„Europakreuz“ med en sten fra hvert EU-land er lavet østrigske lærlinge til EU-parlamentet i Bryssel. Man kunne spekulere i, om den britiske sten er eller udskiftes med en fra Skotland. Foto: Fagpressen.eu
Brexit åbner for øget landbrugsstøtte
Af Claus Djørup
Fire dage efter folkeafstemningen i Storbritannien så man allerede konsekvensen af Brexit, da landbrugs- og fiskeriministrene samledes til ordinært rådsmøde i Luxembourg den 27. juni.
Ingen minister fra de britiske øer dukkede op den mandag morgen. En overhuspolitiker repræsenterede UK, nemlig John Gardiner.
De 27 andre landes ministre eller statssekretærer kunne kigge rundt og vurdere, hvad den britiske exit betyder for magtfordelingen, når 12,73 procent af EU-befolkningen siger farvel.
De 22 mindre lande fik en forsmag, da de fem største postbrexitlande med Frankrig som ledende drivkraft foreslog udvidet støtte til mejeri- og svinesektorerne. Mere derom senere.
1,27 procent
Danmarks stemmeandel øges fra 1,11 til 1,27 %, når en ottendedel af EU forsvinder med Brexit. Det tredjestørste land med en økonomi over gennemsnittet vil ikke længere sidde med i ministerrådet, når artikel 50-proceduren er tilendebragt.
Et flertal i EU’s ministerråd kræver dels 55 % af landene, dels 65 % af stemmerne i forhold til befolkningstal.
Reduktionen af et medlemsland betyder, at den første tærskel falder fra 16 til 15 lande (fra 15,4 til 14,85).
Den næste tærskel betyder, at fem lande sidder på 70 procent af befolkningsstemmerne, nemlig Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien og Polen.
I dag kan Tyskland og Frankrig kun overtrumfes, hvis UK og alle de øvrige lande rotter sig sammen. Den rolle overtages af Italien.
Enhver kombination af tre lande blandt de fire største – Tyskland, Frankrig, UK og Italien – kan blokere for det nødvendige flertal. Ved Brexit bliver Spanien det fjerdestørste land.
Ved UK’s udtræder bliver det lettere for de største lande at blokere alene eller ved hjælp af en enkelt eller få små lande.
Fem største EU27-lande kræver mere landbrugsstøtte
Tilbage til landbrugs- og fiskeriministerrådsmødet, hvor de fem største lande markerede sig med landbrugsprotektionistiske erklæringer under punktet eventuelt.
Tyskland, Polen og Frankrig fremlagde et detaljeret papir i 14 punktet kalder Warszawaerklæringen om påtrængende behov for støtte til mælkekvægs- og svinebønder.
De tre lande foreslår øget privat oplagring, udvidelse af opkøb af skummetmælkspulver, samt forhøjelse af støttegrænser (de minimis), eksportkreditter og andre initiativer, der kan stabilisere eller reducere den producerede mængde.
De ønsker en forhøjelse af de minimis til 30.000 euro (223.500 kr.). De minimis angiver grænsen for, hvornår offentlig støtte er anmeldelsespligtig.
Videre opfordrer de EU-kommissionen til på ny at analysere frugt- og grøntsagsstøtten i lyset af Ruslands fødevareembargo.
Tredjelandes konkurrenceforvridning
Endelig vil de tre lande gerne lægge en sordin på internationale frihandelsforhandlinger med hensyn til landbrugsprodukter.
„Forhandlingerne skal respektere Europas højere forbrugerbeskyttelsesniveau angående bl.a. fødevarekvalitet. Man skal også tage hensyn til de europæiske landmænds højere produktionsomkostninger der skyldes højere standarder for fødevarekvalitet, dyrevelfærd, miljøbeskyttelse og klimatilpasning,“ hedder det.
Frankrigs anden erklæring
Samtidig fremlagde Spanien, Italien og Frankrig en forholdsvis kort, tilsvarende erklæring om problemerne for frugt og grøntsager, svine- og oksekød og mælkesektoren.
Også denne erklæring indeholder krav om en forhøjelse af de minimis til 30.000 euro (223.500 kr.). De minimis angiver grænsen for, hvornår offentlig støtte er anmeldelsespligtig. (Dj/020716)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.