Artiklen omtaler fire forhandlingsmandater den 4. oktober:
1) En død migrant skal koste menneskesmugleren mindst 15 års fængsel
2) Direktivforslag baner vej for sorte svaner
3) Opstramning af pakkerejsedirektiv
4) Mandat til anvendelse af afkast fra russiske aktiver

EN DØD MIGRANT SKAL KOSTE SLUSEREN MINDST 15 ÅRS FÆNGSEL

Af Claus Djørup
Danmark vil tilslutte sig et nyt sæt Schengen-regler til bekæmpelse af menneskesmuglere.

Forslaget omfattes af retsforbeholdet, og derfor tiltræder den danske regering til sin tid direktivet på mellemstatsligt grundlag.

Det bekræftede udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S), da han forelagde og fik opbakning til sin forhandlingsposition i europaudvalget fredag 4. oktober til direktivforslaget om minimumsregler for forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig indrejse, ulovlig transit og ulovligt ophold.

Alene Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Theresa Scavenius voterede imod

Forslaget hænger sammen med et forslag om udvidelse af Europol-forordningen, der håndteres af Justitsministeriet.

Minimumsstraffe fra 3 til 15 år
Menneskesmuglerforslagets formål er at fastslå, hvilke handlinger er strafbare ved hjælp til ulovlig indrejse, transit og ophold. Det skal lukke smuthuller i lande, der ikke effektivt kriminaliserer migrantsmugling, som Kaare Dybvad siger.

Dernæst indføres en straf på minimum tre års fængsel, som øges til minimum 10 års fængsel i grove tilfælde. Minimumsstraffen forhøjes til 15 år, hvis smuglingen medfører en tredjelandsborgers død – altså migrantens drukning i Middelhavet eller kvælning i en lastbilcontainer.

Sluserne skal ikke kunne gemme sig uden for territorialgrænsen. For det tredje skal EU-landene nemlig udvide deres strafferetlige kompetence til migrantsmugling om bord på skibe og fly.

Endelig opfordres medlemslandene til at afsætte de fornødne midler til bekæmpelse af migrantsmugling samt til at styrke indsamlingen af data.

Ingen kære mor
Mandatet er i den strammere ende med afvisning af strafundtagelser for eksempelvis familiemedlemmer og andre humanitære hensyn, som ønskes af mere hjertensgode kolleger fra andre lande.

Ifølge politikernotatet kriminaliserer forslaget ikke smuglede tredjelandsstatsborgere, bistand ydet til familiemedlemmer, humanitær bistand eller støtte til basale menneskelige behov, der ydes til tredjelandsstatsborgere i overensstemmelse med retlige forpligtelser.

Det understreges i politikernotatet, at forslaget ikke kriminalisere smuglede tredjelandsstatsborgere, bistand ydet til familiemedlemmer eller humanitær bistand eller støtte til basale menneskelige behov, der ydes til tredjelandsstatsborgere i overensstemmelse med retlige forpligtelser

– Den type af juridiske smuthuller vil kun understøtte menneskesmugleres forretningsmodel yderligere. Vi mener, at det er et grundlæggende princip, at de, der hjælper andre med at omgå vores regler om adgang til Danmark, skal kunne straffes her i landet. Vi ønsker ikke at lempe vores nuværende regler, der værner om et væsentligt, offentligt hensyn til kontrol med udlændinges adgang til landet, erklærede Kaare Dybvad.

– En særregel for uledsagede under 18 år vil hurtigt medføre en stor trafik af mennesker, der påstår at være under 18 år, eksemplificerede han i et svar til løsgænger Theresa Scavenius.

Mandatet
Hermed afslører integrationsministeren, at forslagets politiske risiko er lempelser i den gældende tilstand, selv om det handler om at jage menneskesmuglere. Det ungarske EU-formandskab sigter mod enighed i ministerrådet den 12. december.

Mandatet ‘lægger vægt på’, at 1) Danmark ikke forpligtes til at indføre væsentlige lempelser i kriminaliseringen af migrantsmuglere i dansk ret herunder de materielle strafbetingelser, og 2) de nuværende EU-regler ikke lempes for bistand til udlændinges ulovlige indrejse, transit og ophold på EU-staternes område.

EU-ordfører Marianne Bigum (SF) fremførte Dansk Flygtningehjælps efterlysning af en konsekvensanalyse, der kan forebygge utilsigtede konsekvenser og krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder.

