Venstre sliber sin klimaprofil


EU-positive partier alene om klimamandat – regeringerne tager fat på EU-klimalov den 15. oktober

Af Claus Djørup
Danmark støtter EU-kommissionens udspil om forhøjelse af EU’s klimamål fra mindst 40 pct. til mindst 55 pct. i 2030 og gerne 60 eller 65 procent i forhold til 1990. Eneste begrænsning er konsekvensen for Danmark, der ikke vil stramme det nationale 70 pct.-mål i 2030 yderligere.

Klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) fik onsdag 7. oktober godkendt sit oplæg til tidligt forhandlingsmandat i europaudvalget onsdag 7. oktober med opbakning fra Venstre, Radikale, SF og Konservative. V, R, SF og EL dannede fælles front om 65 procent.

Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Nye Borgerlige voterede nej, mens Liberal Alliance og Alternativet ikke er repræsenteret i udvalget.

EU-topmødet har klimamålet på dagsordenen den 15.-16. oktober og derefter på miljørådsmødet den 23. oktober.

I juni næste år kan kommissionen være klar med konkrete forslag til lovgivning.

Klimalov er loft for nye EU-byrder
- Med et mål på for eksempel 65 procent er der derfor en risiko for, at Danmark kan få et mål på over 70 procent eller et nyt mål for ikke-kvotesektoren, som vil være meget udfordrende, sagde Dan Jørgensen

-Regeringen lægger derfor afgørende vægt på, at Danmark ved et højere mål end 55 procent ikke forpligtes til at levere mere, end hvad der følger af klimalovens 70 procent reduktionsmål. Det må således ikke blive svære eller dyrere at opnå det danske 70 procents mål, erklærer han i et centralt afsnit.

Ingen lande ud over Danmark har meldt noget ud ”noget højere end ”mindst 55 pct.”, påpeger Dan Jørgensen. Derfor kan han ikke kan se andre lande gå ind for 65 pct., så i forhandlingerne vil han tilslutte sig den gruppe lande, som siger mindst 55 %.

- Kampen er, om det skal være mindst 55 pct. eller under og måske de nuværende 40 pct., opridsede Dan Jørgensen.

Alliancen af 65 %-partier holdt ikke helt i mål, da Enhedslisten var alene om at kræve en højere, forhandlingsstrategisk satsning, nemlig at regeringen skulle ”lægge afgørende vægt” på 65 %.

Venstre: Logisk at kæmpe for højere mål
Venstre støtter, at Dan Jørgensen nævner i forhandlingerne, at Danmark gerne ser et endnu højere mål.

- Der er en logik i at kæmpe for noget højere end mindst 55 procent. Vi gjorde det i Danmark, fordi videnskaben siger, at vi skal ligge højere. Der er også logik i forhold til den danske befolkning og dansk erhvervsliv og dansk politik, hvor vi godt ved, at det bliver svært og kræver hårde prioriteringer, sagde klimaordfører Tommy Ahlers (V).

EU- og transportordfører Anne Valentina Berthelsen (SF) opfordrede til at danne et europæisk klimaråd samt til at forebygge, at EU-støtte giver tilskyndelse til at dyrke lavbundsjorde. Der skal styr op opgørelsesmetoderne, for ellers risikerer landsøjlen ligefrem at blive skadelig, mener hun.

SF: 65 % indskrevet i mandatet
Anne V. Berthelsen fremhæver, at partier uden om regeringen fik indskrevet i mandatet, at Dan Jørgensen skal ”arbejde med stor vægt på 65 pct. og med stor vægt på mindst 55 procent”.

- Nikolaj Villumsen (Enhedslistens medlem af EU-parlamentet, red.) har fanget budskabet. Han skriver på twitter, da EU-parlamentet er færdig med deres afstemning, at fordi den med nød og næppe lander på 60 procent, så bliver det ekstra vigtigt for regeringen, at regeringen kæmper for 65, pointerer Anne V. Berthelsen over for Fagpressebureauet.

- Han har forstået, at vi skal have Danmark ind og kæmpe for de 65. Det er vi i SF enige i, men Enhedslisten stemmer nej til det mandat, som forpligter regeringen til det, fortsætter SF’s EU-ordfører.

Ringe risiko for byrdefordeling
SF stemte for formuleringen om, at udmøntningen af EU’s klimamål ikke må blive dyrere end det nationalt fastsatte mål på 70 pct.

