EU-parlamentet ønsker flere medarbejdere, hvilket ikke falder i god jord hos finansministre. (Snapshot fra EU-parlamentet i Bryssel før koronakrisen. Foto: Fagpressen.eu)

Budgetmandat med mådehold og omprioriteringer – igen

Af Claus Djørup
Finansminister Nicolai Wammen (S) og formentlig en del kolleger i de øvrige medlemslande løfter øjenbrynene over for EU-parlamentet, der anmoder om 322 flere stillinger.

-Næsten alle lande har udtrykt stor utilfredshed med europaparlamentets udspil til denne store stigning, erklærede Nicolai Wammen i europaudvalget torsdag 8. juli ved forelæggelsen af kommissionens forslag til næste års EU-budget.

Siden en gentlemanaftale fra 1970’erne er traditionen, at ministerrådet og EU-parlamentet ikke foretager ændringer i hinandens respektive budgetter.

Samtidig fastslår EU-topmødeaftalen for et år siden om det syvårige budget 2021-27, at niveauet for ansatte på tværs af institutionerne skal fastholdes. Det bør EU-parlamentet også respektere, mener finansministeren.

– Derfor er vi sammen med en bred gruppe af lande lagt op til at indlede en dialog med europaparlamentet om niveauet for ansatte, fortsatte Nicolai Wammen.

Overbebyrdes med lovgivning
Stigningen skal kompensere for nylige nedskæringer og den stadig voksende arbejdsbyrde fra ny lovgivning, siger det tyske EU-parlamentsmedlem Damian Boeselager fra den grønne gruppe (han er valgt for partiet Volt) til nyhedstjenesten Politico.

Han er hovedordfører for betænkningen om overslaget over EU-parlamentets indtægter og udgifter for 2022.

De 322 nye job fordeler sig med 76 til de politiske grupper og 66 til udvalgssekretariaterne samt 180 eksterne. De sidste fremgår ikke af direkte af EU-parlamentets betænkning om sit behov i 2022, som bl.a. er flere midler til kulturelle og kunstneriske aktiviteter i og uden for EU-parlamentets bygninger.

Ekstra etage på elfenbenstårn
-EU-parlamentet føjer en hel etage til sit elfenbenstårn, siger en anonym diplomat til nyhedstjenesten Politico.

Hvad skal parlamentet bruge alle de mennesker til, spørger en anden diplomat og påpeger, at cirka 7500 mennesker arbejder i parlamentets administration og sekretariat, mens ministerrådet nøjes med 3500 ansatte.

Nyhedstjenesten oplyser, at medlemslandenes ambassadører diskuterede sagen onsdag og blev enige om dels at stå fast på gentlemanaftalen, dels at undlade at feje anmodningen af bordet ud fra en gammel erfaring om, at man skal vælge sine kampe med omhu.

Det går igen i Nicolai Wammens holdning: – Det er da meget moderat at lægge op til en dialog med parlamentet!

Finansministeren har stor sympati for EU-parlamentets ønske om at styrke arbejdet med klimapolitik, men så må der skrues ned for andre arbejdsområder især i lyset af, at briterne har forladt EU og ikke længere skal betjenes.

Kommissionens stigning strider ikke imod budgetaftalen for 2021-2027 om at fastholde antallet af administrative medarbejdere på 2020-niveau, påpeger han.

Nok har EU-kommissionen en større stigning til administrationsudgifter med 3,9 pct. Det forklarer finansministeren med it-udgifter og opnormeringer, mens EU-parlamentets forøgelse på 2,4 % skyldes stigning i antal ansatte.

EU skal prioritere hårdere
EU-parlamentets personalevækst illustrerer for Nicolai Wammen, hvad budgetlæggerne i Bryssel bør have for øje, når han plæderer for større økonomiseren og omprioriteringer på EU’s budget.

– Presset på de offentlige finanser er steget betydeligt som følge af den igangværende pandemi, indledte Nicolai Wammen sine makroøkonomiske ræsonnementer bag Danmarks traditionelle budgetrestriktive linje.

– Der er pumpet historisk mange penge ud i de europæiske samfund – både de nationale budgetter og EU’s genopretningsfond og via EU-budgettet. Det er godt, for det har været afgørende for at holde hånden under europæiske og herunder danske arbejdspladser og virksomheder, men nu står vi over for en situation, hvor der er behov for at for at begynde at konsolidere og foretage vanskelige prioriteringer

– Det er situationen i de nationale budgetter, og det er situationen for EU-budgettet. Derfor bliver EU-budgettet nødt til at afspejle de rammer, som mange nationale budgetter er underlagt, sagde Nicolai Wammen.

Danske prioriteter
Der skal omprioriteres til fordel for klima, digitalisering og forskning. Desuden skal der være en større margen til uforudsete udgifter en ny krise hvad enten det er en pandemi, migration.

Danmark lægger afgørende vægt på, at ”centrale danske hovedprioriteter imødekommes i videst muligt”. Det afgøres til sin tid i en helhedsvurdering, om Danmark og ligesindede lande er imødekommet på væsentligste spørgsmål herunder lavere udgiftsniveau, større margen til uforudsete udgifter, udgiftspolitiske prioriteringer, modernisering og klimaindsats, forklarede Nicolai Wammen.

Derimod er der ikke et fast tal for et budgetloft såsom 1,0 eller 1,1 procent af BNI i mandatet.

Danmarks kontingent til EU stiger med en halv milliard til 24,8 milliarder kroner, hvis EU-kommissionens forslag til EU-budget for 2022 vedtages uændret, hvilket er cirka 300 millioner mere end i år når, når finansministeren omregner til 2022-priser.

I det lange mandat nævnes udtrykkeligt grønlandsinstrumentet i budgetkategori 6.

Nej til mandat fra EL og NB
Hvis budgetforhandlingerne ender i et utilfredsstillende resultat, vil Nicolai Wammen drøfte situationen med de partier, som står bag mandatet.

Enhedslisten og Nye Borgerlige har med deres nej til mandatet meldt sig ud af den klub. Liberal Alliance og Alternativet er ikke repræsenteret i europaudvalget, så budgetmandatklubben udgøres af S, V, DF, SF, R, K og KD.

Victoria Velasquez (EL) hængte sit nej op på, at Enhedslisten ikke kan støtte militariseringen af Frontex og en stigning på næsten 50 pct. Desuden har Frontex store problemer med at overholde menneskerettighederne. Videre er partiet imod forsvarsfonden.

Knap 1300 milliarder kroner
EU-budgettet er blot en håndfuld milliarder kroner større en Danmarks offentlige udgifter på forventet 1244 milliarder næste år.

EU-kommissionens budgetforslag for 2022 indebærer et niveau for forpligtigelsesbevillinger på 167,8 mia. euro (1250 mia. kr.), hvilket svarer til1,12 pct. af BNI, oplyser Finansministeriet i politikernotatet.

I forhold til 2021-budgettet (inkl. ændringsbudget 1-3) er der tale om et fald i forpligtelsesbevillingerne på ca. 0,6 pct. svarende til ca. 1,0 mia. euro (7,45 mia. kr.).

Betalingsbevillingerne udgør 169,4 mia. euro (1262 mia. kr.) eller 1,14 pct. af BNI.

I forhold til 2021-budgettet (inkl. ændringsbudget 1-3) er der tale om et fald i betalingsbevillingerne på ca. 0,7 pct. svarende til ca. 1,2 mia. euro. (Dj/090721)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.