Kaare Dybvads svar kan koges ned til, at selvfølgelig skal grundlæggende rettigheder ikke brydes, men der er tit et fortolkningsrum.
— —
Direktivforslag baner vej for sorte svaner

EU-FORSLAG OM OPSPORING AF INSOLVENTES AKTIVER GLIDER UDEN OM MOMS OG SKAT

Af Claus Djørup
Et direktivforslag om maksimal inddrivelse af aktiver ved insolvens skal effektivere kapitalmarkedsunionen, men kan betyde friere tøjler for kriminelle.

Kuratorforeningen advarer om, at mange virksomheder vil blive afviklet uden kontrol fra en insolvensbehandler, hvormed forslaget vil undtage en stor del af danske virksomheder fra at blive undersøgt for skatte- og momsunddragelse.

Den bekymring for en negativ præventiv effekt – som EU-ordfører Marianne Bigum (SF) kalder det – deler justitsminister Peter Hummelgaard Thomsen (S). Han frygter, at det bliver vanskeligere at opdage kriminalitet som beskrevet i TV2-dokumentaren ”Den Sorte Svane”.

Hans forhandlingsmandat indeholder følgelig nogle skeptiske punkter, som blev forelagt og godkendt i europaudvalget fredag 4. oktober.

Mikrovirksomheder skal tages ud
Først og fremmest er den danske regering kritisk over for de forenklede regler for likvidation af mikrovirksomheder (under 10 ansatte og en årlig balance under 2 mio. euro (14,9 mio. kr.)) , der medfører store omkostninger for domstolene uden at forenkle procedurerne.

Mandatet lægger ‘stor vægt’ på 1) færrest mulige statsudgifter og erhvervsbyrder, 2) at afsnittet om mikrovirksomheder udgår eller revideres væsentligt, og 3) at reglerne om sporing af aktiver vil være praktisk anvendelige. Det fjerde punkt er ‘vægt’ på fleksibilitet og balance mellem hensyn til skyldnere og kreditorer.

Syv partier bakker op
EU-ordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) voterede nej med henvisning til konsekvenserne for Danmark. Enhedslisten, Dansk Folkeparti og løsgænger Theresa Scavenius voterede også nej.

Dermed støttes mandatet af SF, Konservative, Liberal Alliance, Alternativet og de tre regeringspartier – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.

Retsforbeholdet
Forslaget giver kurator bedre mulighed for at indhente oplysninger om bankkonti og reelt ejerskab samt oplysninger i andre EU-landes registre.

Dette forslag er ikke omfattet af retsforbeholdet, selv om det hænger sammen med insolvensforeningen, der er omfattet af retsforbeholdet.

Danmark forpligtes at gennemføre direktivets regler om sporing af aktiver, selv om Danmark ikke kan anvende insolvensforordningen, oplyste justitsministeren.

– Det betyder konkret, at en dansk kurator vil kunne anvende de nye regler om sporing af aktiver til at få kendskab til relevante aktiver i andre lande. Den danske kurator vil imidlertid ikke kunne få sporet aktiver omfattet af en insolvensbehandling i Danmark, forklarede Peter Hummelgaard Thomsen. Dermed kan man ikke få realiseret aktiver, der kan indgå til dækning af kreditorernes krav.

Tilsvarende gælder kuratorer og insolvensbehandlere i udlandet, der får kendskab til relevante aktiver hertillands.

Dansk løsningsforslag
Justitsministeriet har sendt et forslag til løsning til både EU-kommissionen og det ungarske EU-formandskab.

Peter Hummelgaard tilføjer, at der ikke findes særskilte danske regler om sporing af aktiver i forbindelse med insolvens.

Lønmodtagerkrav
Det er uafklaret, om reglerne om den såkaldte ”pre pack”-procedure, konkurstruet virksomhed sælges, vil medføre forringelse af lønmodtagerkrav.

– Vi er meget opmærksomme på lønmodtagerkrav i forbindelse med insolvens, bekræftede han over for Marianne Bigum.

Svig i mange konkurser
Kuratorforeningen vurderer ifølge politikernotatet, at mindst 90 pct. af danske konkursdekreter afsiges over mikrovirksomheder.