Det handler om byrdefordeling eller snarere relativ større byrde til Danmark, som EU praktiserer med fordeling af CO2-reduktioner.

Ministeriets fortolkning er, at vi ikke kan være med til noget à la 65 pct., for så kommer der for meget byrde på Danmark, påpeger Anne V. Berthelsen. Hun deler ikke den frygt, for dels vil det ikke blive på det hele, dels lægges der op til større fælleseuropæisk indsats især hvis man får etableret en landsøjle og transportsektoren kommer med i kvotehandelssystemet.

- Der kan komme byrdefordeling i et lille hjørne, men det afgørende er, at der ikke kommer byrdefordeling inden for ikke-kvotesektoren. SF har også en realistisk erkendelse af, at Danmark skal reducere med jeg ved ikke hvor meget mere ud over hvad vi har vedtaget med vores klimalov, hvis der er byrdefordeling på det hele, slutter Anne V. Berthelsen.

(Ikke-kvotesektoren er den del af drivhusgasreduktionerne, som skal klares nationalt, og det er hovedsageligt bygninger, landbrug og transport. Bl.a. tung industri og kraftværker indgår i kvotesystemet.)

EL: Mandat uden nedre grænse
Søren Bo Søndergaard (EL) fik ikke en indrømmelse, der kunne få ham til at sige ja, nemlig at der skulle lægges afgørende vægt på det højere mål (dvs. at regeringen skal stemme nej i ministerrådet til et ringere kompromis): – Det rigtige vil være at gå efter 65 procent, som er det videnskabelige udgangspunkt for at undgå at temperaturen stiger mere end 1,5 grad Celsius.

- Der er intet ændret i mandatet, for mindst 55 pct. er også 65 pct., siger siger Enhedslistens EU-ordfører.

- Det afgørende er den nedre grænse. Det er rigtigt, at vi har en aftale om at presse regeringen til at arbejde for 65 pct., men SF og Venstre accepterer samtidig, at det bliver 50 pct. Det kan vi ikke. Der skal lægges afgørende vægt på mindst 55 pct. og så gerne arbejde for 65 pct., slutter Søren Bo Søndergaard.

DF: Byrdefordeling kan blive dyr
EU-og klimaordfører Morten Messerschmidt (DF) afviste mandatet. Han er mere optaget af, hvordan byrdefordelingen blandt de 27 lande ender end på 53, 54 eller 57 procent: – Det vigtige er, at Danmark bringes et sted hen, hvor vi uden at gå rabundus kan realiseres det mål, vi har sat nationalt.

EU-og klimaordfører Peter Seier Christensen (NB): – Det giver ikke mening, at EU ensidigt forhøjer målet, når de andre store udlederlande ikke er med, og kineserne åbner det ene kulkraftværk efter det andet.

Mål og kvoter udvides og CO2-skyggepriser udjævnes
EU-kommissionens forslag til et opjusteret mål dækker som noget nyt både udledninger og optag af drivhusgasser. Målet vil dermed blive opgjort på samme måde som EU’s mål om klimaneutralitet i senest 2050, fremhæver Dan Jørgensen i sin indledning om forslaget.

CO2-kvotehandelssystemet udvides, og det det vil gøre handelssystemet mere omkostningseffektivt, understreger Dan Jørgensen.

Det vil betyde, at nationalt, byrdefordelte mål i ikke-kvotesektoren vil få en mindre rolle i EU’s klimapolitik fremadrettet. Det drejer sig primært om vejtransport, opvarmning af bygninger og landbrug, der også kendes om de tre B’er for biler, bygninger og bønder.

Prisen på CO2 bliver mere ensartet på tværs af sektorer som opvarmning af bygninger og vejtransport, når disse sektorer inddrages i EU’s kvotehandelssystem.

Landsøjle
EU-kommissionen foreslår også en særskilt landsektorsøjle, der indeholder en fælleseuropæisk drivhusgasreduktion, regulering af landbruget samt optag og udledninger fra jorder.

Større kvotehandelssystem bør medfører, at den nationale reduktionsforpligtelse i de ikke-kvotebelagte sektorer minimeres, mener regeringen.

Transportstandarder og udfasning
Videre skal der laves CO2- standarder for vejtransport.

- Regeringen arbejder for en udfasning af benzin- og diselbiler i EU, og derfor er det meget positivt, at kommissionen vil se på, hvornår der skal sættes et stop for salg af forbrændingsmotorer, hedder det.

