Billede af økonomisk usikkerhed. Kilde: OECD, Office for National Statistics UK og Finansministeriet. (Skærmdump fra Økonomisk Redegørelse)
Finansministeriet sætter tal på tab af job og vækst ved britisk udtræden af EU
Af Claus Djørup
Den største trussel mod dansk og international økonomi er i øjeblikket et nej ved den britiske EU-folkeafstemning den 23. juni. En Brexit ville skære den beskedne vækst med en tredjedel, forudser regeringsøkonomerne i Økonomisk Redegørelse.
Et nej vil reducerede årets danske vækst fra 1,1 % til 0,9 % i år og fra 1,7 % til 1,1 % næste år, altså et fald på 0,6 procentpoint næste år.
Tilsvarende vil ledigheden stige fra 3,8 til 4,0 % i år og fra 3,6 til 4,1 % næste år.
Kilde: OECD og Finansministeriet (Skærmdump fra Økonomisk Redegørelse)
– Det er uomgængeligt, at det vil det vil få konsekvenser for dansk økonomi, hvis englænderne beslutter sig for at træde ud. Hvem tør investere, hvordan går det med renter osv.? svarede finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) TV2’s finansreporter.
– Man kan også se på de rapporter, der fremlægges i England, at det vil få store konsekvenser for engelsk økonomi at træde ud. De europæiske lande er vævet så meget sammen, at det har konsekvenser at trække sig ud af et samarbejde, pointerede finansministeren.
Investeringer udebliver
Den økonomiske konsekvens har briterne mærket i et par år, mens man har diskuteret Brexit. Økonomisk Redegørelse indeholder et diagram med udviklingen i Storbritanniens betalingsbalance, som er blevet slemt forværret på det seneste.
Samhandlen med Storbritannien går ikke i stå den 24. juni, hvis resultatet bliver et nej. Konsekvensen kommer i form af faldende investeringslyst, som indtraf for et par år siden, hvor investeringsoverskuddet vendte til et underskud.
Markedet har allerede indregnet den politiske usikkerhed, påpeger EU-parlamentsmedlem Morten Løkkegaard (V): – Usikkerheden er det centrale og virker kraftig dæmpende for nationaløkonomien.
Et utal aftaler skal genforhandles
Ved en britisk udtræden skal 120 aftaler forhandles, og det tager 8-10 år og ikke kun to år, vurderer danske EU-parlamentarikere.
Formelt vil Storbritannien have to år til at indgå en aftale, men denne frist kan forlænges ved enstemmighed blandt EU-landene, fremgår det af Økonomisk Redegørelses afsnit om Brexit.
“Hvis en ny aftale ikke er på plads, og fristen ikke forlænges, bliver handel mellem Storbritannien og EU underlagt WTO’s Most-Favoured Nation (MFN)regler, hvilket indebærer toldsatser på samhandel,” hedder det.
Desuden skal der forhandles nye aftaler med 53 lande, som Storbritannien har en handelsaftale med via EU.
“Dette kan få betydelige konsekvenser for Storbritannien, som har et historisk højt underskud på betalingsbalancen, svarende til 7 procent af bnp ved udgangen af 2015.
Dermed er en væsentlig del af det offentlige og private forbrug finansieret ved kapitalimport fra omverdenen. I tilfælde af Brexit kan udenlandske investorer blive mindre tilbøjelige til at holde britiske aktiver, hvorved pundet vil falde og britiske renter stige.”
Risiko for toldbarrierer
OECD har beregnet, at Brexit kan reducere Storbritanniens bnp med 3¼ pct. i 2020 i forhold til en forbliven.
“Den negative påvirkning afspejler, at usikkerhed og risiko for toldbarrierer vil mindske investeringer og samhandel med fald i det private forbrug til følge. Påvirkningen er dermed ikke et isoleret, britisk fænomen, men en vækstdæmper, som vil kunne mærkes i hele EU og muligvis også i resten af verden,” skriver Finansministeriet.
Centralbanker kastes ud i opkøb
Usikkerheden på de finansielle markeder vil føre til faldende aktiekurser i særdeleshed for bankaktier, vurderer regeringsøkonomerne.
De forventer, at Bank of England intervenerer med pengepolitiske lempelser i form af opkøb af værdipapirer for at modvirke rentestigninger, hvis det bliver et nej.
Den europæiske centralbank ECB kan også tænkes at reagere på Brexit ved at øge sine opkøbsprogrammer for at modgå den negative vækstpåvirkning og for at stabilisere de finansielle markeder. (Dj/270516)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.