hvor mange har fået dispensation og hvor mange har mistet deres job, konstaterer en harm Kim G. Christiansen.
EU-kommissionen sendte en åbningsskrivelse, fordi det nye kørekortdirektiv blev indført for sent i dansk lovgivning. Den periode kunne man have brugt til at indarbejde en overgangsperiode, mener Kim G. Christiansen.
Justitsministeriet vil ikke bruge kræfter på at finde ud af, hvor mange chauffører rammes af den ny regel, selv om flere ordførere har foreslået, at ministeriet i det mindste ringede rundt til politikredsene for at få et fingerpeg om politistationernes erfaringer i denne type sager.
– Jeg vil have svar på mine spørgsmål, og så er jeg ligeglad med hvor mange ressourcer rigspolitiet skal bruge på det. Man er så EU-tro, at man læner sig op ad det 3. kørekortsdirektiv og siger, at man ikke kan dispensere, men det kan man. Justitsministeren har åbenbart ikke opdaget den massive EU-kritik, som afspejler sig i resultatet ved EU-parlamentsvalget, slutter Kim G. Christiansen.
Gælder kun lastbiler
Det er muligt at få dispensation helt ned til to års medicinfrihed herhjemme, hvis man får en god sundhedsfaglig prognose. Der er givet tre dispensationer, har justitsministeren tidligere oplyst.
Epilepsireglen gælder gruppe 2 (tunge køretøjer) og ikke gruppe 1 (mindre køretøjer). Karsten Nonbo (V), som er formand for Færdselssikkerhedskommissionen, bryder sig ikke om forskelsbehandlingen alt efter om man sidder bag rattet i en lastbil eller en personbil.
– Jeg tror, at en lastbilchauffør er dygtigere til at køre en lastbil end en personbilfører er til at køre personbil. Om en lastbil kører ind i en personbil eller en personbil kører ind i en lastbil – resultatet bliver det samme, siger Karsten Nonbo.
Han ønsker at vide, hvordan det går de berørte chauffører som almindelige bilister og om de får anfald ved rattet. Det kan bruges til at vurdere, om der er givet for mange afslag, hvilket igen kunne bruges til at få ændret direktivet om nogle år.
Risiko for ildebefindende i myldretiden …
– Det handler ikke om hvorvidt man er en god chauffør, når man er i risiko for at få et ildebefindende, replicerer Karen Hækkerup.
– Hvad sker der den dag, hvor en chauffør glemmer at tage sin medicin og får et anfald bag rattet?! En situation, hvor en chauffør får et epileptisk anfald i en lastbil eller bus i en større by midt i myldretiden er altså en utrolig farlig situation. Det bør vi selvfølgelig gøre hvad vi kan for at undgå, siger Karen Hækkerup.
Retssag
Dansk Epilepsiforening har haft 35 henvendelser fra chauffører, som alle bliver ramt af reglerne, oplyste foreningens direktør Per Olesen til TV2/Øst i januar i et indslag, der handlede om en chauffør med 22 år bag rattet og som har været anfaldsfri i 29 år.
Den pågældende chauffør har sammen med sin fagforening 3F stævnet Justitsministeriet for at få sit kørekort tilbage. (Dj/180614)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.