Mandat til forsvarsindustrielt program

Af Claus Djørup
EU-parlamentetsmedlem, forhenværende udenrigsminister Villy Søvndal (SF/Grønne) kan blive det danske omdrejningspunkt for det indre forsvarsmarked. Han går efter at blive medlem af et stående udvalg for forsvarspolitik, hvis underudvalget løftes ud af udenrigsudvalget, hvor han er det enlige danske medlem.

-Vi får ikke nok ud af pengene. Der kommer med sikkerhed til at ske ret meget i forhold til, hvordan man sikrer en stærkere europæisk forsvarsindustri, fastslog Villy Søvndal på EU-parlamentets pressearrangementet i København fredag 4. oktober.

Det er der tre grunde til, fremfører ukraineordføreren. Den ene er en uholdbar, manglende opfyldelse af løfterne til Ukraine om levering af forsvarsmateriel. Den anden er behovet for at fylde lagrene op. Den tredje er Europas lave selvforsyningsgrad med materiel.

-Der skal ske noget på finansieringsområdet, og der skal ske noget på samordningsområdet. Vi bruger mange penge på forsvar i Europa – vi får bare ikke nok ud af det, fordi vi alle har vores små nationale hassaner. Det svære bliver at bygge en politisk organisation op, der kan tage et europæisk industrikblik på dette, slutter Villy Søvndal.

Andrius Kubilius
Opgaven som EU-forsvarskommissær er tiltænkt den litauiske konservative Andrius Kubilius (EPP) . Nationaliteten borger for, at han er en høg, når det gælder Ruslands krig i Ukraine.

EU-parlamentets høringer af 26 EU-kommissærkandidater begynder den 4. november og varer til 12. november.

Sammenligning af udvalgenes mødereservationer tyder det på, at Andrius Kubilius skal eksamineres den 6. november som kandidat til forsvars- og rumkommissærposten. Hans opgave bliver bl.a. at sikre, at veje, baner, havne og lufthavne kan bruges til hurtig flytning af materiel og personel. Videre skal han skabe et indre marked for forsvarsprodukter og tjenesteydelser samt udpege EU-forsvarsprojekter såsom luft- og cyberværn.

EDIP
En hjørnesten i det, som EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen benævner som den europæiske forsvarsunion, er forordningsforslaget til program for den europæiske forsvarsindustri (EDIP, European Defence Industry Programme), som er på europaudvalgets top10-liste over EU-forslag.

-Europa skal være stærkere og mindre afhængig af USA. Vi skal have en langt stærkere forsvarsindustri til gavn for Europas sikkerhed. Det er også til gavn for Ukraines sikkerhed, opsummerede Troels Lund Poulsen (V), da han fik europaudvalgets mandat til EDIP-forslaget fredag 27. september.

Et mindretal bestående af Danmarksdemokraterne, Enhedslisten og løsgænger Theresa Scavenius voterede imod.

Mandatets to første punkter er stor vægt på yderligere samarbejde med og integration af den ukrainske forsvarsindustri og kraftig udvidelse af den militære produktionskapacitet.

Danmark er blandt høgene, der kobler Ukraine og forsvarsindustriel udvikling, men styrken af denne kobling er ikke givet.

EU-beføjelser
Den største bekymring er EU-kommissionens kompetence i forhold til dels medlemslandenes sikkerheds- og forsvarspolitiske selvstændighed, dels konkurrence eller ligefrem rivaliseren med NATO.

EU-ordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) stod af og voterede nej på grund af uklarhed om EU-kommissionens kompetence.

– I Danmarksdemokraterne anerkender vi behovet for at styrke det forsvarsindustrielle samarbejde på tværs af Europa i lyset af krigen i Ukraine. Vi er dog bekymrede over mandatets svage ordlyd, erklærede Jens Henrik Thulesen Dahl.

Han tilbød forgæves at votere ja, hvis Troels Lund Poulsen ville stramme et element i mandatet til ‘afgørende vægt’ eller i det mindste ‘stor vægt’ i stedet for blot ‘vægt’ på at skabe af klarhed over, hvilke kompetencer EU-kommissionen tildeles, uden at der gives køb på medlemsstaternes kompetence inden for sikkerheds- og forsvarspolitik.

