Større velvilje over for delegerede retsakter

Primomandater til procedureteknisk ophankning

Af Claus Djørup
Den danske skepsis over for delegerede retsakter – beføjelser for EU-kommissionens udstedelse af bekendtgørelser – er blødt op.

Det forklarer udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) med, at EU-kommissionen har forpligtet sig til inddrage nationale eksperter ved udarbejdelsen af delegerede retsakter.

Uden større sværdslag fik udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) primomandater til to proceduretekniske EU-forslag ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 26. januar.

Dansk Folkeparti og Enhedslisten sagde nej til forslaget vedrørende komitologiforordningen, der er lanceret som større gennemsigtighed og involvering i EU-komitéerne. De øvrige sagde partier sagde ja.

Ministre kan blande sig i EU-komitésager
Det indeholder fire ændringer, der ifølge Anders Samuelsen imødekommer traditionelle danske synspunkter om demokratisk kontrol og åbenhed:

1) Ændring af stemmereglerne i appeludvalget, så kun stemmer for og imod tælles med, hvilket skulle øge fremmødet.

2) Involvering af ministre ved en mulig 2. behandling, hvilket muliggør politisk behandling af sensitive emner såsom godkendelse af gmo’er og glyphosat på politisk niveau.

3) Øge gennemsigtigheden i stemmeafgivelsen.

4) Mulighed for henvisning af sager til Rådet.

Stemmeafgivning ved udeblivelse
Søren Bo Søndergaard (EL) og Kenneth Kristensen Berth (DF) roste de tre sidste og kritiserede det første element på grund af risikoen for, at forslag bliver gennemført trods reelt flertal imod på grund af udebliven.

Claus Larsen-Jensen (S) kunne ikke se forskal fra europaudvalgets procedure, hvor ikke tilstedeværende tæller med i regeringens mandatopbakning.

Individuel revurdering af retsakter
Alle nikkede ja til det andet forslag, der populært sagt handler om regeloprydning (omnibusforordningen) og forskriftproceduren for kontrol.

Her er der tale om tilpasning af komitologisystemet til Lissabontraktaten og samtidig respektere, at hvert enkelt retsakt kan underkastes en individuel behandling for at vurdere, hvilken gennemførelsesprocedure er mest velegnet i den konkrete situation.

Det er i denne forbindelse, at Danmark ser mere velvilligt på delegerede retsakter.

- Da de delegerede retsakter blev indført med Lissabontraktaten, var der ikke krav om, at medlemslandene skulle inddrages ved udarbejdelse af forslag. I begge procedurer (delegerede retsakter og PRAC-proceduren om kontrol) har både europaparlamentet og rådet (ministerrådet, red.) mulighed for at blokere for kommissionens forslag. Derfor var man oprindeligt skeptisk fra dansk side over for anvendelsen af delegerede retsakter.

- I 2016 forpligtede kommissionen sig dog i den interinstitutionelle aftale til at inddrage nationale eksperter ved udarbejdelsen af delegerede retsakter. Den egentlige forskel mellem den gamle forskriftsprocefure med kontrol og delegerede retsakter er nu blevet mindre tydelig. Man er derfor fra dansk side generelt mere åben over for anvendelse af delegerede retsakter end tidligere, erklærede Anders Samuelsen. (Dj/280118)

www Politikernotat

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.