Den danske regering stiller sig på bagbenene, hvis EU-kommissionen prøver at overtage kompetence til at forhandle CO2-reduktioner for søfarten. Det skal fortsat foregår i den internationale maritime organisation IMO. Det er et kendt dansk synspunkt, som bl.a. bunder i, at Danmark er en stormagt i IMO.

Overordnet set ser regeringen desuden positivt på kommissionens generelle tilgang vedrørende vedvarende energi og energieffektivisering får dansk støtte.

Endelig lægger regeringen vægt på, at EU’s finanser – både budgetrammen for 2021-2027 og genopretningsinstrumentet understøtter 2030-klimamålet samt og ikke mindst, at kompensation gennem provenu fra kvotesalg minimeres.

Flertal i EU-parlamentet for 60 procent i 2030
EU-parlamentet vedtog 2030-klimamålet på 60 % i en snæver afstemning med stemmetallene 352 for, 326 imod og 18 blanke, skriver nyhedstjenesten Euractiv.
Det samlede forhandlingsmandat til hele forslaget til en klimaforordning (EU’s klimalov med betegnelsen KOM(2020)0080) blev vedtaget med et robust flertal.

Den konservative/kristendemokratiske gruppe ”EPP” ville kun gå med til 55 %, hvilket der var flertal for i landbrugs- og industriudvalgene.

Videre indgår det i EP’s holdning, at alle EU-lande skal være klimaneutrale i 2050 og ikke kun EU som gennemsnit, oplyser EU-parlamentet.

Endelig skal der opstilles et reduktionsmål for 2040.

Venstre: Paris og videnskab siger 65 %
- Jeg er sikker på, når vi kommer 30 år frem, vil sige, at det var nogle fantastiske spor, der blev lagt ud, erklærede Asger Christensen (V) på et videopressemøde mandag 5. oktober forud for afstemningerne i EP’s plenum.

- Paris-aftalen og videnskaben siger, at vi helst skal op på 65 procent i reduktionsmål i 2030. Det er ærgerligt, at vi ikke sigter lidt højere, sagde han og udpegede adspurgt de østeuropæiske lande som de største modstandere.

Asger Christensen er medlem af EP’s landbrugsudvalg, der indstillede 55 %, som var det opnåelige kompromis. Han fremhæver til gengæld ‘carbon farming’, ‘energy emissions’ og klimaregnskab på bedriftsniveau, som landbrugsudvalget foreslog i delbetænkningen.

Forliget i Asger Christensens udvalg lykkedes, fordi det indgår, at der skal være bindende mål for de enkelte lande.

Socialdemokrat håbede på 65 pct.
Inden afstemningerne vedgik MEP Christel Schaldemose (S), at hun havde håbet på 65 % frem for miljøudvalgets kompromis på 60 %, men der er dog tale om, at den ny EU-kommission under ledelse af Urusla von der Leyen har hævet målet med 15 procentpoint til 55+.

- Danmark er det mest ambitiøse land i ministerrådet. Vi får ikke løftet diskussionen, hvis europaparlamentet ikke kan være med til at løfte den, sagde Christel Schaldemose på onlinepressemøde to dage før afstemningerne (mandag 5. oktober) og mandatgivningen i europaudvalget.

- Hvis målsætningen bliver uden en ændret byrdefordeling (hvad de enkelte land skal levere på hvilken måde og hvornår), kan det i teorien godt få den betydning, at Danmark skal levere mere end 70 procent i 2030, men det afhænger af slutresultatet og om vi får lavet byrdefordelingen om. Vi arbejder for den højest mulige målsætning på europæisk plan, og så må vi tage byrdefordelingen efterfølgende, for selvfølgelig skal Danmark ikke op og levere 75 eller 80 procent, siger Christel Schaldemose.

Enhedslisten: 60 % er at opgive Paris-aftalen
- 60 %-målsætning er at give op på Paris-aftalen. Det er fuldstændig utilstrækkeligt, sagde MEP Nikolaj Villumsen (EL) som den tredje deltager i videopressemødet.

- I miljø- og klimaudvalget blev forslaget om 65 procents reduktion stemt ned af den konservative gruppe EPP og den liberale gruppe Renew Europe. Sammen med den yderste højrefløj har de to grupper flertal, opridser Nikolaj Villumsen den politiske spillebane i Bryssel. (Dj/101020)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.