Regeringer hiver magt tilbage fra parlament og kommission



Mette Frederiksen forventer lydhørhed hos Margrethe Vestager

Af Claus Djørup
EU-topmødet 30. juni-2. juli markerer en vending i kampen om indflydelse mellem EU-institutionerne, hvor EU’s stats- og regeringschefer begynder at rulle magten tilbage til sig på bekostning af EU-parlamentet og kommissionen.

– Ledelsen af Europa/EU bliver i mine øjne nødt til have sine rødder i Rådet. Det bliver nødt til at være stats- og regeringscheferne, som træffer beslutninger, for vi er dem, der repræsenterer vores lande og dermed vore befolkninger, erklærede statsminister Mette Frederiksen (S), da hun i europaudvalget onsdag 3. juli redegjorde for det tre dage lange EU-topjobtopmøde fra 30. juni til 2. juli.

På den anden side gik man ikke videre, selv om nogle ønskede at sætte ressortnavn på landes kommissærer.

- Det fandt ikke sted, og det ville også være ukorrekt at gøre, fastslog hun i et svar til Søren Bo Søndergaard (EL), som kritiserede EU-topmødet for at blande sig i EU-kommissionsformandens traktatfæstede beføjelser.

-Det er den nye kommissionsformand, som i samråd med os, der udnævner kommissærer fra de enkelte lande, der skal få den kabale til at gå op, understregede Mette Frederiksen om ressortfordelingen.

Landene værger sig mod nye påfund fra EU-parlamentet

Mette Frederiksen har fra begyndelsen været imod spitzenkandidatprocessen, og forløbet bekræfter hende blot i, hvorfor det er en dårlig idé.

EU-topmødet rullede hen over EU-parlamentets proces med spidskandidater ved at udnævne deres eget valg til kommissionsformand og udstyre kommissionen med en ledelsestrio.

Stats- og regeringschefernes evaluering skal i gang forholdsvis hurtigt, så man ikke bliver fanget af en ny proces, ”som man ikke har taget kompetent stilling til”.

Det langstrakte EU-topmødeforløb er på sin vis en fordel i Mette Frederiksens øje, for resultatet bliver mere fælleseje og bedre forankret alene på grund af processen.

Desuden fik hun en sjælden lejlighed allerede som ny statsminister til at tale med alle sine kolleger på tomandshånd, så hun kommer hjem med en mere positiv holdning til EU-systemet.

- Nogle gange skal man igennem et langt forløb – det begynder jeg at have lidt erfaring med – før det ender godt.

Donald Tusk: Hurtigere end i 2014
Det lykkedes topmødedeltagerne at besætte fire af de fem topposter, før EU-parlamentet konstituerede sig. Den femte post er formand for EU-parlamentet.

For fem år siden tog det tre måneder, og nogle var stadig imod. Denne gang tog det tre dage, og ingen stemte imod, konstaterer EU-topmødeformand Donald Tusk.

Altså en relativ succes.

To spidskandidater bliver viceformænd

Den konservative/kristendemokratiske spidskandidat, tyskeren Manfred Weber (CSU), blev skubbet til side til fordel for landsmanden og partifællen, forsvarsminister Ursula von der Leyen (CDU).

Det eneste, som er tilbage af spidskandidatprocessen, er udpegning af to spidskandidater til højst rangerende viceformænd i kommissionen, nemlig den danske liberale Margrethe Vestager og den hollandske socialdemokrat Frans Timmermans.

EU-parlamentet debatterer og stemmer om Ursula von der Leyen den 16. juli. Det kan blive en hård omgang med tyskere i centrum, som ikke tolererer, at deres spidskandidat og processen er smidt på møddingen af EU-topmødet.

Slagkraftig kommissionsformand
Statsminister Mette Frederiksen kender den nominerede kommissionsformand Ursula van der Leyen fra deres fælles tid som beskæftigelsesministre:

- Jeg husker hende som en slagkraftig type, og det er utrolig godt. Efter tre dage i Bruxelles mener jeg selv, at der er behov for hårdere mødeledelse, siger Mette Frederiksen.

Den danske regeringschef rejser til Berlin i næste uge for at møde forbundskansler Angela Merkel og forhåbentlig også Ursula von der Leyen, som karakteriseres som kompetent, direkte på sagerne, ikke så meget sniksnak og en relativ hårdtslående type.

