Lars Løkke Rasmussen: USA velkommen til samarbejde om Grønlands økonomi
Fælles udtalelse fra samtlige partier i Grønlands parlament mod Donald Trumps udtalelser

Af Claus Djørup
NATO’s generalsekretær Mark Ruttes adfærd som en god gæst i Det Hvide Hus, da præsident Donald Trump svarede bekræftende på et spørgsmål fra en journalist eller influencer om annektering af Grønland, har udløst postyr, harme og småstatsfrygt.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er dog sikker på, at det ikke kommer til at ske, og han er ikke i tvivl om opbakningen i Europa, som bl.a. er kommet til udtryk på et uformelt EU-topmøde.

Den nordatlantiske traktat er meget klar og indeholder mere end musketéreden i artikel 5, nemlig artikler om bilaterale relationer mellem de allierede lande, understreger han.

– Jeg er ikke i tvivl om, at NATO selvfølgelig står op for Danmark. Man kan jo ikke annektere en allierets land eller andre lande for den sags skyld i strid med folkeretten, indledte Lars Løkke Rasmussen et kort pressemøde på Christiansborg efter et møde i europaudvalget fredag 14. marts.

– Trump taler om denne sag på mange forskellige måder lidt afhængig af, hvem der spørger, fortsatte udenrigsministeren.

– Så kommer der nogle reaktioner, som vel afslører en eller anden amerikansk intention, som vi ikke kan indfri. Man aflæser det grønlandske valg forkert, hvis man drager en konklusion om, at vi har et uafhængigt Grønland i morgen.

Det grønlandske valgresultat tirsdag 11. marts aflæser Lars Løkke Rasmussen som en bekræftelse på, at Grønland vil være en del af det danske rigsfællesskab en rum tid endnu.

Folkeretten imod Trump
-Det er et rigsfællesskab, der skal fornys og moderniseres, og jeg håber, vi skal samarbejde om at gøre Grønlands økonomi endnu stærkere. Jeg kan ikke ud af det grønlandske valg se nogen som helst indikation på, at man ønsker at forlade rigsfællesskabet til fordel for at blive amerikanere, og det er det helt centrale, siger Lars Løkke Rasmussen.

-Uanset om man kigger på NATO-traktaten, FN-charteret eller folkeretten, så er Grønland ikke åben for nogen anneksion. Siden 1380 har det været den danske regent, der har regeret over Grønland, og der ligger internationale domstolsafgørelser bl.a. i en historisk strid med Norge, som gør, at det er fuldstændig kortlagt, hvordan forholdene er. Det klan der ikke pilles ved, pointerede han.

Lars Løkke Rasmussen vil gerne samarbejde om den sikkerhedspolitiske udfordring, som også deles i Nuuk.

– Hvis jeg kender Jens Frederik (Nielsen, red.) rigtigt, og han kommer til at stå i spidsen for en ny grønlandsk regering, så vil det være en regering med ambition om økonomisk udvikling og vækst i Grønland, og det kalder på samarbejde også med Amerika, sluttede Lars Løkke Rasmussen.

Enstemmig ”nok er nok”-udtalelse
Udtalelsen faldt før de fem partiledere i inatsisartut (Grønlands parlament) mødtes og udsendte en fælles pressemeddelelse som optakt til demonstrationerne i Nuuk, Sisimiut og Qaanaaq lørdag 15. marts.

Donald Trumps ønske om annektering og kontrol af Grønland er uacceptabel, erklærer de fem partiledere – Jens Frederik Nielsen fra Demokraatit, Pele Broberg fra Naleraq, fungerende naalakkersuisutformand Múte B. Egede fra IA, Vivian Motzfeldt fra Siumut samt Aqqalu C. Jeremiassen fra Atassut – i deres fælles udtalelse fredag 14. marts.

“Vi – alle partiformænd – kan ikke acceptere de gentagne udtalelser om annektering og kontrol med Grønland. Vi finder som partiformænd denne adfærd uacceptabel over for venner og allierede i en forsvarsalliance.

Vi, som lederne af samtlige partier i Inatsisartut i Grønland, skal understrege at Grønland fortsætter arbejdet for Grønland, der allerede pågår gennem diplomatiske kanaler i henhold til internationale love og regler.

Vi står alle bag denne indsats og tager skarp afstand fra forsøg på skabelse af splid.

Grønland er ét land, som vi alle står bag,” hedder det.

Historiske årstal
Lars Løkke Rasmussens reference til 1380 indeholder et hul på over 200 år, for forbindelsen mellem det dansk-norske tvillingemonarki og Grønland ophørte i 1400-tallet og blev genoptaget med præsten Hans Egedes ankomst i 1721.

Det er i øvrigt 101 år efter ”Mayflower”s ankomst til det nuværende Massachusetts i 1620 og 54 år før udbruddet af uafhængighedskrigen mod englænderne 1775-1783. (Dj/160325)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.