Af Claus Djørup
Finansminister Bjarne Corydon og hans efterfølgere må føle sig som fattige rigmænd, der har fået inddraget hævekortet på grund af et lille overtræk. De har nemlig en bugnende konto i form af udskudt pensionsskat, som de ikke må regne med på grund af ØMU og budgetloven.
EU´s underskudsregler er unødig stramme for Danmark og bør gøres mere smidige, anbefaler Det økonomiske Råds formandskab.
De såkaldte økonomiske vismænd sigter først og fremmest på næste årti. Imidlertid lever vi allerede med finanspolitiske lofter, hvor jura og politik frem for økonomi kan bremse for en større lempelse end behovet tilsiger.
Derfor er det omsonst at overveje en udskydelse af de planlagte finanspolitiske stramninger for at holde hånden under økonomien, hvis konjunkturerne udvikler sig dårligere end forventet, fremgår det af vismandsrapporten fra 27. maj.
Danmark bevæger sig på ØMU-grænse i 2015
Danmark bevæger sig nemlig på kanten af ØMU-grænsen på 3 % for det offentlige underskud i 2015.
Regeringsøkonomerne har tre scenarier for næste års offentlige underskud (stat, kommuner og fonde). Det negative ender på 3,4 %, det positive på 2,4, og hovedscenariet ligger midt imellem med 3,0 %.
Vismændene selv er en anelse mere optimistiske med minus 2,8 % i 2015, der formentlig er det første år, efter at Danmark er sluppet ud af EU-henstillingen.
Sund finanspolitik trods underskud– EU’s regler giver et stort dilemma for dansk finanspolitik. Selv om vi som et af de få EU-lande har en holdbar finanspolitik, har vi en lang periode med underskud, der bryder med de formelle rammer, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
– Grunden er de udskudte skattebetalinger fra pensionsopsparingen. Den mest logiske løsning er, at reglerne i en eller anden form tager højde for denne udskudte skattebetaling ved at medregne bidrag fra den, eller man decideret havde en anden underskudsgrænse, fortsætter overvismanden.
Hængekøjeparadoks: Besparelser/skattestigninger trods kæmpe skatteformue
Han taler om midt-2020’erne i en situation med uændrede rammer og Danmark hængende i en såkaldt hængekøje, hvor den offentlige saldo forværres kraftigt trods en holdbar (sund) finanspolitik.
Med uændrede rammer er der ifølge overvismanden to muligheder. Den ene er reelle stramninger, der skærer noget af underskuddet væk i den fase om et årti.
Den anden mulighed er fremrykket beskatning af dele af pensionsopsparingen, så man med overvismandens ord gør det implicitte aktiv eksplicit og tage beskatning af det.
Straksafgift af fremtidige ratepensioner
Konkret foreslår vismændene at indføre straksbeskatning af fremtidige ratepensioner til den tid.
En afgørende forudsætning er, at politikerne ikke fristes til større udgifter. Det anser vismændene dog ikke som en stor risiko, da omlægning af ratepensioner kun vil føre til beskedne overskud, dvs. at nye udgifter vil føre til nye underskud.
Privat pensionsformue på 3000 milliarder kroner
Den samlede skattepligtige formue udgør cirka 3 billioner kroner i år, og den udskudte skat svarer til godt 60 procent af bruttonationalproduktet.
Danmark ville fjerne sig langt fra ØMU-grænser og have konstant overskud de næste generationer, hvis bare en del af disse offentlige aktiver blev medregnet i den offentlige saldo.
60 %-grænse kunne overskrides uden tab af troværdighed
”Den danske situationer et konkret eksempel på det faktum, at den officielt opgjorte offentlige saldo og gæld ikke er noget særlig præcist billede af de offentlige finansers sundhedstilstand, fordi implicitte aktiver og passiver ikke indgår,” hedder det i forårsrapporten.
Maastricht-traktatens grænse for ØMU-gælden er et ”meget konservativt underkantsskøn for, hvornår der kan sættes spørgsmålstegn ved Danmarks troværdighed”, når landet fastholder en langsigtet holdbarhed.
Vismændene vil dog ikke undvære rammeværket. Det er at foretrække trods mangler og omkostninger ved ikke at få en helt ideel finanspolitik. De roser beslutningen om at gå ind i EU’s finanspolitiske regime.
Vestagers nej til gældsætningØkonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) afviser at bede om mere fleksible regler tilpasset den danske nationaløkonomiske situation.
– Det er en interessant diskussion, men den bliver hurtig teoretisk, for vi har forpligtet os ikke kun over for de andre lande i EU, men også over for vore egne borgere på at holde et økonomisk spor, hvor et underskud og den deraf følgende gældsætning er på et håndtérbart niveau, siger Margrethe Vestager.
– Det er vigtigt at sørge for at skabe så meget rum, at det er muligt at bruge finanspolitikken i et krisetilbageslag, pointerer hun.
– Vi er ved at være ude af den egentlige lavkonjunktur og er ved at genoprette, dvs. vi skal føre en mindre lempelig finanspolitik end vi gjorde under selve krisen.
Polstre i opgang og tære i nedgang
– Vi skal selvfølgelig være klar til at stramme finanspolitikken hen imod, at vi får gode konjunkturer igen, så vi ikke får bobler, der skaber usikkerhed. Det betyder, at de offentlige kasser får en polstring, man i givet fald vil kunne bruge, hvis der kommer et tilbageslag, siger Margrethe Vestager.
Hun advarer mod at gentage 00’erne og lade sig friste til at undlade opstramning, når det går godt: – Vi betaler stadig af på de bobler, som var med til at skabe stor usikkerhed.
Margrethe Vestager har ikke en kommentar til vismændenes forslag om straksskat på nye fremtidige ratepensioner ud over at bemærke, at den nyligt nedsatte pensionskommission muligvis ser på forslaget.
Finansminister Bjarne Corydon (S) har i øvrigt afleveret en skeptisk kommentar til forslaget om beskatning af nye ratepension på indbetalingstidspunktet.
Stive regler en fordel for skatteyderne
Økonomiministeren er direkte imod en særlig dansk fleksibilitet i EU-reglerne, som Det økonomiske Råds formandskab lægger op til.
-Det er styrken ved dem, at de ikke er håndtegnet til det enkelte land at holde sig under et underskud på minus tre procent, understreger hun.
-Ret beset er det vel også en stor fordel for skatteyderne, at man ikke bliver ved med at skabe gæld. Specielt nu på vej ud af krisen er tiden ikke til at sige, at vi skal have nye rammer for at skabe endnu større underskud.
Fagpressebureauet: Gæld – aktiver og passiver – kan opgøres på flere måder …
– Vi skal lade være med at drive sin politik via regnemaskinerne. Man må tage den lige på, hvis man har en politik, men vil forfølge, slutter Margrethe Vestager. (Dj/310514)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.