Østeuropa fravalgte østeuropæer
-Man kan næppe forestille sig en større fuckfinger til Østeuropa end det, der er leveret her, indledte Søren Bo Søndergaard spørgerunden i europaudvalget onsdag 3. juli med henvisning til, at topposterne er gået til Tyskland, Frankrig, Belgien, Spanien og Italien samt Holland og Danmark.

Han har en mistanke om, at østeuropæerne har accepteret denne fordeling mod løfter til især Polen, Ungarn og Tjekkiet.

- Alle de østeuropæiske lande stemte for dette, replicerede Mette Frederiksen og afkræftede, at der er afgivet politiske løfter ud over det, der står i mødets konklusioner.

De indeholder en socialdemokratisk EU-parlamentsformand fra Østeuropa i de første to et halvt år frem til januar 2022, oplyste Mette Frederiksen i europaudvalget, mens afstemningen pågik i Strasbourg.

Det blev imidlertid den italienske socialdemokrat David Sassoli, som blev valgt i anden runde samtidig med europaudvalgsmødet 3. juli.

Forh. finansminister Kristian Jensen (V) bidrog til østdebatten ved at pege på, at Visegradlandene (Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn) afviste bulgareren Kristalina Georgieva, der i efteråret 2016 forlod posten EU-budgetkommissær til fordel jobbet som topchef for Verdensbanken.

Margrethe Vestager skal pejle sig ind på den danske regering
Den hjemvendte Morten Messerschmidt (DF) undsagde EU-parlamentets ”coup d’etat” og ”voldsom anfægtelse af medlemslandenes beføjelser” for fem år siden, da spitzenkandidatprocessen førte til, at Jean-Claude Juncker blev kommissionsformand.

Videre borede han i, om der i dag er større politisk forståelse end for en uge siden mellem konkurrencekommissæren og statsministeren hvad angår bl.a. vandrende arbejdstagere, rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, adgang til velfærdsydelser gennem EU-retten og udvikling af EU.

Hvorfor er det godt for Danmark at få Margrethe Vestager på denne centrale post?

- Uenighederne mellem Socialdemokratiet og Det radikale Venstre er kendte på europapolitikken. Socialdemokratiet har ikke flyttet sig. Jeg er bange for, at det har Det radikale Venstre heller ikke, så vi står samme sted som hele tiden, svarede Mette Frederiksen.

- Når man er udpeget som dansk kommissær, har man en særlig forpligtelse, der går lidt over hvad man selv måtte mene på de forskellige europapolitiske dagsordener. Jeg forventer selvfølgelig en afklaring på centrale spørgsmål mellem den danske regering – og dermed også folketinget – og den danske kommissær, for det er atypisk at have (udpege, red.) en EU-kommissær fra et andet parti end det regeringsbærende, erklærede statsministeren.

Dansk opbakning til techskat
Samtidig er det en værdi i sig selv at have en dansker i toppen af EU-kommissionens ledelse, og Margrethe Vestager har udført et dygtigt arbejde, forsikrer den socialdemokratiske regeringschef.

Det er da også en fordel med en så højt positioneret kommissær, der kender det danske arbejdsmarkedsmodel, tilføjer hun. Her kunne have tilføjet det danske realkreditsystem.

Til gengæld kan Mette Frederiksen tilbyde dansk opbakning til beskatning af techgiganter.

EU-forbehold uden betydning på topmødet
Kristian Jensen anbefalede regeringen at holde fast i holde fast i princippet om, at en europæer besætter posten som direktør for den internationale valutafond, når Christine Lagarde godkendes som chef for den europæiske centralbank ECB.

De danske EU-forbehold spillede ingen som helst rolle i forhandlingerne om besættelsen af topposterne, bekræftede Mette Frederiksen over for europaudvalgsformand Jan E. Jørgensen (V).
De 5 + 2 topposter
EU-kommissionsformand: Ursula von der Leyen, Tyskland
EU-topmødeformand: Charles Michel, Belgien
Udenrigskommissær: Josep Borrell Fontelles, Spanien
Eurocentralbankchef: Christine Lagarde, Frankrig
EU-parlamentsformand: David Sassoli, Italien

EU-vicekommissionsformand: Frans Timmermans, Holland
EU-vicekommissionsformand: Margrethe Vestager, Danmark
(Dj/040719)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.