Slesvig-Holstens mindretalskommitterede og formand for Dialog Forum Norden, Renate Schnack, og FUEN’s formand, Loránt Vincze, i Folketingets sønderjyske værelse med plakater fra 1920-afstemningen: Én million underskrifter skal sætte mindretalspolitik på EU’s dagsorden. Foto: Fagpressen.eu

Krav om kultur- og sprogrettigheder for 60 millioner europæere
The European minority organization FUEN (Federal Union of Nationalities) is trying to implement nine proposals as part of the EU Citizen’s Initiative’s “Minority Safepack Initiative”, of which one of the consequences will ensure the rights of stateless Roma and Russians in the three Baltic countries. The petition has been approved, after the EU Court of Justice overruled the European Commission’s initial refusal of the civic initiative. The collection of one million signatures must be finished by the end of March next year.

Die Rechte von staatenlosen Roma und Sinti sowie von Russen in den drei baltischen Länder sollen gesichert werden. Das ist eine der Konsequenzen, wenn alle neun Vorschläge in der EU-Bürgerinitiative unter dem Titel „Minority Safepack Initiative“ durchgeführt werden, die die europäische Minderheitenorganisation FUEN (“Federal Union of Nationalities”) in Gang gesetzt hat. Die Unterschriftenaktion ist von der EU-Kommission gutgeheißen worden, nachdem das EU-Gericht die vorläufige Ablehnung dieser Bürgerinitiative durch die EU-Kommmission für nichtig erklärt hatte. Die Unterschriftenaktion setzt eine Million Unterschriften voraus und soll bis Ende März nächsten Jahres abgeschlossen sein.

Af Claus Djørup
Statsløse romaer og russere i de tre baltiske lande skal sikres rettigheder.

Det vil være en konsekvens af EU-borger-initiativet ”Minority Safepack Initiative”, som de europæiske mindretals organisation FUEN (Federal Union of Nationalities) er i gang med.

Indsamlingen af en million underskrifter skal være i hus i slutningen af marts næste år, hvilket vil tvinge EU-kommissionen og EU-parlamentet til en debat om ikke andet.

Underskrift-indsamlingen er godkendt af EU-kommissionen i virkeligheden hurtigere end forventet, efter at EU-domstolen underkendte kommissionens oprindelige afslag på borgerinitiativet.

Beskyttelse og rettigheder til nationale mindretal – folkegrupper – er en ømtålelig sag bl.a. i Frankrig. Derfor har EU-kommissionen ikke lyst til at bevæge sig ind på det område.

SRSF-regeringen støttede afvisning i 2013
Kommissionens afvisning af borgerinitiativet blev i december 2013 støttet af den danske regering under ledelse af Helle Thorning-Schmidt (S) samt Dansk Folkeparti.

En anden holdning indtog regeringskontorerne efter valget i 2015, om end det ikke sikrer et folketingsflertal. Kulturminister Mette Bock (LA) og Eva Kjer Hansen (V) er blandt de første til at skrive under på støtteformularen. Det skete ved FUEN’s høringsmøde i Det Sønderjyske Værelse på Christiansborg onsdag 19. april.

EU-kommissionen frasorterer to delinitiativer
EU-kommissionen har frasorteret to af de 11 punkter, som FUEN ønskede med i borgerinitiativet.

Det første er flere minoritetsrepræsentanter i EU-parlamentet eller snarere en platform for de nationale mindretals kommunikation med EU-institutioner.

Det andet frasorterede punkt er en bedre beskyttelse mod diskrimination.

De accepterede delforslag
De ni godkendte delinitiativer, som ønskes omsat i EU-lovgivning eller EU’s budget (egen oversættelse, red.):

1) Beskyttelse og fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed.
2) EU-støttepuljer gøres tilgængelige for små sproggrupper.
3) Etablering af et center for sproglig mangfoldighed.
4) Regionale strukturfonde skal understøtte nationale. mindretalsgruppers økonomiske og sociale udvikling.
5) Forskning i mindretals merværdiskabelse.
6) Større lighed for statsløse fra nationale mindretal.
7) EU skal være et fælles ophavsretsmarked, så mindretal ikke oplever grænsebarrierer for adgang til eksempelvis tv-kanaler.
8) Fri adgang tv- og radio-tjenester for nationale minoriteter indføjes i direktivet vedrørende audiovisuelle medier.
9) Statsstøtteregler udbygges med en gruppefritagelse for mindretalskultur.

Kulturminister Mette Bock (yderst til højre) advarer om, at det kræver en stor indsats at opretholde en knivskarp sondring mellem nationale mindretal og indvandrere/migranter.

