EU-kritiske partier: Folkeafstemninger, åbenhed og ny analyse
Af Claus Djørup
De tre nej-partier – Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten – samt EP-partiet “Folkebevægelsen mod EU” modsvar åbner for en begrænset tilvalgsordning, hvor et flertal på fem sjettedele kan tilslutte sig eksempelvis konkursforordningen, hvis man ikke får en parallelaftale.
De fire EU-skeptiske partier fastlægger i en aftale en række principper for deres samarbejde op om nej til folkeafstemningen 3. december om retsforbeholdet.
Nej-aftalen indeholder to modeller for tilslutning til en forbeholdsramt retsakt, der kan kombineres. Den ene er den eksisterende med parallelaftaler, den anden er en stram tilvalgsordning.
De fire partier ønsker mulighed for en folkeafstemning om hver en undtagelse fra retsforbeholdet frem for ja-sidens fuldmagtsmodel, som de fem EU-positive partier – Socialdemokratiet, Venstre, Det radikale Venstre, SF og Det konservative Folkeparti – har aftalt. Partiet Alternativet støtter et ja uden at blive en del af aftalen
Danmark skal tilslutte sig Europol gennem en parallelaftale, så Danmark kan trække sig ud, hvis det retspolitiske samarbejde udvikler sig i en uønsket retning, mener de fire partier.
Enhver fremtidig ændring af EU-traktater skal sendes til folkeafstemning uanset Justitsministeriets vurdering af suverænitetsspørgsmålet.
Dokumentadgang skal op på tysk niveau
De EU-kritiske partier fastlægger tillige en række åbenhedsprincipper.
For det første skal folketings- og EP-medlemmer have udvidet adgang til dokumenter efter samme model som den tyske aftale mellem forbundsregeringen og forbundsdagen for to pår siden.
Dernæst kræver de åbenhed om dokumenter og spørgsmål, der blev udvekslet under forhandlingerne de fem EU-positive partiers forhandlintger om tilvalgsordningen.
For det tredie skal folketing og civilsamfund have større ressourcer til at øve indflydelse på EU-politikken.
Videre skal EU-lovgivning behandles efter grundlovens principper for lovbehandling, og statssministerens oplæg til EU-topmøder skal debatteres i folketingssalen og ikke kun i europaudvalget og udenrigsnævnet.
Endelig affejer partierne regeringens analyse af retsakterne inden for retsforbeholdet. De ønsker en uafhængig analyse, som kunne laves af højesteretsdommere, eller penge til selv at lave en analyse. (Dj/050915)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.