En stor del af disse konkurser udspringer af, at et selskab, der i første omgang tages under tvangsopløsning af Erhvervsministeriet, ender med at blive taget under konkursbehandling, når likvidator konstaterer, at selskabet er insolvent.

Selskabet er ofte tømt for aktiver, inden selskaberne går til tvangsopløsning, hvorfor kurators væsentligste opgave ikke er at realisere de resterende aktiver, men derimod af afdække lovovertrædelser, herunder momsunddragelse med videre, anfører Kuratorforeningen.

Den skønner, at omkring hver femte konkurser medfører en orientering til politiet i medfør af konkurslovens § 110, stk. 4.

Videre foretages indberetning til Skattestyrelsen i et stort antal sager, og det er en væsentlig opgave at vurdere, hvorvidt ledelsen har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og dermed skal indstilles til konkurskarantæne, pointerer Kuratorforeningen.
— —

Mandat til opstramning af pakkerejsedirektiv
MYNDIGHEDSADVARSEL KAN BEGRUNDE GEBYRFRI AFLYSNING

Af Claus Djørup
Det bliver lettere at afbestille en charterrejse i revisionen af pakkerejsedirektivet, som justitsminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) forelagde i europaudvalget fredag 4. oktober.

Opbakningen er bred. Alene Danmarksdemokraterne og løsgænger Theresa Scavenius voterede imod

Advarsler udstedt af myndigheder kan kan bevirke, at den rejsendes eller rejsearrangørens afbestilling/opsigelse vurderes som berettiget.

Forbrugeren kan vælge at modtage en voucher fra rejsearrangøren i stedet for en kontant refusion. Fordelen ved dette kunne være, at så undgår man den lange tilbagebetalingstid, man så under koronapandemien, luftede justitsministeren i et svar til EU-ordfører Alexander Ryle (LA).

Voucheren er konkursbeskyttet, og den kan udbetales kontant hvis ubenyttet inden for en bestemt periode.

Direktivet er fortsat en totalharmonisering, dvs. medlemslandene hverken må indføre strengere eller lempeligere regler.

Beskyttelsen udvides også til rejsearrangører, der får ret til refusion over for rejsetjenesteudbydere – f.eks. et luftfartsselskab – i tilfælde af aflysning eller manglende levering af en ydelse, der er en del af en pakkerejse.

Alt i alt tegner sig en hensigtsmæssig balance mellem et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og hensynet til rejsearrangørernes likviditet, når Peter Hummelgaard Thomsen ser på den politiske bundlinje.
— —
Mandat til anvendelse af afkast fra russiske aktiver
METTE FREDERIKSEN: RUSLAND OG IKKE OS, SOM ESKALERER

Af Claus Djørup
Løsgængeren Theresa Scavenius er absolut den eneste røst i europaudvalget, som ikke støtter regeringens Ukrainepolitik.

Hun var alene om at votere nej, da økonomiminister Stephanie Lose (V) fik mandat i europaudvalget fredag 4. oktober til forslaget om finansiel støtte til Ukraine.

Hun var ene om at udfordre statsminister Mette Frederiksen (S) ligeledes i europaudvalget tirsdag 8. oktober ved at kræve svar på et scenario med en krig mellem Europa og Rusland.

Indefrosne russiske aktiver
Stephanie Loses mandat handler om en finansiel støtte på 35 milliarder euro (261 mia. dkr.) og en såkaldt samarbejdsmekanisme for EU- og G7-lån for op til 45 mia. euro (335 mia. dkr.), der tilbagebetales med ekstraordinære indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver, dvs. renter af indefrosne aktiver.

– Vi er særlig tilfredse med den løsning, hvor renteindtægterne fra Ruslands egne aktiver går til Ukraines forsvar og genopbygning, erklærede Stephanie Lose.

Hun lægger i mandatet – som hele europaudvalget minus løsgængeren støtter – ‘stor vægt’ bl.a. på, at de immobiliserede aktiver ikke frigives, før Rusland har yder krigsskadeerstatning.

– Jeg er ikke imod, at man støtter Ukraine. Jeg er imod, at man bruger de immobiliserede aktiver dels på grund af økonomiske principper, dels den sikkerhedspolitiske risiko, som det skaber, og som PET bekræfter, begrundede Theresa Scavenius sit nej-votum den 4. oktober.

