Energiaktørers samstemmige anbefaling til regeringens naturgasafvikling: SLÆK, SVÆK OG SLET REGLER

Af Claus Djørup
Ved et pressemøde i Statsministeriet den første morgen efter påske fremlægger regeringen en plan for beskæring af gasforbruget og hvad der i stedet skal opvarme de 412.000 boliger, som ifølge Danmarks Statistik er på naturgas.

Rundt i energiverdenen lægges bud ind på løsninger. Eksempelvis opsøgte repræsentanter for varmepumper, solceller, halm og fjernvarme Folketingets klima-, energi- og forsyningsudvalg den 31. marts, og det gennemgående træk i budskaberne var fjernelse af forsinkende regler og processer – det som miljøminister Lea Wermelin (S) kalder grønt bureaukrati.

Rækken af deputationer afslørede også, at ikke alt er fryd og gammen mellem de grønne energiaktører. Varmepumpebranchen og fjernvarmefolket slås om de husholdninger, der vil vride sig løs af den russiske prisklemme.

Varmepumpefabrikanterne advarer direkte mod ufordelagtige fjernvarmeprojekter.

Fjernvarmeværkerne advarer mod en løssluppen udbredelse af varmepumper, der vil udhule økonomien i fjernvarmeprojekter.

Først de mest drastiske forslag om nul bureaukrati (biogas) og ændring af tinglysningslovens paragraffer om pant og løsøre (solceller).

Biogas: TILLADELSESFRI UDVIDELSE MED TANK
Eksisterende biogasanlæg skal animeres til eller eventuelt påbydes at udvide tankkapacitet med 50 procent uden nye kommunale godkendelser. Det kunne ske ved et landsplandirektiv for hvert enkelt anlæg eller en særlov, mener Halmselskabet Danmark a.m.b.a.

Derved kan man bruge mere halm og øge produktionen af naturgasfortrængende biogas med 50-100 procent, forklarer udviklingsdirektør Hans Otto Sørensen, Halmselskabet.

Gasproduktionen fordobles, når 10 procent af gyllen erstattes med halm, og det øger forsyningssikkerheden. Imidlertid skal opholdstiden i reaktortanken forsøges fra 35-45 dage til ca. 80 dage alt efter om halmen er forbehandlet.

– Politikerne skal have modet til at sætte de almindelige godkendelsesprocedurer ud af kraft for at få lov at bygge, siger Hans Otto Sørensen. Man skal bare sende en tegning ind med de ekstra tanke til kommunen med besked om, at man går i gang med at bygge uden at behøve tilladelse eller VVM-godkendelse.

Der kommer ikke mere gylle, lugten bliver den samme, og der køres heller ikke flere lastbillæs, når halm erstatter majs, fordi halm indeholder 85 % tørstof mod 30 % for majs.

– To ting ændrer sig. Der kommer flere tanke op, som man kan se, og der kommer 40-50-60-70 pct. mere gas ud af det, siger Hans Otto Sørensen.

De eksisterende anlæg har selvsagt VVM- og produktionsgodkendelser og har været igennem høringer og klagenævn, pointerer han.

– Det er bare den mølle, vi ikke skal igennem igen!

Solceller: SAGSBEHANDLINGSGARANTI PÅ 12 MÅNEDER
Solcelleforeningens formand, Flemming V. Kristensen, FKSol ApS,ønsker en sagsbehandlingsgaranti på maksimalt 12 måneder alt efter projektets størrelse.

Til gengæld tilbyder han at øge Energistyrelsens fremskrivning med 5 Giga Watt til 16 GW solceller i 2030 både på marker og tage.

– Det kræver forenkling af nogle regler og metoder. Især bliver bremset af, at myndigheds- og netselskabsbehandlingen på store projekter tager flere år. Det belaster projektudvikleren med ekstra omkostninger, siger Flemming V. Kristensen.

Han foreslår, at de tidskrævende processer fremskyndes ved at lade rådgivende ingeniører foretage beregninger af netbelastning og omkostninger. Netselskaberne kunne sende sådanne opgaver i udbud.

Videre foreslår foreningen fleksibel nettilslutning, hvor produktionen af solcellestrøm kan reduceres, når nettet flyder med rigelig og dermed billig el. Det vil mindske behovet for kapacitet i distributionsnettet, og dermed er det lettere at give plads til flere solcelleanlæg.

Det inspirerer i næste ombæring til at finde andre anvendelser for den strøm, der ikke sendes ud i nettet. Det kunne være batterier og Power-to-X gennem direkte linjer.

Tinglysningsloven
Endelig peger foreningen på, at tinglysningslovens §§ 37 og 38 står i vejen for opskalering og acceleration af solcelleudbygningen. Solcelleanlæg på et tag omfattes i dag af bygningspantet, dvs. solcelleanlægget indgår i boet ved bygningsejerens konkurs. Med andre ord kan taget ikke lejes ud til en solstrømsproducent.

– Vi ønsker at separere det, så andre kan komme med finansieringen og sætte solcelleoplæg op på måske tusind tage, hvor banken har pant. Så slipper bygningsejere for at forholde sig til solcelleanlæg, forklarer næstformand Rasmus Lindholdt Kjær, Better Energy.

Løsningen kunne være en undtagelse for solcelleanlæg i de to paragraffer eller en kategorisering af solcelleanlæg som løsøre, som falder ind under tingslysningslovens § 43.

