Skåne lider af el-hunger. Håndsrækning til landvind

Af Claus Djørup
Vattenfalls pauserer havvindkraftprojektet på Kriegers Flak og RWE truer med at indstille Södra Victoria-projektet syd for Öland op ad havgrænsen til Polen langt øst for Bornholm, fordi de statslige støtte- og garantirammer er for ringe til at sikre rentabiliteten.

For som energi- og erhvervsminister Ebba Busch (KD) siger til SVT med en énlinjer: Vi kommer inte kasta skattemedel i sjön!

Til gengæld præsenterede Tidö-partierne (de tre regeringspartier plus støttepartiet) mandag 9. september et energipolitisk finanslovudspil kaldet ”Kraftlyftet”, som kan oversættes til det dobbelttydige ”el-løftet”.

– Vi skal have bedre anvendelse for den el, som findes i systemet, men som ikke giver tilstrækkelig med effekt ud. Vi har masser af el i systemet. Så meget, at den eksporteres til Danmark og Tyskland på gode dage. ”Kraftlyftet” skal muliggøre, at mere af Sveriges elproduktion faktisk også kommer svenske husholdninger til gavn, siger Ebba Busch.

Højere afgift på landvindmøller
Kernen i kraftløftet er højere ejendomsskat på både eksisterende kommende landvindmøller. Fra 1. januar 2026 er energigrundskylden 0,5 % for alle, dvs. forhøjelsen skaber lighed mellem energiformer i tråd med Tidø-partiernes teknologineutralitet, der annullerer den forrige regerings vindsubsidier.

Kommunerne kan ansøge om at få denne ejendomskat som kompensation for at lægge jord til de snurrende energianlæg. Kompensationen gælder både eksisterende vindmøllekommuner og nye. Kommunale afslag til vindmølleprojekter er over 60 pct.

Det drejer sig 340 mio. skr. (223 mio. dk) næste år, 370 mio. skr. (242 mio. dkr.) 2026 og 400 mio. skr. (266 mio. dkr.) i 2027.

Regionerne får tre gange 15 mio. skr. til hurtigere sagsbehandling af vindkraftansøgninger.

Regeringen arbejder med forslag om naboskab, der handler om indtægtsdeling med naboer og ret til at blive eksproprieret.

Atomkraftforskning
Kraftlyftet tager skridt til anlæg af en ny forskningsreaktor eller tilsvarende tekniske løsninger til afprøvning af næste generations atomkraft. Der lægges op til en kvikproces for tilladelser.

Et lovudkast er i høring om risikodeling for atomkraft, hvor den svenske regering sætter 400 milliarder skr. (266 mia. dkr.) på højkant. Man kan vel økonomisk sammenligne med energiøen i Nordsøen.

På kort sigt er det den landbaserede vindkraft, som skal stå for hovedparten af den forøgede elproduktion, siger klima- og miljøminister Romina Pourmokhtari (L).
Imidlertid er det kernekraft, som skal sikre Tidö-regeringens mål om klimanul i 2045.

Ebba Busch pointerer gang på gang, at vindkraft har en kapacitetsfaktor på 18 pct., mens den er 74 for kernekraft, og derfor kan vindkraft ikke redde Skånes effektbrist.

Område 4 (Sydsverige) har en maksimal installeret produktion på 6200 MW. Behovet i en normal vinter er 4800 MW, men den tilgængelige produktion er kun på 1800 MW, fremfører hun.

Svensk-tysk kabel skrinlagt
Samtidig stoppede hun i forsommeren et svensk-tysk projekt Hansa Power Bridge på 700 MW mellem Ystad og Rostock med begrundelsen, at det tyske elmarked ikke giver korrekte prissignaler til elmarkedets aktører.

Det skyldes, at Tyskland er ét prisområde, og det betyder højere priser til ugunst for svenskerne. Sverige er inddelt i fire prisområder (Danmark har to indtil Bornholms Energiø etableres som selvstændigt prisområde).