”Pinefuld tilgang”
Fire dage senere opfordrede Theresa Scavenius statsministeren til at deeskalere frem for at øge de sikkerhedspolitiske risici for en krig i hele Euro, når man anvender indefrosne, russiske midler og accepterer Ukraines angreb på russisk territorium.

Vil statsministeren indtage et forsigtighedsprincip og i stedet satse på juridiske og diplomatiske spor, da krigen ikke kan vindes militært, kan Theresa Scavenius spørgsmål koges ned til i europaudvalgsmøde tirsdag 8. oktober, der handlede om dagsordenen for EU-topmødet den 17.-18. oktober.

– Det er næsten pinefuldt at høre på tilgangen i det spørgsmål. Der er kun én aggressiv part i den her krig, og det er Rusland. De kunne stoppe krigen nu. De kunne lade være at angribe ind i Europa, replificerede Mette Frederiksen.

Sudeterland
– Man skal passe på med paralleller og med at hidse sig op som statsminister, men det minder om diskussionerne i Europa gennem 1930’erne, hvor man troede på diplomatisk-politiske løsninger med Hitler, fortsatte Mette Frederiksen og refererede til Münchenaftalen om Tjekkoslovakiets afståelse af Sudeterland til Tyskland.

-Med alt hvad Rusland gør, så ser jeg kun konturerne af en ting, nemlig et Rusland der ikke har tænkt sig at stoppe med Ukraine, for de er i gang andre steder. De spiller en destabiliserende rolle på Vestbalkan, i Georgien og Moldova, i Sahel og andre steder i Afrika og i Mellemøsten. De (Rusland, red.) er inde i vores egne samfund med misinformation, påvirkningskampagner og destabiliserende aktiviteter, og der er risiko for hybrid- og cyberangreb.

Europa har længe troet på diplomati og det politiske og nedrustede, mens Rusland oprustede og ser stort på de internationale spilleregler sammen med Nordkorea, Iran og Kina.

– Jeg forundres, når man stadig efter to et halvt års brutalitet i Ukraine kan tro, at man kan nå en diplomatisk løsning. Det har været forsøgt, pointerede Mette Frederiksen.

Scenario for krig med Rusland
Theresa Scavenius klarificerede sit spørgsmål: Hvilket scenario kigger vi ind i, hvis Europa kommer i krig med Rusland – hvad er vi villige til at risikere?

– Europa har prøvet alt muligt, og intet har virket. Det gør, at jeg siger, at Rusland skal ikke bestemme over Europa, det skal Europa. Derfor bliver vi nødt til at have viljen til at forsvare os selv, og det kræver evne til at forsvare sig selv. Derfor er jeg personlig tilhænger af oprustning i disse år, svarede Mette Frederiksen.

– Et forsigtighedsprincip med et angribende Rusland, det kan man simpelt hen ikke. Rusland kunne stoppe denne krig, men jeg tror ikke, at de har tænkt sig at gøre det, og de har heller ikke tænkt sig at stoppe med Ukraine, desværre.

Rusland eskalerer
I tredje runde kom det definitive svar:

– Jeg vil advare mod troen på, at man kan opstille scenarier for krig. Det forekommer mig at være en noget akademisk tilgang. Der er ikke to krige, der ligner hinanden. Man bliver nødt til at handle på sine værdier og stå op for sit demokrati.

– Det er grundlæggende det, som Europa skal gøre op med sig selv, når vi står i en situation: Vil vi forsvare vores befolkninger, og lige nu skal vi forsvare dem mod Rusland.

– Jeg anerkender grundlæggende ikke præmissen om, at vi eskalerer. Det er Rusland, der eskalerer situationen. Vi forsvarer os. Det gør vi i vores egne samfund ved at styrke beredskabet. Derfor opruster vi og hjælper Ukraine, sluttede Mette Frederiksen.

Link
EU-og forsvarsordfører Alex Ahrendtsen (DF) roste statsministeren for svarene til Theresa Scavenius og opfordrede hende til at lægge dem ud på Youtube.

Theresa Scavenius har selv lagt en snas ud på Linkedin med samt en kommentar

Ellers kan hele det knap 45 minutter lange møde ses på folketingsweb

EU-ordfører Christian Friis Bach (V) opfordrede regeringen til at slå på tromme for initiativet med finansiering af Ukraines egen våbenproduktion. (Dj/111024)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.