Damanaki mindre krigerisk end irske politikere over for Island og Færøerne

Det fiskeridiplomatiske billede omkring færøske storkuttere er endnu mere broget efter irsk udfald mod EU-kommissionen. Foto: Fagpressen.eu

Af Kaj Joensen og Claus Djørup
To dage før kyststatsforhandlingerne i London 23. og 24. oktober lancerede EU’s havfiskere en tredelt model for en varig løsning, der er baseret på både historiske rettigheder og aktuelle fiskerimuligheder efter en devise om, at nogle vil få mere alt efter makrel og silds udbredelse, men alle EU-fiskere sikres et stort minimum.

De pelagiske fiskere præsenterede modellen for fiskerikommissær Maria Damanaki mandag 21. oktober, men hun tog den næppe til sig, for modellen bryder med EU’s principper om fælles forvaltning og kvotefordeling.

Første led er en basiskvote, der fordeles efter nøgletallene i makrelaftalen fra 2007.

Andet led er en mellemkvote, som angiveligt tilgodeser Færøerne, Island og Grønland i de perioder, hvor bestanden og udbredelsen af makrel er stor.

Tredje led er en topkvote til fordeling i perioder, hvor makrelbestanden overstiger den forventede mængde.

De pelagiske organisationer sætter tal på, hvilket måske er vigtigere end principperne:
1. Basiskvoten er 650.000 ton.
2. Mellemkvoten er de næste 250.000 ton.
3. Topkvoten gælder mængder over 900.000 ton.

FISKERIGELIGHED KUNNE HJÆLPE KOMPROMIS PÅ VEJ
Forslaget er fremlagt i kølvandet på ICES’ biologiske rådgivning, der forhøjer makrelkvoten med 64 procent. Med andre ord er der for tiden mange fisk. Nogle vil få mere alt efter makrel og silds migration, men alle er sikret et minimum i den tredelte model.

– Fra fiskernes side har vi i årevis fortalt og forklaret biologerne at makrelbestanden er meget stor og mere robust end videnskaben tidligere har erkendt. Det på trods af færøsk og islandsk overfiskeri. Den erkendelse er ICES nu kommet til. Det skaber grundlaget for en balanceret og realistisk fordeling af kvoten, forklarer direktør Esben Sverdrup-Jensen fra Danmarks Pelagiske Producentorganisation.

– Makrelkonflikten har kostet danske fiskere dyrt både i tabte andele på markedet for bæredygtigt fanget fisk og i mistede indtægter fra tabte fiskerimuligheder. Sammen med kollegaer i resten af EU og i Norge har vi derfor arbejdet intenst med at finde en balanceret og ansvarlig løsning på makrelkonflikten, selv om det kommer til at koste os, fortsætter Esben Sverdrup-Jensen.

– En tredelt kvotefordeling flugter med virkeligheden i havet, virker præventivt i forhold til fremtidige konflikter og anerkender kravene fra Island og Færøerne om mere kvote i de perioder, hvor makrellen optræder i høje koncentrationer i deres farvande, men den belønner dem ikke for deres uansvarlige og urimelige overfiskeri siden 2009. Vores forslag er robust overfor fremtidige udsving i kvoterådgivningen, respekterer historiske rettigheder og tilpasser sig det nuværende fiskerimønster, fremhæver Esben Sverdrup-Jensen.

MAKRELBESTANDENS CENTRUM ER NORGE OG EU
I bund og grund anser han de nuværende store mængder makrel uden for EU og Norges økonomiske zoner som en midlertidig situation på grund af overbefolkning.

– ICES dokumenterer i rådgivningen for 2014, at makrelbestanden har sin stamme og base i EU og norsk farvand, hvor den gyder, vokser op, overvintrer og fouragerer. Ligeledes er det dokumenteret, at bestanden netop nu er meget stor, og at makrellen derfor også har bredt sig til farvandene ud for Island, Færøerne og Grønland, pointerer Esben Sverdrup-Jensen.

