Økonomisk krig klares uden bilfri søndage

Finansministeriets værste scenario er nul vækst i år

Af Claus Djørup
Ukraines flag vajede på Den Røde Bygning, og nede i Rentekammersalen bød finansminister Nicolai Wammen (S) på højere inflation, lavere vækst og flere arbejdsløse, da han mandag 21. marts præsenterede regeringsøkonomernes indhegning af de økonomiske konsekvenser, som Ruslands krigsførelse i Ukraine får for os alle.

Det skete på en dag, hvor beskæftigelsen ellers satte rekord i januar med 2.919.000 personer i job, hvilket er 4.000 flere end i december og 117.000 flere end før koronakrisen.

- Vi kommer fra et stærkt udgangspunkt. Det giver os et rygstød nu hvor det bliver svært, intonerede Nicolai Wammen.

Hvor svært bliver det? Finansministeriet opstiller tre scenarier for dansk økonomi som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Det mellemste bygger på de aktuelle forhold. Her falder den økonomiske vækst fra decemberskønnets 2,8 procent til 1,6 procent i år

Den offentlige saldo svækkes i år med op til 2 pct. i forhold til tidligere forventninger, men underskuddet vil med Finansministeriets ord holde sig i god afstand til grænsen i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt på 3 pct. af bruttonationalproduktet (bnp).

Her tilføjes, at scenarierne ikke tager for fald i pensionsskatten, udgifter til ukrainske flygtninge eller andre forhold.

I øjeblikket regner FN med 8 millioner flygtninge fra Ukraine, og 3,6 millioner fortrinsvis kvinde og børn har allerede krydset grænsen. Ved en ligelig fordeling kan Danmark forvente 160.000 ukrainske flygtninge.

Tyskland rammes hårdere
Mellemscenariet er karakteriseret ved mindre vækst på eksportmarkeder og højere energipriser. Euroområdets vækst rammes lidt hårdere end Danmark, mens lande uden for Europa – herunder Kina og USA – påvirkes mindre. Usikkerhed om fremtiden dæmper investeringer og forbrug. Forventningen om et offentligt overskud på 1 pct. vendes til et underskud på 0,2 % af bnp.

Det hårde scenario er baseret på yderligere eskalering af krigen og stop for russisk gas, hvilket fører til endnu højere energi og råvarepriser. Det vil særligt ramme Tyskland, der er et vigtigt eksportmarked for Danmark. Det offentlige underskud sættes til 1,1 %.

Det milde scenarie bygger på lavere energipriser. Der skyldes mindre afhængighed af russiske energiforsyninger (fremskyndelse af grøn omstilling og alternative gasleverandører) og mindsket risiko for russisk gasstop. Det offentlige overskud er 0,1 % her i 2022.

Fra krise til krig – denne gang uden støttepakker
Koronapakkerne gentages ikke, når virkningerne fra Ruslands invasion af Ukraine slår hårdt mod økonomien.

- Vi kommer ikke til at kompensere alle for alt det, som man kommer til at mærke her. Det har desværre en pris, når Putin vælger at gøre som han har gjort, erklærede Nicolai Wammen.

- Der er ikke noget kortvarigt og midlertidigt over situationen i Ukraine. Tværtimod efterlader denne krig strukturel betydning for dansk økonomi. Krigen er noget andet end koronakrisen, supplerede erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Regeringens hjælp rettes mod energiomstilling og adgang til nye markeder.

EU åbner for sanktionskrisestøtte
To dage senere fremlagde EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager smidigere statsstøtteregler for kriseramte virksomheder som følge af Ruslands invasion i Ukraine.

Medlemslande kan indføre støtteordninger for kriseramte virksomheder, hvor 1) landbrugs- og fiskerivirksomheder kan modtage op til 35.000 euro (ca. 261.000 kr.) og 2) 400.000 (knap 3 mio. kr.) i de øvrige sektorer.