Halvlegssejr
FUEN’s formand Loránt Vincze (transsylvansk ungarer) ser allerede en lille sejr i, at EU-kommissionen for første gang indskriver nationale mindretal i et officielt dokument, nemlig registreringen af borgerinitiativet.

– Initiativer dækker 60 millioner mennesker i EU, som tilhører en national eller sproglig mindretalsgruppe, og i det videre Europa er det omkring 100 millioner mennesker. Mange mindretal befinder sig i en vanskelig situation med hensyn til anerkendelse, individuelle og kollektive rettigheder og autonomi, siger Loránt Vincze.

FUEN er paraplyorganisation for 93 foreninger fra 35 lande.

Initiativet er oprindeligt foreslået af transsylvanske ungarere, sydtyrolere og FUEN’s ungdomsorganisation, oplyser Hans Heinrich Hansen, som er formand for underskriftkomitéen og tidligere formand for det tyske mindretal i Danmark.

Gamle og nye mindretal
Det tysk-danske grænseland er forbillede for resten af Europa, hvordan det lønner sig at berige frem for at bekrige hinanden, som Mette Bock siger.

Hun advarer om, at det vil kræve en stor indsats at opretholde en knivskarp sondring mellem nationale mindretal og indvandrere/migranter.

– Bagtæppet er ikke bare lyserødt. Bagtæppet er også at diskutere alle mulige former for møder imellem flertal og mindretal, som ikke kun handler om europæiske mindretal, men også andre befolkningsgrupper, som folder sig ud i Europa på forskellig vis, siger Mette Bock.

– Det er en kæmpe kommunikationsopgave at forklare, hvad det handler om. Selv om man understreger, at det handler om europæiske mindretal, betyder det ikke, at man er ligeglad med andre mindretal.

– Det vil det blive meget vanskelig, som den politiske stemning er for øjeblikket i Europa, hvis man blander det sammen i en stor pærevælling, slutter Mette Bock.

Jens A. Christiansen: Stærke kræfter i Europarådet vil udvide rammekonventionen til også at omhandle migranter og flygtninge. Det vægrer vi os imod. Foto: Fagpressen.eu

FUEN frygter at drukne i migrantpolitik
– Statsløse migranter har problemer, men ikke de samme problemer som papirløse romaer og russere i Baltikum, siger Loránt Vincze.

– Nationale mindretals mål er bevarelse af deres kultur og sprog, og de har boet i området i generationer, så de er en del af deres hjemland. Alloktone migranter har valgt at forlade deres hjemland for at få et bedre liv i Europa, så her drejer det sig om integration, fortsætter Loránt Vincze.

– Eksempelvis det tyske mindretal – det er ikke os, der har flyttet os – det er grænsen, der har flyttet sig. Det giver grundlæggende andre udfordringer, tilføjer Gösta Toft fra Bund Deutscher Nordschleswiger og medlem af FUENs bestyrelse om autoktone mindretal.

– Der er stærke kræfter i Europarådet ikke mindst i embedsværket og de såkaldte eksperter for at udvide rammekonventionen til at omhandle de nye udfordringer, Europa står overfor i forhold til migranter og flygtninge, siger Sydslesvigsk Forenings generalsekretær, Jens A. Christiansen.

– Det vægrer vi os imod, fordi er to forskellige problemstillinger, der skal løses på forskellig vis, slutter Jens A. Christiansen.

Europas eneste tværnationale dialogforum
Det tysk-danske grænseland er forbillede for resten af Europa, som viser, at det lønner sig – som Mette Bock siger – at berige frem for at bekrige hinanden.

Slesvig-Holstens ministerpræsident Torsten Albigs (SPD) mindretalskommitterede, Renate Schnack (SPD), fremhæver ”Dialog Forum Norden”, som hun er formand for. Hun taler i øvrigt dansk, plattysk og frisisk ved siden af sit tyske modersmål.

– Vores forum er den eneste sammenslutning i Europa, som udveksler og koordinerer informationer om mindretalsanliggender hen over grænserne, siger Renate Schnack og tilsiger underskriftkampagnen sin støtte.

Fem folketingsmedlemmer fra tre partier overværede lanceringen
Foruden Mette Bock og Eva Kjer Hansen deltog Hans Chr. Schmidt (V), Søren Bo Søndergaard (EL) og Christian Juhl (EL).

– Det er vigtigt at støtte Europarådets arbejde for menneske- og mindretalsrettigheder, der i dag er omfattende. Jeg støtter også FUENs initiativ for at udvide mindretallenes rettigheder i EU-systemet via Minority Safepack. Det bliver en hård, men nødvendig kamp, erklærer Christian Juhl. Han skriver under. (Dj/290417)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.