– For Danmarksdemokraterne er det afgørende, at EU på sigt ikke transformeres til en decideret forsvarsunion, som erstatter NATO som hjørnestenen for fred og sikkerhed i Europa.

– I den sammenhæng frygter vi, at EDIP kan blive en trojansk hest, hvor EU-kommissionen tilraner sig beføjelser inden for det sikkerheds- og forsvarspolitiske felt på bekostning af medlemslandene. Derfor lægger vi så stor vægt på, at der sikres en afklaring af kommissionens beføjelser i forbindelse med EDIP, pointerer Jens Henrik Thulesen Dahl i en uddybning til Fagpressebureauet.. 

Troels Lund Poulsen afviste stramningen, fordi det ville isolere Danmark i forhandlingerne om et kompromis, som det ungarske EU-formandskab bestræber sig på at have i hus i december.

Spørgsmålet er i øvrigt taget op af ministerrådets juridiske tjeneste, oplyste han over for EU-ordfører Alexander Ryle (LA).

Industristøtte uden garanti
Løsgænger Theresa Scavenius voterede nej med begrundelsen, at de 1,5 mia. euro (11,2 mia. dkr.) primært skal gå til industrisektoren uanset hvor og hvad de bruges til.

– Intet i disse halvanden milliard euro sikrer, at det går til europæisk forsyningssikkerhed, for hele rammen handler netop at styrke industriens konkurrenceevne og herunder eksportmuligheder. Vi aner faktisk ikke, hvor disse våbensystemer kan ende henne, opponerede Theresa Scavenius.

Programmet kunne give mening, hvis det handlede om at sikre dansk og europæisk forsvar, men det er ikke betingelser, som er lagt ind i støtteprogrammet, skriver Theresa Scavenius i et opfølgende læserbrev til Jyllands-Posten.

– Der er blot indlagt en nødretsparagraf, hvor EU og staterne til “en rimelig pris” kan købe de våbensystemer tilbage, som de selv har betalt for. Det er i mine øjne hverken økonomisk eller sikkerhedspolitisk en god model. Virkemidlerne i forslaget er alene at øge industriens “konkurrenceevne”, skriver Theresa Scavenius

EU og NATO
– Det giver god mening, at vi er med her til gavn for danske virksomheder og det indre marked. Det er en god ting, når det drejer sig om forsvaret og forsvarsindustrien, erklærede EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF) i sin opbakning til mandatet.

Dansk Folkeparti er dog li lighed med Jens Henrik Thulesen Dahl bekymret for overlap ved, at EU opbygger en konkurrerende struktur til NATO.

– Dette er ikke på bekostning af NATO. Dette skal være med til at styrke den europæiske del af NATO, hvor EU er udfordret, forsikrede Troels Lund Poulsen.

Andre lande interesserer sig også for kompetenceafgrænsningen, beroligede han.

Ukrainerne mangler kontanter
– Det er vigtigt med en mere effektiv og robust europæisk forsvarsindustri, fastslog EU-ordfører Marianne Bigum (SF).

Hun var dog ikke helt overtydet om, at forslaget er tilstrækkeligt til at sikre Ukraine den nødvendige ammunition. Under et nyligt besøg i Kijev var ukrainernes budskab, at de ikke kunne vente på europæisk produktion, men hellere ville have pengene til at selv at købe elle producere ammunition.

Ukraines behov er i bund og grund, at den ukrainske forsvarsindustri får mulighed for at bygge sig selv op også i forhold til 155 mm ammunitionsgranater, bekræftede Troels Lund Poulsen.

Militær-industrielt kompleks
Som et ekko af 1960’ernes diskussion om det amerikanske militær-industrielle kompleks [Jean-Jacques Servan-Schreiber Le Défi Américain (The American Challenge, 1967),
John Kenneth Galbraight: The Affluent State / The New Industrial State] fordrer SF en stærk demokratisk kontrol, så man undgå et forsvarsindustrielt kompleks med sin egen energi.

Her kunne hun have citeret nyhedstjenesten Politico, som udpeger Rheinmetalls topchef Armin Papperger som de facto forsvarskommissær. Han ligner snarere en europæisk William S. Knudsen i svøb (dansk-amerikaneren stod i spidsen for Franklin D. Roosevelts opbygning af våbenindustrien under 2. Verdenskrig).

