Gassparemål er opfyldt – gasbesparelser fortsætter

De orange søjler illustrerer det maksimale gasforbrug for at gøre EU uafhængig af russisk gas til vinter, hvis sparemålet fordeles forholdsvis i spareperioden august-marts. Kun december kræver en markant beskæring i forhold til året før.

Danmarks N-gasforbrug er faldet til under EU’s russerkrav

——————————————————
Rundtenom om gasstatistik i lyset af EU-
forordningen om vintergasberedskab
—————————————————–

Af Claus Djørup
Danmark skal reducere N-gasforbruget med 15 procent i de næste otte måneder frem til slutningen af marts i forhold til de foregående fem år i august-marts.

Lad det være sagt straks: Det mål er indfriet.

Der skal dog spares godt 2 % frem til april, hvis biogas indgår i grundlaget og man regner på det samlede gasforbrug.

Alt efter talgrundlag har Danmark nul eller beskedent behov for at reducere gasforbruget og hvad deraf følger, hvis det alene handlede om gasmængder.

Reduktionen på 15 procent er en følge af EU-landenes vedtagelse af forslaget til forordningen om vinterberedskabspakken, der skal gøre EU i stand til at modstå udeblevne/afbrudte gasforsyninger fra Rusland til vinter. Kun Ungarn stemte imod den 26. juli.

EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har et mantra om spar og del, og klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen slår på, at det også hjælper os andre, hvis den tyske industri holdes kørende.

Advarsel om forsyningskrise
Energistyrelsen er i gang med en analyse af de kommende besparelser på gas og har derfor endnu ikke en udmelding ud over, at ”vi skal spare, hvad vi kan.”

Den 20. juni erklærede Energistyrelsen ”early warning” for gasberedskabet. Det er det første af tre niveauer i en forsyningskrise. På det tidspunkt leverede Gazprom 60 pct. af Nordstream 1’s kapacitet til Tyskland, og aktuelt er det 20 pct.

Det danske forbrug af naturgas ligger i runde tal for tiden på 2,7 milliarder kubikmeter (bcm) om året, men dette tal er ikke basis for reduktionen.

Det faktiske EU-sparekrav er overraskende nul, når man tager udgangspunkt i Energistyrelsens månedlige gasstatistik baseret på Nm3/normalkubikmeter , dvs. volumen og ikke energiindhold.

EU-kravet er baseret på perioden august-marts de foregående fem år. Det samlede gasforbrug i disse fem gange otte måneder er 9.463 bcm uden biogas eller 1.892,6 millioner kubikmeter (mcm) i gennemsnit. 15 % heraf er 284 mcm. Dermed skal forbruget i 2022-23 holde sig under 1.609 mcm.

Sparet 10 % mere end krævet
Det indebærer, at N-gasforbruget kunne øges med 10 % de kommende otte måneder i forhold den foregående periode, hvor N-gasforbruget var 1459 mcm (se vedhæftede regneark).

Energistyrelsen har et diagram for EU-mekanismen målt på Tera Joule, altså energiindhold. På øjemål er der kun udsigt til et større forbrug i december, hvis EU-kravet blev fordelt forholdsvis på de enkelte måneder. I de resterende syv måneder flugter EU-niveauet med forbruget eller ligger under (se vedhæftede diagram).

Luxembourgs klimaminister Claude Turmes mener, at 10 pct. af reduktionen fremtvinges af prisstigningerne, der omsættes i mindre efterspørgsel.

Gasreduktion er ikke ensbetydende med lavere CO2-udledning i EU, for gasforbrug risikerer at blive konverteret til fyring med brunkul og kul.

Hertillands står fjernvarme og varmepumper, energibesparelser og energieffektiviseringer, fremrykkede VE-investeringer og hurtigere godkendelser på dagsordenen. Dertil kommer en kraftig stigende tilførsel af biogas (grøn gas i denne sammenhæng), der ifølge den anvende statistik for Nm3 udgjorde 20 procent sidste år.

El og fjernvarme fører an i gasreduktion
Energikonsulentfirmaet “Ea Energianalyse” kar kigget sektorvis på reduktionen de foregående fem år, hvor CO2 og ikke Gazprom var drivkraften for omstilling væk fra fossil gas.

– Her ses tydeligt størst reduktioner indenfor el og fjernvarme – særligt til elproduktion – og indenfor udvinding af olie og gas. Dertil kommer reduktionerne, som er knyttet til indfødning af biogas i nettet, oplyser partner Msc Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse.

Baseret på energiindhold (Tera Joule) lå N-gasforbruget 26 pct. lavere i i august-marts 2021-22 i forhold til det gennemsnitlige forbrug i perioden 2017/18 til 2021/22 i de samme otte måneder, konstaterer Anders Kofoed-Wiuff. I de fem år faldt naturgasforbruget med 41 %.

Det større fald i kalorier end målt i kubikmeter skyldes, at der er mere energi i nordsøgas end i russisk gas. Med andre ord skal der forholdsvis mere russisk volumen til at erstatte den gas, som er midlertidigt stoppet fra Tyra-feltet.

Biogas fordobles på 10 år
Energistyrelsen regner i “Klimastatus og -fremskrivning 2022” med, at opgraderet biogas øges fra 20 Peta Joule (20.000 Tera Joule) i 2021 til 22 PJ i år, 25 PJ næste år og 28 PJ i 2024 og fortsat stigende til 40 PJ i 2030.

Tyskland og Italien
Andreas Graf fra tænketanken “Agora Energiwende” i Berlin har beregnet de 27 EU-landes – frivillige – gasreduktioner de næste otte måneder som følge af den ny EU-forordning om vinterberedskab.

Tallene er trukket fra Eurostats rumfangsstatistik for N-gas i enheden Stm3, der er standard kubikmeter ved 20°C, som også kan findes hos Energistyrelsen.

Han sætter de 15 procent til 325 millioner kbm for Danmark. Det er 8 mio. kbm. højere end de 317 mcm i Fagpressebureauets beregning på grundlag af Energistyrelsens Nm3-tabel, altså i praksis sammenfaldende.

Imidlertid er søjlediagrammet hverken uden opnåede besparelser, fratræk for biogas, undtagelser eller korrektion for befolkningsstørrelse. Selv da illustrerer Andreas Grafs diagram de store udfordringer, som særligt Tyskland og Italien kæmper med.

Tyskland skal reducere med 10.352 millioner kbm og Italien med 8.324 mcm. Det ville svare til henholdsvis 720 mcm og 781 mcm i Danmark, og det er før modregning for eventuelle gasbesparelser i de foregående fem år. (Dj/020822)

PS. Det overskuelige regneark sendes på anmodning. Skriv til clausdj [krølalfa] newmail.dk

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.