De tre regeringspartiers koalitionsaftale (Tidöaftalen) med Sverigedemokraterna stipulerer, at udbygningen af ​​eksporterende elkabler sættes på pause, indtil prisforskellene mellem elprisområderne er aftaget markant.

Energipatrotisme
Sverige har en tradition for at holde svensk produceret el for sig selv – ”svensk el til svenske elforbrugere”. Det gav sig udslag i lejlighedsvis rationering og lukning af kablet til Sjælland på grund af manglende overføringskapacitet til ”snitt 4”, hvilket fra dansk side blev indklaget for EU-kommissionen.

Svenskerne (elproducenterne undtaget, men Vattenfall er statsejet) vægter billig strøm til industri og husholdninger højere end høj fortjeneste på det europæiske elmarked. De diskuterer ikke så meget, at der også kunne komme billig strøm den anden vej eller om Sverige kunne bidrage til den europæiske energiforsyningssikkerhed.

Skånes Effektkommission
Det vånder man sig over i Sydsverige. Den 5. september holdt Sydsvenska Industri- och Handelskammaren og Region Skåne et seminar om en analyse fra deres om mangel på elektricitet. Skånes selvforsyning er 15 pct. Den kunne øges til 50 % i 2030, hvis alle forslag i en analyse fra ”Skånes Effektkommission” følges.

Samtidig ville det give 190.000 nye job i hele Sverige samt billigere el også i det nordlige Sverige.

Masser af opsparede penge til maritimt stamnet
-Der er et gigantisk engagement i Skåne om effektspørgsmålet. Det er næsten et spørgsmål om overlevelse. Effekt bliver også mere og mere aktuelt i et beredskabsperspektiv. Jeg tror, at NATO mener, at vi skulle have det på plads, erklærede landshøvding Anneli Hulthén.

Hun beklagede beslutningen om Kriegers Flak, som kunne være et godt bidrag til Skånes elforsyning med strøm svarende til en halv million husholdninger. Skåne kan ikke vente på langsigtede løsninger, for krisen er akut i Sydsverige.

Svenska Kraftnät burde være pragmatisk og se et landkabel som stamnet (højspændingsforbindelse) ligesom på land, opfordrer vicedirektør Per Tryding, Sydsvenska Industri- och Handelskammaren: – Det er nærmest et filosofisk spørgsmål, om stamnet kun kan findes over vand eller også under vand.

En løsning kunne være anvendelse af kapacitetsindtægter. Der ligger akkumuleret 60 mia. skr. (39,3 mia. dkr). Per Tryding konkluderede, at man bør anvende penge på alt, der øger strømforsyning ogt -udveksling i Sydsverige.

Dyr reservekapacitet
– Hvis vi bare ville lade være med at sælge lurpak til briterne – hvor ville vi have billigt smør i Danmark … og vi ville være et fattigt land, lød det sarkastisk fra adm. dir. Kristian Jensen, grønkraftorganisationen Green Power Denmark et par uger efter aflysningen af Hansa-kablet i juni.

– Sagen er, at jo mere du handler – også strøm, desto billigere bliver prisen for alle.

– Vi sender strøm op til Norge, når det blæser her; vi henter strøm ned fra Norge fra vandkraft, når det ikke blæser – det er til gavn for begge lande. Det kræver, at man forstår hele samhandelsproblematikken og logikken bag, siden vi begyndte med international handel, der har gjort os til et velstående samfund. Det troede jeg, at flere politikere rundt om i verden forstod, fortsatte Kristian Jensen.

Sverige kommer til at opleve, at de er nødt til at have dyre backup kapaciteter, der gør elprisen højere i Sverige, fordi de ikke vil have de internationale backup-kapaciteter, advarede han. Det europæiske elmarked har sparet forbrugerne for 35 milliarder euro (261 mia. kr.) om året ved at flytte strøm rundt til, hvor der er mest behov for den. (Dj/150924)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.