Dubravka Suica: Vi skal forberede os på færre unge og højere pensionsalder

Af Claus Djørup
Tiden er inde til at etablere et EU-agentur for befolkningsudvikling, erklærer den kroatiske EU-kommissær for bl.a. Middelhavsregionen, demografi, migrationskontrol og arbejdsmarkedsdeltagelse, Dubravka Šuica.

Det sker i forbindelse med udgivelse af EU-kommissionens rapport “Demographic transformation in the EU: understanding change and adapting to its consequences“, der handler om konsekvenser og udfordringer ved de befolkningsmæssige ændringer

Agenturet skal bygge bro mellem videnskabelige fakta og udformning af politik, anfører Dubravka Šuica.

Det handler langt mere om pensionsalder, børnehaver, plejehjem og uddannelse end om selve fødselstallet.

– Demografi vil påvirke ethvert aspekt af Europas fremtid. Den største risiko er at undlade at forberede os på de demografiske ændringer. Vi er nødt til at forberede og foregribe udviklingen, understregede hun på pressemødet den 14. juli om sin tredje rapport om emnet. Det første kom i 2019, og den anden fulgte efter brexit.

– Migration er en udfordring, men er samtidig en nødvendighed. Vi bekæmper ulovlig immigration, forsikrer EU-kommissæren med ansvar for den eksterne grænsekontrol og bekæmpelse af menneskesmuglere.

Demografisk topmøde til marts
De europæiske befolkningstendenser er globale, og på den baggrund indkalder Dubravka Šuica til det første europæiske dialogforum i marts næste år.

Som kommissær for arbejdsmarkedsdeltagelse fremhæver hun, at 37 millioner kvinder ikke er på arbejdsmarkedet, fordi der hverken er børnehave til børn eller plejehjem til forældre.

Dernæst skubbes selv uddannede unge ud af arbejdsmarkedet, fordi den teknologiske udvikling løber fra deres uddannelse, så de behøver efteruddannelse.

Forhøj pensionsalderen
For det tredje anbefaler Dubravka Šuica medlemslandene til at tilpasse pensionsalder til forventet levetid, så +65-årige ikke tvinges til at gå på pension.

– Det har man allerede indført i Danmark, hvor pensionsalderen er 70 år, tilføjede hun.

Den fjerde søjle i Dubravka Šuicas verden er migration: – Integration er en vigtig del af migrationspolitikken.

Europas befolkning topper om tre år
De 27 EU-landes befolkning udgør for tiden 450,6 millioner mennesker og topper om tre år med 453,3 millioner, hvorefter fremskrivningen glider ned på 445 millioner i 2050 og videre til under 400 millioner i år 2100.

Medianalderen forventes at stige med omkring 6,6 år mellem 2025 og 2100 og nå 51,5 år.

Andelen af +65 årige forventes at vokse fra omkring en femtedel i dag til næsten en tredjedel i midten af ​​århundredet.

Flere ældre at forsørge for erhvervsaktive
Balancen mellem ældre og den erhvervsaktive befolkning forskydes markant mod ældre aldersgrupper. I 2025 var der omkring 34 ældre for hver 100 personer i den erhvervsaktive alder i EU. Ældreforsørgerkvoten forventes at overstige 60 i år 2100.

Den forventede levealder fortsætter med at stige i EU. I 2100 forventes at overstige 90 år for kvinder i alle lande og at nå mindst 86 år for mænd.

Om mindre end 50 år er der næppe et land, der har en fertilitetsrate over 2,1, som er det antagede tal for at reproducere en befolkning. På det tidspunkt når det afrikanske kontinent ned på dette nøgletal for fødselshyppighed. Det er godt 100 år, efter at de nuværende EU-lande i gennemsnit eller samlet droppede ned i lavfertilitetsklassen.

Indien har netop passeret 2,1 for nedadgående, og Kina gjorde det i slutningen af 1980’erne.

De fleste lande har omvendt udgiftsbyrde
Dubravka Suicas fremhævning af den danske pensionsalder afspejles i et interview til Berlingske Tidende 13. juli, hvor økonomiprofessor Torben M. Andersen tager befolkningsfaldet roligt hvad angår Danmark, men foruroligende for det øvrige Europa.

Det faldende fødselstal vil forbedre de offentlige finanser, hvis børnefaldet modsvares af tilsvarende beskæring af udgifter.

“Det er ikke, forbi vi ikke tager os af de ældre, men vi har markant flere udgifter på børn og unge end de fleste andre lande. I mange lande med mindre veludviklede velfærdssamfund udgør pensionerne den helt dominerende del af budgettet, og så rammer det demografiske chok dem langt hårdere,” forklarer Torben M. Andersen til avisen.

Vækst i hovedstad og Østjylland
Danmarks Statistisks nyeste befolkningsfremskrivning fra 12. juni viser stor forskel på kommuneniveau.

I 2026-fremskrivningen vil 42 kommuner have en negativ befolkningstilvækst op til 5,9 % frem mod 2040, mens 11 kommuner på Vestegnen og i Østjylland vil have en tilvækst på over 10 pct.

Befolkningen vokser med mere end 300.000 mennesker til godt 6,2 mio. i 2040 og 6,3 millioner i 2050.

Antallet af nyfødte stiger fra 59.649 babyer i år til 64.373 i 2040 og 60.684 i 2050, og undervejs topper fertiliteten med 65.814 nyfødte i 2033.

Befolkningsgruppen under 30 år udgør 34 pct. af befolkningen i dag og forventes at udgøre 32 pct. i 2040, oplyser Danmarks Statistik. Andelen af personer på 70 år og derover forventes at stige fra 16 pct. i 2026 til 19 pct. i 2040. (Dj/180626)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.