Artiklen omtaler forhandlingsmandater til tre EU-forslag:
1) Arbejdsmarkedsstatistik: Flere tal for løn, jobannoncer og ligeløn
2) Gigabitnet: Dansk ekstramandat med lille merpris ved roaming (tilføjelse 26. januar)
3) Forbud mod kviksølv i tandplomber: Krematorier slipper for EU-regulering om amalgam

MANDAT TIL FORSLAG OM STATISTIK FOR LØN, LEDIGE STILLINGER OG LIGELØN

Af Claus Djørup
De fire blå oppositionspartier (Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti) stod samlet i europaudvalget fredag 19. januar og voterede nej, da it- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V) fik flertal for forhandlingsmandatet til en forordning om arbejdsmarkedsstatistik.

Forslaget drejer sig om løn og ledige stillinger, indførelse af obligatorisk kønsopdelt lønstatistik og udvidelse af dækningen til mindre virksomheder og den offentlige sektor. Den foreslåede forordning samler og videreudvikler tre eksisterende forordninger om statistik om lønstruktur og samlede arbejdsomkostninger, kvartalsvis lønomkostningsindeks samt kvartalsstatik over ledige stillinger.

Regeringen er selv skeptisk over for forslaget. Marie Bjerre vil blot ikke sætte sig i en ugunstig situation ved forhandlingernes begyndelse i Bryssel. Desuden ser det første kompromisforslag godt ud med hendes øjne.

Ingen grænser for fremtidige datakrav
– De præcise datakrav vil blive præciseret i gennemførelsesretsakter, indledte Marie Bjerre gennemgangen af forslagets ømmeste tå.

– Forslaget giver EU-kommissionen mulighed for gennem delegerede retsakter at justere listen over emner, der indsamles statistik om, samt hyppighed og tidsfrister for dataindberetning.

– I det nuværende forslag er der ingen afgrænsning af de statistiske informationer, som medlemsstaterne via gennemførelsesretsakterne kan blive forpligtede til at levere, sagde Marie Bjerre og holdt en kunstpause.

Hun er enig i bl.a. Christian Friis Bachs (R) og Dansk Arbejdsgiverforenings bekymring for de administrative byrder for virksomheder med færre end end 10 ansatte. Mandatet lægger derfor ‘stor vægt’ på anvendelse af registerdata, så indberetningspligten ikke øges.

Databelastning af SMV’er
EU-ordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) begrundede sit nej-votum med, at regeringen ikke lægger ”afgørende vægt” – dvs. truer med at stemme nej – på at få fjernet de bekymrende punkter. Dermed hægtes afvisningen på mandatet og ikke på forslaget, selv om forskellen ofte udviskes.

EU-ordfører Niels Fl. Hansen (K) meldte også nej på grund af manglende ”afgørende vægt”: – Det kan give en meget stor overbelastning for de små og mellemstore virksomheder.

EU-ordfører Alexander Ryle (LA) sagde også nej på grund af administrative byrder og beføjelser til EU-kommissionens udstedelse af delegerede retsakter.

Søren Bo Søndergaard (EL) voterede ja, selv om Marie Bjerre kun lægger stor vægt og ikke afgørende på afgrænsning af de delegerede retsakter. Det skyldes, at hun lovede at vende tilbage til europaudvalget, hvis det går skævt i forhandlingerne.

Fiskeri og landbrug er undtaget, da den primære sektor dækkes af andre forordninger. (Dj/220124)

— —

EU-PARLAMENTET KRÆVER NUL MERPRIS FOR TELEFONI TIL UDLANDET

Dansk ekstramandat til lille merpris ved roaming

Af Claus Djørup /tilføjelse 26. januar
EU-parlamentet bruger forslaget om lavere omkostninger ved etablering af gigabitnet til at grundfæste et princip om, at det ikke skal ikke koste ekstra at telefonere eller teletekste over en landegrænse inden for EU.

