Mandat til yderligere forslag i EU’s migrations- og asylpagt
Trilogaftale om tilbagesendelser og udrejsecentre i tredjelande fejres i Nicosia den 12. juni
Lovforslag tacklet af valgudskrivelsen

Af Claus Djørup
Socialdemokraten Rasmus Stoklunds sidste politiske opgave som udlændinge- og integrationsminister blev europaudvalgets godkendelse af hans – og efterfølgerens, som fem dage senere viste sig at blive partifællen Morten Bødskov – mandat til en opstramning af EU’s indrejse- og visumpolitik.

Det blev også til et opgør med henholdsvis Dansk Folkeparti og Enhedslisten om migrantpolitik.

Ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 29. maj voterede et mindretal imod den fungerende udlændingeministers forhandlingsmandat, nemlig Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

Sagen handler om EU-kommissionens forslag til EU-støtte til Schengenområdet, integreret europæisk grænseforvaltning og den fælles visumpolitik for perioden 2028-2034.

Luk af
– Det er det tyndeste forhandlingsoplæg, jeg nogen sinde har set i dette udvalg, indledte EU-ordfører Mette Thiesen (DF) sit nej-votum.

Hun plæderede for pushbacks, altså at skubbe migranter tilbage. Hun kritisererede, at mandatet ikke lægger en vægt på effektiv grænsekontrol, men blot arbejder for det.

– Jeg har ikke tillid til, at man i EU-systemet overhovedet har set, hvor massiv trussel for hele det europæiske kontinent vi står overfor i forhold til migration – en fuldstændig forandring og en voldsom stigning i vold, voldtægter, overfald osv., sagde Mette Thiesen.

Rasmus Stoklund deler ikke den pessimisme. Der er en kursændring i gang i EU. Under det danske EU-formandskab i efteråret 2025 var der stor opbakning til at bremse den illegale migrantstrøm mod Europa.

Stop pushbacks
Modsat hertil er Enhedslisten bekymret for, om tilbagesendelsesmekanismer og grænseagenturet Frontex overholder menneskerettigheder for migranter og asylsøgere. Eva Flyvholm (EL) støtter ensartede visumregler, men det det rakte ikke til et ja.

– Alt foregår inden for rammerne af, at menneskerettighederne skal overholdes, indskød Rasmus Stoklund.

– Det er lige lovlig laissez-faire, at den fungerende minister siger, at alt fungerer inden for menneskerettighedernes grænser i EU. Der er utallige eksempler på, at det gør det ikke i EU’s grænsekontrol og migrationspolitik, replicerede Eva Flyvholm.

– Den ene menneskerettighedsorganisation efter den anden har dokumenteret pushbacks, hvor man på forskellige måder skræmmer folk væk fra grænserne, så de faktisk ikke har mulighed for at søge asyl. Der er eksempler på, at folk er sultet og frosset ihjel, mens de prøver at komme hen til en grænse for at søge asyl. Det er ikke rimeligt, at vores skattekroner skal gå til at lave den slags ting, fortsatte Enhedslistens ordfører om sit nej-votum.

Rettigheder overholdes
– Jeg kan godt fornemme, at Eva Flyvholm og jeg ser forskelligt på dette område. Det er positivt, at vi kan lave aftaler med andre lande og kontrollere adgangen til Europa, bemærkede Rasmus Stoklund.

– Når vi i et retssamfund tager stilling til, om noget en er en menneskeretskrænkelse eller ej, så spørger vi domstolene og ikke NGO’er. Der er ikke noget, der foregår i regi af EU-samarbejdet, som ikke skal holde sig inden for rammerne af menneskerettighederne. Vi vedtager ikke noget i EU, hvor man bare kan se stort på menneskerettigheder og sende folk tilbage til tortur eller hvad ved jeg, forsikrede han.

– Der er god grund til at lytte til, hvad velrenommerede og anerkendte menneskerettighedsorganisationer siger om, at der er problemer, riposterede Eva Flyvholm. Den europæiske menneskerettighedsdomstol har afsagt domme mod Grækenland, Spanien og andre om problemer med håndhævelsen af de internationale konventioner og menneskerettighederne ved de europæiske grænser.

