Håndteringen af forhandlingerne med Mexico gør det sværere at diskutere frihandelsaftaler, advarer socialdemokrater. (Demonstration foran Christiansborg 27. oktober 2016. Foto: Fagpressen.eu)
DF ligeglad med manglende mexikanermandat
Af Claus Djørup
Investorbeskyttelse, tvistbilæggelsessystem, arbejdstager- og miljøbeskyttelse og globalisering er blevet en så almindelig del af den politiske debat, at et stort mindretal opfordrer regeringen til at søge til EU’s handelsforhandlingerne med Mexico.
De foregår uden Folketingets blåstemping af den danske regerings gøren og laden i Bryssel på de udenrigsøkonomiske ministerrådsmøder, og årsagen er tilsyneladende en fejl omkring et ældre mandat, som Udenrigsministeriet holder fast i.
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har i hvert fald ikke til hensigt at rette op på den fejl ved at bede om et forhandlingsmandat, medmindre et flertal ønsker det.
Dansk Folkeparti sikrer ham parlamentarisk rygdækning mod de tilstedeværende rødblokpartier, som i europaudvalget fredag 3. november kritiserede det manglende mandat til revision (”modernisering” hedder det officielt) af aftalen med Mexico.
– Vi er inde og røre ved noget af helt grundlæggende i forholdet mellem folketinget og den til enhver tid siddende regering i spørgsmål om EU. Der bør indhentes mandat i en sag som frihandelsaftaler mellem EU og Mexico, lagde Finn Sørensen (EL) ud i europaudvalget 3. november.
”Regeringen forelægger væsentlige sager til orientering og sager til forhandlingsoplæg, når de ud fra en samlet vurdering af sagens politiske, økonomiske og juridiske betydning vurderes at have større rækkevidde for Danmark,” svarede Anders Samuelsen.
Modernisering af Mexicoaftalen blev vurderet væsentlig, men ikke af større rækkevidde for Danmark, ved orienteringen af europaudvalget for halvandet år siden den 11. marts 2016, oplyste udenrigsministeren videre. Orienteringen skete skriftligt i politikernotatet.
Flertal uanset mandat
– Der er sket meget på det handelspolitiske område siden da med bl.a. Singapore-aftalen samt den store folkelige og politiske interesse for CETA. Der er en diskussion i forhold til investeringsbeskyttelse, men der er også et bredt flertal, som bakker op om de seneste aftaler, sagde Anders Samuelsen.
Han har dog ændret praksis ved at søge mandat 6. oktober til forhandlingerne med New Zealand, Australien og Chile: – I forhold til de nye sager er vurderingen i forlængelse af CETA, at det godt at komme og få et forhandlingsmandat.
Anders Samuelsen udfordrede udvalget til at pålægge ham et mandat i Mexico-sagen, som han har arvet fra forgængerne, men det skærmede DF ham mod.
– Det, som regeringen ønsker, bakker Dansk Folkeparti helt op om. Vi har den samme position som regeringen. Hvis regeringen ønsker at fremlægge et mandat, så støtter vi det. Hvis regeringen ikke ønsker at fremlægge et mandat, så er det regeringens prærogativ. Under alle omstændigheder skulle det mandat være taget i 1998, fastslog EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth (DF).
Grobund for konspirationsteorier
Det giver grobund for myter om, at man lusker noget igennem, når man ikke beder om et mandat, fremhævede socialdemokraterne.
Indholdsmæssigt ville et formelt forhandlingsmandat ikke ændre den danske politik. Socialdemokratiet er enig med regeringen i substansen. Det handler om samarbejdet mellem folketing og den til enhver tid siddende regering, understregede Claus Larsen-Jensen (S).
– Det er ærgerligt for debatten, at der i dette tilfælde ikke er blevet bedt om et mandat. Man gør det sværere at tage diskussionen ude i befolkningen om, at disse handelsaftaler med tredjelande er en fordel for Danmark og bedre end tidligere aftaler, erklærede EU-ordfører Peter Hummelgaard Thomsen (S).
Frihandelsaftaler er blevet politisk slagmark
– Hellere et mandat for meget end for lidt. Siden 1998 er der kommet en større diskussion omkring globalisering – fordel eller ikke en fordel. Donald Trump var ikke valgt til USA’s præsident ved orienteringen 16. marts 2016, hvor ingen troede at amerikanerne ville begynde at genforhandle eller måske helt afbryde NAFTA-aftalen, fortsatte S-ordføreren.
– Der er i det hele taget kommet en lang større, bred folkelig – nogle ville mene populistisk – debat omkring handelsaftaler er gode eller ej. Man gør den debat vanskeligere, når man ikke beder demokratisk set folketinget om at afgive mandat, sluttede Peter Hummelgaard Thomsen.
Mexico-aftalens statsretlige og fiskale konsekvenser
Lisbeth Bech Poulsen (SF) kunne ikke se meningen med at kommentere Mexico-aftaleforhandlingerne, når der ikke udstikkes et mandat.
– Mexico-sagen er en sag af større økonomisk og politisk rækkevidde, når man eksempelvis skal diskutere kompetenceområder mellem medlemsstaterne og EU.
– Nærhedsprincippet er vurderet, investorbeskyttelsens statsfinansielle konsekvenser, dvs. at danske skatteyderes penge kunne komme til at gå til erstatning til virksomheder, der anlægger sag mod Danmark, pointerede Lisbeth Bech Poulsen
WTO og Mercosur
De øvrige punkter om WTO og Mercosur på udenrigsøkonomimødet 10. november blev stort set ikke berørt af europaudvalgsmedlemmerne.
Forhandlingerne i WTO og den kommende, 11. ministerkonference i Buenos Aires 10.-13. december om den såkaldte MC11-pakke står i stampe. USA har stadig ikke udpeget en WTO-ambassadør.
– Mest lovende ser det ud med forhandlingerne om reduktion af fiskerisubsidier, vurderer Anders Samuelsen. Emnet er blandt FN’s verdensmål (delmål 14.6 om eliminering af overfiskeri).
Frihandelsforhandlingerne mellem EU og Mercosur (Brasilien, Argentina, Uruguay, Paraguay) har stået på pause i lange perioder siden år 2000, men der er et åbent forhandlingsvindue i øjeblikket. (Dj/051117)
www Politikernotat
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.