Armin Papperger beværtede statsminister Mette Frederiksen (S) og kansler Olaf Scholz (SPD) den 12. februar, da de tog det første spadestik til en ammunitionsfabrik i Unterlüß i Niedersachsen.

Rheinmetall-chefen har meget klare ideer om EU’s forsvarsfremtid, siger en anonym EU-embedsmand. “Han har synspunkter om de lande, vi bør indgå aftaler med, og dem, vi ikke bør.”

EU arbejder på forsvarspartnerskaber med for eksempel Sydkorea og Japan og ser også på måder at samarbejde med Storbritannien på. Sådanne pagter kan være afgørende for våbenvirksomheder.

Papperger stillet op med italienske Leonardo og Storbritanniens BAE Systems om store industrielle samarbejdsaftaler om kampvogne og pansrede køretøjer baseret på Rheinmetalls Lynx-platform til den italienske hær, mens han arbejder på Boxer-lastbiler og Challenger 3 tanke til Storbritannien.

Rheinmetalls ordrebog er 48,6 mia. euro (362,1 mia. dkr.).

DOKUMENTATION Mandatets 10 punkter
Mandatet lægger stor vægt på, at:

1) forslaget i stort omfang understøtter yderligere samarbejde med og integration af den ukrainske forsvarsindustri,

2) forslaget bidrager til en omkostningseffektiv opskalering af produktionskapaciteten i Europa og øget brug af fælleseuropæiske brug af anskaffelse af forsvarsmateriel samt udvikling heraf i relevant omfang,

3) aktivering af forslagets krisetilstande og følgetiltag i videst muligt omfang sker på baggrund af en forudgående konsekvensanalyse på forhånd fastsatte kriterier og en transparent proces og under tidlig inddragelse af medlemsstaterne – hertil at prioritere ordrer og anmodning […uklar…] yder et væsentligt bidrag til håndtering af en krise, og at der sker en tilstrækkelig involvering af medlemslandet, hvori den økonomiske operatør er placeret,

4) forslaget i sin helhed tager hensyn til små og mellemstore virksomheders vilkår og adgang, samt at der sikres lige muligheder for medlemsstaterne på tværs af forslagets tiltag, og

5) forslaget ikke foregriber forhandlinger om revision af EU’s flerårige finansielle ramme MMF (syvårsbudgettet, Dj).

Videre lægges vægt på, at:

1) forslaget i relevant omfang skaberne rammerne for et styrket samarbejde på det forsvarsindustrielle område mellem EU og NATO samt til partnere,

2) skabes klarhed over hvilke kompetencer, EU-kommissionen tildeles, således at det sikres, at medlemsstaternes kompetence inden for det sikkerheds- og forsvarspolitiske område respekteres,

3) forslaget bidrager til øget koordination på det forsvarsindustrielle område. Det er således positivt, at forslaget indeholder etablering af et udvalg for forsvarsindustriel beredskab, som bør bidrage med en konkret merværdi i tillæg til eksisterende initiativer,

4) forslaget bidrager til et velfungerende indre marked for forsvarsprodukter, som mindsker relevante, regulatoriske barrierer for myndigheder og virksomheder, og

5) anvendelsesområdet fokuseres på de mest kritiske kapabilitetshuller i Europa, og at det fastholdes at medlemsstaterne inddrages tilstrækkeligt i fastlæggelsen af arbejdsprogrammet.

Tidligere mandater
For to år siden under S-regeringen fik daværende forsvarsminister Morten Bødskov (S) alene nej fra Enhedslisten til et mandat angående forslaget angående fælles forsvarsindkøb.

Det drejede sig om forslaget til forordning om en kortfristet styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb, som på engelsk kaldes ”European Defence Industry Reinforcement Through Common Procurement Act” (EDIRPA).

I denne forbindelse bebudede EU-kommissionen, at den med hjemmel i EDIRPA ville foreslå EDIP, oplyste Forsvarsministeriet i politikernotatet.

Den 9. juni 2023 var Enhedslisten også alene om at votere nej til mandatet til forhandlingerne om en forordning om produktion af ammunition og missiler (ASAP) , der er midlertidig og udløber efter to år. (Dj/051024)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.