– Eva Flyvholm spørger, om det skal foregå inden for menneskerettighederne. Det svarer jeg ja til. Det er ikke det samme som jeg dermed har sagt, at der aldrig er faldet en dom på dette område, pointerede Rasmus Stoklund.

Indre fri bevægelighed
– For at have åbne indre grænser skal man beskytte de ydre, sagde Thorbjørn Jacobsen (LA) i sin støtte til den fungerende minister, selv om mandatet ikke er særlig konkret.

-Liberal Alliance sætter pris på arbejdskraftens fri bevægelighed, og Schengensamarbejdet har været en stor fordel. Vi ønsker også en bedre kontrol med de ydre grænser og en fælles og sammenhængende visumpolitik, så et nej betyder nej. Det kan modvirke asyl shopping, jatakkede Thorbjørn Jacobsen.

Alternativet melder extra cubiculum (hjemmebrygget latin for opfølgende udtalelse, red.) om sit ja-votum, at partiet støtter en mere økonomisk effektiv forvaltning af EUs grænser.

Tilbagesendelser en rød tråd
Danmark bør ikke give en bred godkendelse, før man kender udfaldet af forhandlingerne om syvårsbudgetrammen, og midlerne bør målrettes de konkrette indsatser ved de ydre grænser og sikre flere effektive hjemsendelser, understregede EU-ordfører Birgitte Bergman (K).

Hendes intervention gav anledning til en epilog over SVM-regeringens migrantpolitik i EU.

– Arbejdet med tilbagesendelser er helt afgørende, og det har været den røde tråd gennem den afgående regerings EU-arbejde på dette område. Derfor brugte vi under formandskabet meget tid på at skabe hjemmel til både udrejsecentre og modtagecentre, som de andre lande i EU ikke har haft den fornødne hjemmel til, men som vi har kunnet lave i Danmark under retsforholdet. Vi har så i øvrigt også fået styrket det, der handler om ‘returns’, altså at komme hurtigere ned af de spor, som er afgørende for medlemsstaterne, erklærede Rasmus Stoklund.

Retsforhold
Forslaget om udbygning af Schengenreglerne er omfattet af det danske retsforhold, så Morten Bødskov deltager ikke i ministerrådets beslutning andet end at meddele, om Danmark vil tilslutte sig ændringerne på mellemstatsligt grundlag eller ej inden for et halvt år.

Det vil Danmark, og ellers ville det i sin yderste konsekvens betyde farvel til Schengen og goddag til en masse nyt bøvl med indrejsekontrol og bekæmpelse af illegal indvandring.

Mandatet
Det aktuelle forslag om Schengenområdet og den integrerede europæiske grænseforvaltning vedrører en af tre retsakter. De to øvrige handler om indre sikkerhed samt asyl, migration og integration.

Danmark støtter forslaget om EU-støtte til Schengenområdet, den integrerede grænseforvaltning og den fælles visumpolitik for perioden 2028-2034, herunder ønsket om øget fleksibilitet i udmøntningen af midlerne, bekræftede Rasmus Stoklund i sit oplæg til mandatet, som lægger stor vægt på, at
* forhandlingerne ikke foregriber forhandlingerne om den syvårige budgetramme 2028-34

Videre lægges vægt på, at
* forordningsforslaget medfører enklere, mere fokuseret og mere effektfuldt EU-budget, således at EU er i stand til at håndtere de udfordringer, som Europa står overfor. Det er centralt at adressere EU’s udfordringer, herunder særligt migration

Endelig arbejdes for, at
* forslaget bidrager til en effektiv grænseforvaltning af EU’s ydre grænser, herunder at midlerne også bidrager til at styrke tilbagesendelsesindsatser

Tre dage efter mandatgivningen blev EU-institutionerne enige om en kraftig stramning af migrantpolitikken – den såkaldte deportationspakke – med udrejsecentre i tredjelande.
—

TRILOGAFTALE OM TILBAGESENDELSER

Mandag 1. juni indgik ministerrådet, EU-parlamentet og EU-kommissionen en trilogaftlae (dvs. enighed om lovgivning) om tilbagesendelser, der kan ske til et udrejsecenter uden for EU.