- De nye rammebestemmelser vil gøre det muligt for medlemsstaterne at 1) yde begrænset støtte til virksomheder, der er berørt af den nuværende krise eller af relaterede sanktioner og modsanktioner, 2) sikre, at der fortsat er tilstrækkelig likviditet til rådighed for virksomhederne og 3) kompensere virksomhederne for de ekstraomkostninger, der er forbundet med de usædvanligt høje gas- og elpriser, erklærer Margrethe Vestager.

Hun opfordrer medlemslandene til at medtage bæredygtighedskrav, når der tildeles støtte for ekstra energiomkostninger.

Mangler hverken olie eller gas
Finansministeriet regner med en oliepris i år på 120 dollar per tønde i det hårde scenarie, 100 dollar mellemscenariet og 92 dollar i det milde scenario. Priserne for importeret energi stiger i de tre scenarier med henholdsvis 81, 52 og 36 procent.

- Bilfrie søndage ligger ikke lige for. Vi er ikke i en situation med mangel på hverken olie eller gas. Der er store prisstigninger, og det har alt andet lige også en indflydelse på adfærden, påpegede klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

Danmark mangler ikke gas, understregede han, men regeringen forbereder sig på, at den situation kan opstå enten som følge af nye EU-sanktioner eller Ruslands præsident Vladimir Putin lukker for gassen til Europa, som får ca. 25 % gasforbruget leveret af Gazprom.

- Vi står i en fossil energikrise, og derfor er svaret på den på længere sigt grøn, erklærede Dan Jørgensen.

Overskud af dansk gas i 2024
Han fremhævede, at Danmark har et energisystem med meget vedvarende energi (VE) og egenproduceret biogas. Det sidste udgør en fjerdedel af det danske gasforbrug, og andelen er kraftig stigende.

Den norsk-dansk-polske gasledning Baltic Pipe er på fuld kapacitet nytårsaften, og Tyra-feltet genoptager gasudvindingen næste år.

Dermed vil den samlede gasproduktion fra Nordsøen og fra biogas svare til omkring 87 pct. i 2023 og 151 pct. i 2024 i forhold til Danmarks aktuelle gasforbrug, meddeler Dan Jørgensen.

- Vores egen produktion af både naturgas og biogas mindsker naturligvis behovet for at importere gas fra udbydere i andre lande, herunder Rusland, skriver han i et svar til Michael Aastrup Jensen (V).

25 store produktionsanlæg kan omstilles
I givet fald kan gastilførslen afbrydes helt eller delvis til de største, ubeskyttede gasforbrugende virksomheder, hvis Putin eller EU med ét afbryder de russiske gasleverancer.

Virksomheder med i alt 25 store gasslugende produktionsanlæg har indtil videre meddelt, at de er i stand til at omstille sig til andre energiformer, meddeler Dan Jørgensen i et svar til energiudvalget. Der er i alt 65 store, ubeskyttede gaskunder, hvoraf to er energiproducenter.

Hurtigere miljøgodkendelse
Den omstilling hjælpes på vej med hurtigere sagsbehandling af miljøgodkendelser. Fristen for offentlig høring forkortes, og man undlade at indsende støjberegninger.

Dan Jørgensen indkalder Kommunernes Landsforening, udvalgte kommuner og andre aktører til forhandlinger om udskiftning af gas med fjernvarme eller individuelle varmepumper.

Mette Frederiksen: Energieffektivisering og havvindkraft
I spørgetimen tirsdag 22. marts fik Sofie Carsten Nielsen (R) en forsikring fra statsminister Mette Frederiksen (S) om, at den grønne energi skal indfases hurtigere og Nordsøen udnyttes til vindkraft.

”Over hele Europa skal man nu i gang med at energieffektivisere: I offentlige bygninger, i private bygninger, i husholdningerne. Vi er jo ret godt med i Danmark også på det område. Vi har også nogle af verdens bedste virksomheder på det felt, men mange steder i Europa suser varmen lige ud igennem vinduerne, når det er koldt udenfor.

Der har Danmark flere muligheden i forhold til også at gå ind på den bane. Når land efter land skal til at udskifte deres vinduer, kan de jo godt sætte veluxvinduer i, og når de skal til at isolere, kan de godt bruge rockwool osv. osv.,” sagde Mette Frederiksen. (Dj/240322)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.