Det skal ske ved helt at afskaffe detailtillægget for kommunikation inden for EU, når den pågældende regulering angående roaming udløber 14. maj i år efter fem år med prisloft.

Dette element indgår ikke i EU-kommissionens forslag og kom heller ikke med ved mandatgivningen den 13. oktober 2023, selv om parlamentet ifølge politikernotatet vedtog sin holdning ni dage før.

Forsyningsminister Lars Aagaard (M) hentede derfor et supplerende mandat fredag 19. januar. Han er enig med EU-parlamentet et langt stykke, men vil dog levne teleselskaberne mulighed for at få dækket de reelle meromkostninger ved udlandsopkald.

Kostpris
På den ene side vil den danske regering gerne forhindre urimeligt høje priser for at ringe eller sende sms’er.

– Priserne på udlandstelefoni bør ikke være markant højere end hvad det koster at levere tjenesterne. Højere priser for udlandstelefoni er en unødig barriere for kommunikation mellem EU-landenes borgere, erklærede klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard ved forelæggelsen.

Derfor støtter han en fortsat prisregulering af udlandstelefoni, herunder en eventuel reduktion af detailprislofterne, som kunne være i form en gradvis årlig reduktion, hvis de underliggende data understøtter det.

På den anden side anerkender regeringen, at teleselskaberne skal have dækning for de reelle omkostninger ved udlandstelefoni.

-Prisreguleringen bør sikre, at teleudbyderne har mulighed for at få de reelle meromkostninger dækket hos de forbrugere, som anvender de pågældende tjenester, konkluderede Lars Aagaard.

SF og Enhedslisten bytter ja og nej
Alene SF voterede imod per forhåndsbesked ved mandatrevisionsforelæggelsen fredag 19. januar, mens partiet voterede ja ved mandatforelæggelsen den 13. oktober 2023.

Enhedslisten voterede imod det oprindelige mandat den 13. oktober 2023, men støttede det reviderede mandat.

– Det er blevet en smule bedre i vores retning, og derfor stemmer vi for ændringen. Det er ikke en tilslutning til det oprindelige mandat, men til den positive ændring, forklarede EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL).

TILFØJELSE:
SF bemærker efterfølgende om sit votum, at EU-parlamentet foreslår, at der fortsat skal kunne pålægges en merpris, hvis teleselskabet kan bevise at der er direkte omkostninger forbundet med at udbyde EU-intern kommunikation.

EU-parlamentets forslag vil desuden have en positiv effekt på samfundsøkonomien og styrke beskyttelsen af de forbrugere, der foretager opkald eller sender sms’er til f.eks. venner eller familie andre EU-lande, og er et vigtigt hensyn, slutter SF.

Klangbund i ministerrådet for prisloft
Ifølge politikernotatet om KOM(2023)0094 og nyhedstjenesten Eubusiness støtter en større gruppe af medlemslande en forlængelse af den gældende detailprisregulering efter den 14. maj 2024, dvs. en vis merpris ved udlandsopkald.

En mindre gruppe lande accepterer parlamentets forslag om helt at afskaffe detailpristillægget, hvis afskaffelsen af detailpristillægget sker gradvist over en vis periode, dvs. udfasning af prisloftet og indfasning af ensartet EU-pris

En tredje gruppe af medlemsstater ønsker at forkaste parlamentets forslag, således at prisreguleringen af EU-intern kommunikation udløber, dvs. fri prisdannelse på dette element.

Danmark befinder sig vel et sted mellem de to første grupper med sin politik om gradvis reduktion på basis af data om omkostninger.

Max 142 øre/minut
Det nuværende loft for detailprisen eksklusive moms for et opkald mellem EU-lande må maksimalt koste 0,19 euro/minut (ca. 1,42 kr./minut). For teletekstbeskeder er loftet 0,06 euro/sms (ca. 45 øre/teletekst), oplyser ministeriet.