I punktform er hovedpunkterne ifølge EU-parlamentets pressemeddelelse:

* Hurtigere procedurer, respekt for grundlæggende rettigheder og foranstaltninger til at forhindre uautoriserede bevægelser inden for EU.

* Udsendelse til et tredjeland kan være baseret på en aftale med et tredjeland, herunder de såkaldte tilbagesendelsesknudepunkter.

* Mulighed for at tilbageholde tredjelandsstatsborgere forud for tilbagesendelse for at forhindre, at de flygter.

* Strengere regler for personer, der udgør en sikkerhedsrisiko.

– Den nye forordning vil fremskynde tilbagesendelsesprocessen og øge antallet af tilbagesendelser af personer, der ikke har nogen juridisk ret til at opholde sig i EU, erklærer ministerrådets forhandler, den cypriotiske vicemigrations- og sikkerhedsminister Nicholas Ioannides, i sin pressemeddelelse.

Genvinder kontrol over migration
Dette er ikke bare endnu et lovforslag, men en betingelse for at genvinde kontrollen over migrationspolitikken i Europa, skriver EU-parlamentets konservativ-kristendemokratiske gruppes skyggerapportør François-Xavier Bellamy (EPP, Frankrig).

– Europa har alt for længe haft et system, hvor tilbagesendelsesordrer rutinemæssigt er blevet ignoreret. Fire ud af fem ikke-EU-borgere, der har modtaget en formel tilbagesendelsesafgørelse fra en medlemsstat, forlader ikke landet.

-Nu afslutter vi denne fiasko ved at fremme tilbagesendelser, forlænge tilbageholdelsesperioder, fjerne den automatisk opsættende virkning af klager og skabe en juridisk ramme for tilbagesendelsesknudepunkter i tredjelande, opremser François-Xavier Bellamy.

Deportationspakke
– Aftalen sætter for alvor sætter hidtil helt fundamentale rettigheder og principper under pres. Deportationspakken sender et uheldigt signal til resten af verden om, hvor lidt EU’s pæne ord om værdier egentlig er værd, skriver EU-parlamentsmedlem Per Clausen (EL, GUE/NGL) i sin pressekommentar.

Vejen synes banet for deportationer til regimer, vi ikke officielt anerkender som f.eks. Taliban i Afghanistan, fortsætter han.

Det hidtidige direktiv ændres til en forordning, der har direkte virkning for medlemslandene i stedet for at skulle indarbejdes i national lovgivning.

– Selv om Danmark gennem retsforbeholdet har mulighed for at holde sig udenfor, kan det godt bekymre mig, at man på denne måde fjerner muligheden for at tilpasse bestemmelserne til nationale forhold og lovgivning, slutter Per Clausen.

—

LOVFORSLAG OM EU-PAGT SKAL GENFREMSÆTTES
Valgudskrivelsen stoppede dansk tilslutning inden fristens udløb. Ministerkonference i Nicosia

Danmark når ikke at gennemføre dele af EU’s migrations- og asylpagt i tide på grund af valgudskrivelsen og 10 ugers forhandlinger om dannelse af en regering. Fristen er 12. juni, som det cypriotiske EU-formandskab benytter til en officiel lancering og ministerkonference i Nicosia.

-Det er ikke optimalt, men situationen er umiddelbar håndtérbar, og vi gør hvad vi kan for at afbøde eventuelle konsekvenser, meddelte Rasmus Stoklund i europaudvalget 29. maj.

Det drejer sig om hans forslag L95 fra 15. januar til lov om ændringer i udlændinge- og hjemrejselovene, der er en mellemstatslig udmøntning af den retsforbeholdsramte migrations- og asylpagt.

Lovforslaget faldt bort, da statsminister Mette Frederiksen (S) udskrev folketingsvalg den 26. februar.

Lovforslaget gennemfører de dele af pagten, som Danmark via Schengenteknikaliteten og parallelaftalerne for Dublin- og Eurodac-forordningerne har tilsluttet sig, dvs. dele af forordningen om asyl- og migrationsforvaltning, kriseforordningen, Eurodac-forordningen, screeningforordningen og grænsetilbagesendelsesprocedureforordningen, fremgår det af forslaget. (Dj/060626)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.