– Det er den pelagiske sektors vurdering, at en ny makrelaftale må og skal afspejle disse forhold, slutter Esben Sverdrup-Jensen om det, som færinger, islændinge og grønlændere betragter som deres fisk, der søger længere mod nord på grund af klimaændringer.

IRSK VREDE OVER EU-KOMMISSIONENS BLØDHED
EU inklusive Danmark indledte onsdag 28. august en boykot af færøske sild og makrel. Det rammer såmænd også EU i form af mistet handel og vareleverancer samt manglende mulighed for at bytte kvoter.

Makrelmødet i afvigte uge i London foregik tilsyneladende i en konstruktiv stemning. EU-kommissionen har ifølge den norske avis Fiskeribladet Fiskaran spillet ud med et tilbud til Færøerne og Island, der lægger op til at mødes på halvvejen til skade for norske fiskere med i alt 23,9 procent til de to lande.

Det er sandelig heller ikke Irlands kop te. Den irske minister Simon Coveney advarede på fiskeriministrenes rådsmøde torsdag 17. oktober mod eftergivenhed. Han mødtes særskilt med kolleger fra Spanien, Storbritannien og Skotland.

Island får overhovedet ikke adgang til EU-farvande, hvis det står til Simon Coveney.

– Flere medlemslande støttede Irlands engagement i at finde en retfærdig og balanceret løsning, som beskytter EU’s og norske interesser i makrelfiskeri og som håndterer islandske og færøske ønsker, når bestanden er på det nuværende høje niveau med udvidet geografisk udbredelse, skriver det litauiske EU-formandskab i det officielle mødereferat, som intet nævner om eventuelle imødegåelser.

Nyhedstjenesten Euobserver skriver, at EU-kommissionen er under stort pres for at undgå en makrelkrig med Island og Færøerne, og EU’s fiskeriministre ikke er enige om EU-kommissionens tilbud om væsentligt højere kvoter til Færøerne og Island i forhold til den gamle aftale, så de to lande får tilsammen 23,9 procent næsten ligeligt fordelt.

TELEFONSNAK MELLEM TÓRSHAVN OG BRYSSEL
Det irske EU-parlamentsmedlem Pat the Cope Gallagher (bannerføreren for det såkaldte sanktionsinstrument, der nu anvendes over for Færøerne og bruges til at true Island) udsendte dagen før fiskeriministrenes møde i Luxembourg en kraftig advarsel mod ”EU-kommissionens iver for et kompromis for enhver pris uanset konsekvenserne for Irlands pelagiske industri”.

Maria Damanaki er altså ikke længere en tæt allieret i Pat the Cope Gallagher øjne. Et opbrud i de fiskeripolitiske skyttegravspositioner sås også to dage før mødet i London, da Maria Damanaki og den færøske fiskeriminister Jacob Vestergaard talte i telefon sammen.

Mødet i London handlede alene handlede om ICES’ videnskabelige data. De egentlige forhandlinger om 2014 vil foregå på senere møder, oplyser Jacob Vestergaard i en pressemeddelelse.

VOLDGIFTSSAG VED HAVRETSDOMSTOL I HAMBORG
Martin Henriksen (DF) stillede fredag et spørgsmål i færøudvalget til fødevareminister Karen Hækkerup (S) om status for forhandlingerne mellem EU og Færøerne om det stadig er acceptabelt at acceptere EU-sanktionerne mod Færøerne.

Danmark har på Færøernes vegne iværksat en voldgiftssag inden for rammerne af FN’s havretskonvention (UNCLOS) ved den internationale havretsdomstol i Hamborg. Begge parter har udpeget voldgiftsmænd inden for fristen, dvs. at EU-kommissionen accepterer denne form konfliktløsning. Imidlertid får voldgiftssagen ikke opsættende virkning for de iværksatte sanktioner. (KJ + DJ/281013)

Kaj Joensen er journalist ved Det Færøske Nyhedsbureau på Christiansborg

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets depecher er redaktionelt materiale og må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.