Den aktuelle sag må ikke forveksles med loftet for engrospriser ved roaming, som regulerer priserne mellem teleselskabernes brug af hinandens net. (Dj/220124)

— —

TANDKVIKSØLV OG SEKS TYPER LYSSTOFRØR FORBYDES I HELE EUROPA

Krematorier slipper for EU-regulering om amalgam

Af Claus Djørup
– Vi gør op med den sidste store kviksølvanvendelse i EU, nemlig kviksølv i tandfyldninger, erklærer miljøminister Magnus Heunicke (S).

Anledningen er EU-kommissionens forslag til forordning angående forbud mod tandplomber af amalgam.


Fra 2025 vil det være forbudt tandlæger at anvende tandfyldninger af amalgam på alle borgere. Det nuværende forbud gælder alene gravide og børn.

Der vil dog være undtagelser for allergikere og medicinske tilfælde, hvor alternativer til amalgam ikke er anvendeligt.

Det bliver tillige forbudt at fremstille, importere og eksportere seks lyskilder, de indeholder kviksølv.

Regeringens mandat lægger ‘stor vægt’ på vedtagelse disse forbud.

Dansk Folkeparti var ene om at votere nej ved forelæggelsen fredag 19. januar. ”Vi kan sagtens klare det selv i EU,” siger EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF).

– Det vil ikke have den helt store betydning i Danmark, men der er lande i Europa, hvor man bruger langt mere, vurderede Magnus Heunicke og henviste til, at Sundhedsstyrelsrens vejledning er strammere end de gældende EU-regler.

Anvendelsen af amalgam i Danmark er faldet fra 1,7 % i 2019 til 0,7 % i 2022 af tandfyldningerne.

Krematorier lades i fred
EU-kommissionen undlader fortsat at lade kviksølvreguleringen omfatte krematorier, fordi den økonomiske byrde angiveligt ikke står mål med miljøgevinsten, oplyste miljøministeren.

EU-kommissionens eget høringsmateriale viser ellers stor tilslutning til regler og teknologikrav til krematorier.

Danmark har dog siden 2012 haft standardkrav til krematorier. Magnus Heunicke signalerer, at han ikke har noget imod dette for hele EU, men tiden er forpasset i denne omgang i ministerrådet.

To frister overskredet
Den største forureningskilde med kviksølv er ikke påfyldningen i tandlægestolen, men krematorierne, påpegede EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL).

Han opfordrede forgæves miljøministeren til at arbejde for, at reguleringen udstrækkes til krematorier.

-I den hurtige proces er det nok ikke muligt at få nye ting på bordet, men det kan sagtens komme på bordet i den efterfølgende trilogforhandling med EU-parlamentet, svarede Magnus Heunicke.

Den hurtige proces udløste en beklagelse fra Magnus Heunicke, fordi han er tvungen til at bryde to frister i den opdaterede aftale mellem folketing og regering om EU-procedurer.

Det gælder dels fristen på otte uger for indhentning af forhandlingsoplæg forud for ministerrådets vedtagelse af et kompromis, dels fristen på otte dage for oversendelse af politikernotatet. Det skydes, at det belgiske EU-formandskab overraskende har meddelt, at den fælles holdning skal afklares i slutningen af måneden.

Udfasning af lysstofrør
De seks kviksølvholdige lyskilder, der forbydes, er ifølge politikernotat:
• Kompaktlysstofrør til almene belysningsformål, som endnu ikke er omfattet af forordningens bilag II.
• LFL, triband-phosphor, (lineære trepulverrør) til almene belysningsformål, der ikke allerede er omfattet af forordningens bilag II.
• LFL, halophosphat-phosphor, (lineære halofosfatrør) til almene belysningsformål, der ikke allerede er omfattet af forordningens bilag II.
• Ikkelineære lysstofrør, triband-phosphor, (ikke-lineære trepulverrør) til almene belysningsformål.
• Ikkelineære lysstofrør, halophosphat-phosphor (ikke-lineære halofosfatrør).
• Højtryksnatriumlamper til almene belysningsformål
(Dj/220124)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.