Varmepumper: KOMMUNER DRUKNER I UIGENNEMTÆNKTE FJERNVARMEPROJEKTER
Kommunerne overbelastes af uigennemskuelige fjernvarmeforslag fra rådgivere med begrænset teknologisk kendskab til varmepumper. Det ville lette den kommunale sagsbehandling betydeligt, hvis der udarbejdes en standardskabelon til projektforslag, der kan fremme ensartethed, transparens og faglighed i projektforslagene, lyder det fra Torben Andersen, som er formand for Varmepumpeindustrien (VPI).

Installation af varmepumper er eksploderet og foregår i øjeblikket med en hast på 60.000 i øjeblikket, oplyser han.

Med forbehold for globale flaskehalse i transport og komponentleverancer erklærer branchen sig rede til at udvide kapaciteten yderligere.

I hvert fald mener leverandørerne af varmepumper, at de er det mest effektive og fremtidssikrede i et elektrificeret samfund, hvor der er knaphed på brændsel til varmeværkskedler.

Torben Andersen slår på, at varmepumper har en konverteringsgevinst – det eneste produkt, som leverer mere tilbage end det forbruger.

Overskudsvarme udfases i takt med elektrificering
– Biomasse og affald er ca. 70 pct. af det, vi brænder af i dag. Vores frygt er, at det bliver for dyrt at brænde biomasse, fordi der er for lidt træ i denne verden. Det er ikke kun Danmark, der går væk fra gas. Der bliver kamp om alternativerne, siger Torben Andersen.

– Hvad er der at brænde af om 10 år? Man skal lige tænke sig om, hvis man tvinger alle over på fjernvarme. Fjernvarme er en super god idé i f.eks. København, hvor man har overskudsvarme fra det store kraftværk, men det er ikke en ret god ide ude på landet, for der er ingen overskudsvarme.

-Noget helt andet er, at der bliver mindre overskudsvarme fra kraftværker for hver gang, vi starter en vindmølle.

– Der skal leveres varmepumper her og nu, fordi vi står i en sikkerhedssituation, hvor vi skal have forsyningssikkerhed. Der er nogle udfordringer med fjernvarme, som tager mange år, slutter Torben Andersen.

Fjernvarme: PROJEKTER SKAL KUNNE GODKENDES PÅ TRE MÅNEDER
Det ville være uheldigt at undergrave områder med varmepumper, hvor der bør være fjernvarme, siger afdelingschef Rune Moesgaard, Dansk Fjernvarme.

– Jo flere der kommer over på varmepumper der, desto sværere bliver det at få økonomi i fjernvarmeprojekterne. I øjeblikket er der stor efterspørgsel på at komme af med gas. Vores henstilling er, at man undlader at støtte varmepumper økonomisk dér.

– Målret støtten til de individuelle varmepumper dér, hvor der ikke skal være fjernvarme, og hæv gerne støtten fra 20.000 til 30.000 kr., så forbrugerne har en chance for .at komme over på et alternativ, siger han.

Fremryk konverteringer
Varmeværksorganisationen foreslår at foretage 260.000 gaskonverteringer på syv år i stedet for ni år. Det ville betyde, at antallet øges med 5.000 til 25.000, og konverteringerne topper i 2026 og 2027 med 50.000 om året.

– Vi står foran en stor opgave med at konvertere ca. 400.000 gasfyr. Fjernvarmen er klar til at gøre sin del af den opgave, og vi har mulighed for at fremskynde det i forhold til hvad vi oprindeligt havde tænkt os, men det vil kræve nogle ændrede vilkår for at komme i mål, siger afdelingschef Rune Moesgaard, Dansk Fjernvarme.

Kommunal godkendelse inden tre måneder
– I første omgang skal vi have skåret planlægnings-, implementerings- og godkendelsestiden ned. Det kan gøres langt hurtigere. Vi mener, at det kan gøres på tre måneder, når projektforslagene ligger i kommunerne.

Som led i hurtigere sagsbehandling skal der foretages en national screening af mulige fjernvarmeområder. Her kunne grundlaget være ”Varmeplan Danmark 2021” fra Institut for Planlægning ved universitetet i Ålborg.

Dansk Fjernvarme foreslår ekstra 3 mia. kr. i perioden 2023-2038, altså en halv milliard årligt.

En fremskyndet gasudfasning vil koste penge især i en tid med stigende priser på byggeri og anlæg, hvorfor Dansk Fjernvarme foreslår en økonomisk håndsrækning.

En lav fjernvarmepris kan paradoksalt være et benspænd, for ifølge loven må eksisterende forbrugere ikke betale for nytilslutninger. Det vil betyde en forøgelse af fjernvarmepuljen.

Som led i bestræbelserne på at gøre det mere økonomisk overkommeligt kunne afskrivningsperioden forlænges fra de nuværende 30 år til 45 år. Til sammenligning er den tekniske levetid 60 år.

Fjernvarme og varmepumper nogenlunde lige effektive
Dansk Fjernvarmes chefkonsulent Nicolai Kipp køber ikke varmepumpefabrikanternes argument om, at varmepumper udnytter energi mere effektivt end fjernvarme samlet set.

Det kan være rigtigt, hvis varmepumpen alene drives af vindmøllestrøm. Imidlertid er det samlede fjernvarmesystem lige så effektivt som varmepumper, fordi der er overskudsvarme i rørene – når et kompliceret system koges ned til en kort forklaring. (Dj/150422)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.